Annonce
Udland

Anmeldere: Cohens sidste dans er blandt hans bedste

Joel Saget/Ritzau Scanpix
Selv Leonard Cohens sidste skitser strutter af livslyst, mener anmeldere. Hans søn, Adam, gør materialet ære.

Både danske og internationale anmeldere tager mere end godt imod det posthume Leonard Cohen-album "Thanks for the Dance".

Den canadiske musiker, der med sin dybe stemme og sine stærke tekster vandt fans verden over, døde i november 2016 i en alder af 82 år.

"Thanks for the Dance" har hans søn, Adam Cohen, arbejdet videre på efterfølgende.

Og cd'en, som udkommer fredag den 22. november, er et værdigt farvel til faren, lyder det fra anmelderne.

Cohens afsked overgår endda klart forventningerne, mener Weekendavisens anmelder, Bo Green Jensen, der ikke giver en karakter, men er særdeles positiv.

- Jeg begyndte at lytte med skepsis. Jeg forventede at høre outtakes, uanset hvad musikselskabet skriver. Men Adam har færdiggjort Leonards bygning. "Thanks for the Dance" er et nyt hovedværk, skriver Weekendavisen.

Flere andre danske medier er stort set på linje med den vurdering.

Både Gaffa og Ekstra Bladet giver fem ud af seks stjerner og imponeres over den kvalitet, som de ni skæringer på det blot 29 minutter lange album indeholder.

Ekstra Bladets Thomas Treo mener, at "kvindebedåreren ser døden i øjnene med klarsyn".

Imens skriver Gaffas Espen Strunk, at der er blevet skabt "et smukt appendix til et livsværk, der om noget har handlet om eksistentiel tvivl og spirituel søgen".

Også internationalt er der masser af roser til "Thanks for the Dance".

Hos Metacritic, der samler vurderingen fra flere internationale medier, tikker anmeldelserne fortsat ind natten til fredag, hvor cd'en har en score på 84 ud af 100, hvilket indikerer "universel anmelderros".

En af de lidt mindre positive anmeldelser finder man imidlertid hos Pitchfork.

Her noterer man sig, at de mange bidragydere til albummet - blandt andre musikerne Beck og Bryce Dessner fra The National - har haft lidt vel meget respekt for det materiale, som Cohen nåede at levere inden sin død.

- Ærefrygten er forståelig, men man kan ikke lade være med at tænke på, om den har forhindret mere frygtløse idéer, skriver Pitchfork og giver 6,9 ud af 10.

Flere andre medier er dog langt mere positive.

Det gælder blandt andet britiske The Telegraph, der erklærer, at "Thanks for the Dance" er mindst "ligeså god som andre cd'er fra Cohens sene periode. Og det er så sandelig fremragende."

/ritzau/

Annonce
Ekstra Bladets anmeldelse
Pitchforks anmeldelse
The Telegraphs anmeldelse
Weekendavisens anmeldelse
Gaffas anmeldelse
Samlet vurdering på Metacritics hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce