Annonce
Erhverv

Anmeldere dumper ny Samsung-telefon: Skærmene går i stykker

Stephen Nellis/Reuters
Smartphone til 15-16.000 kroner er på vej fra Samsung. Anmeldere fortæller om ødelagte skærme efter få dage.

Samsung vil om få uger starte salget af sit nyeste skud på stammen inden for smartphones - den foldbare Samsung Galaxy Fold - men allerede inden lanceringen er selskabet løbet ind i problemer.

Flere techanmeldere har fået lov at teste telefonen, og flere fortæller, at skærmen er gået i stykker efter få dages brug.

Det gælder blandt andet techanmelder hos det amerikanske medie CNBC Todd Haselton.

På Twitter har han lagt en video op, hvor den ene halvdel af skærmen er gået i udu.

Ifølge The Guardian har den foldbare udgave i modsætning til de traditionelle smartphones et lag af plastik frem for glas.

Det er den første smartphone, hvor det er muligt et folde skærmen, der dermed kan fungere som både telefon og tablet på samme tid.

Den nye smartphone kan ifølge Samsung holde til at blive foldet mindst 200.000 gange, hvilket svarer til over 100 gange om dagen i fem år.

Anmelderen fra Bloomberg, Mark Gurman, fortæller på Twitter, at hans skærm var helt ødelagt efter to dage - men han skriver dog, at han ved et uheld var kommet til at fjerne plastikken på skærmen.

Samsung skriver i en udtalelse, at det ikke er meningen, at plastikken skal tages af.

Derudover bekræfter det sydkoreanske selskab, at det er bekendt med problemer med enkelte eksemplarer af den nye telefon.

- Vi vil grundigt undersøge de pågældende eksemplarer for at komme til bunds i sagen, skriver Samsung ifølge The Guardian.

Salget af Samsung Galaxy Fold åbner 3. maj i Danmark. Den bliver blandt andet solgt i udvalgte YouSee-butikker til 15.900 kroner.

Samsung har tidligere haft problemer med nye telefoner.

For tre år siden havde selskabet problemer med smartphonen Samsung Galaxy Note 7, der i flere tilfælde selvantændte, og til sidst blev den trukket tilbage fra markedet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus For abonnenter

Nelson boede 14 år i en flygtningelejr: - Det betyder alt for mig at blive dansk statsborger

Annonce