Annonce
Indland

Anmeldere roser spydig Liam Gallagher på Smukfest

Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Liam Gallagher gav publikum, hvad de var kommet for, mener anmeldere. Oasis-hits trak koncerten op.

Den britiske rocksanger Liam Gallagher indtog lørdag aften Smukfest med lige dele solonumre og en god portion hits fra sangerens tid i bandet Oasis.

Og det fungerede i høj grad, mener flere anmeldere, selv om de er enige om, at de gamle Oasis-hits trak noget mere i publikum end Gallaghers solosange.

Jyllands Postens anmelder Kasper Schütt-Jensen giver koncerten fire ud af seks stjerner med vurderingen af, at rockstjernen leverede mere end blot et nostalgitrip for gamle Oasis-fans.

Anmelderen laver også den naturlige sammenligning med Liam Gallaghers bror, Noel Gallagher, der spillede på Roskilde Festival i juli.

Det slag vinder Liam Gallagher, mener han.

- Ja, det kan godt være, at Noel Gallaghers soloplader er mere sofistikerede end lillebrorens, men de er også væsentligt kedeligere og nærmest blottede for gode melodier.

- Så lad blot Oasis være historie og lad Liam Gallagher føre arven fra bandet videre, skriver han.

Gaffa stemmer i og kvitterer også med fire ud af seks stjerner.

- Især ”Cigarettes & Alcohol”, ”Wonderwall” og ”Champagne Supernova” ramte lige i skiven, så selv Gallagher nikkede anerkendende med det, bøgeskoven kunne tilbyde, skriver anmelderen Esben Suurballe Christensen.

Han kritiserer desuden Smukfest for at have placeret sangeren på Stjernescenen, der er noget mindre end festivalens midtpunkt, Bøgescenerne.

BT's anmelder Jeppe Elkjær Andersen var mest underholdt af Liam Gallaghers spydige kommentarer mellem numrene, der blev leveret på et svært forståeligt britisk.

Han giver dog alligevel 46-årige Gallaghers optræden tre ud af seks stjerner.

- Lyden til koncerten var ikke specielt god. Faktisk var den tæt på dårlig. Men underholdningsværdien var høj.

- Personligt grinede jeg flere gange. Det var ikke altid, jeg vidste præcis af hvad. Men sjovt var det.

- Selve musikken var ikke noget videre at skrive hjem om. Bandet på scenen kunne lige så godt have været papfigurer, så lidt bevægede de sig. De spillede dog uden anmærkninger, skriver han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Bemanding og pleje skal under lup: Uro om personalemangel på demensplejehjem får konsekvenser

Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Annonce