Annonce
Kultur

Anmeldernes dom: Her er 2017s kulturelle højdepunkter

Kulturhovedstadsåret er gået på hæld. Et år med over 450 arrangementer i Aarhus 2017s tegn er forbi. Men hvad står tilbage, som årets kulturelle højdepunkter? Vi har bedt avisens fire faste anmeldere om at komme med deres bud på årets bedste begivenheder.

KULTUR: Århus Stiftstidendes fire faste anmeldere er blevet bedt om at komme med deres højdepunkter for det netop afsluttede kulturhovedstadsår.

Højdepunkterne spænder vidt og bredt i mange underkategorier af kunst, musik, scenekunst og klassisk musik.

Først følger højdepunkterne fra den klassiske musik fra anmelder Ole Straarup:

Annonce

Kunstens højdepunkter

Der har været nok at tage af med både en farvet mindepark og en spiselig udgave af Aarhus.

Her følger højdepunkterne for kunsten i Aarhus 2017 serveret af Christian Salling:

Langt mellem snapsene på scenen

2017 blev et år, hvor der på scenekunstfronten var lidt langt mellem snapsene, skriver vores anmelder Kirsten Dahl, der ikke var begejstret for Efter Brylluppet og Røde Orm, men fandt de positive på blandt andet Aarhus Teater.

Her finder du hendes højdepunkter:

De musikalske højdepunkter

Musikken fyldte ikke meget i kulturhovedstadsåret. Men pludselig - på et hængende hår - kom den - en masse, skriver Andreo Michaelo Mielczarek.

Her følger højdepunkterne:

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Socialdemokraterne hader idræt

Indrømmet, overskriften er måske nok strammet en anelse, men når man ser på, hvordan borgmesterpartiet optræder i spørgsmålet om at sikre ordentlige og tilstrækkelige idrætsfaciliteter til de århusianske borgere, så kan man ikke helt undgå at sidde tilbage med fornemmelsen af, at partiet egentlig ikke tager den del særlig seriøst. Sammenligner man Aarhus med alle andre byer i Danmark, er det nemlig kun indbyggerne i hovedstaden, der er dårligere stillet end århusianerne. En rapport fastslog for nylig, at hvis udviklingen fortsætter, vil Aarhus i 2030 mangle hele 32 fodboldbaner og 22 idrætshaller, hvis byen bare skal opretholde den nuværende fordeling af borgere per facilitet - og det er endda uden at medregne, at byen vokser med over 5000 indbyggere om året. Det er naturligvis ikke alene Socialdemokratiets ansvar, men lige nu er det i hvert fald fair at fastslå, at det er byrådets største parti, der står i vejen for, at idrætsområdet kan få det tiltrængte løft. Både Venstre og Radikale har gentagne gange forsøgt at råbe de øvrige partier op, men specielt den røde del af byrådssalen virker til helt at have mistet hørelsen, når det handler om idrætsfaciliteter. Ufatteligt, når man ved, hvor meget et velfungerende forenings- og idrætsliv betyder for alt lige fra integration til sund livsstil og mindre kriminalitet.

Annonce