Annonce
Digitalt

Anmmeldelse: Gears 5 gør et godt koncept bedre

Gears 5 er hærget, men flot og meget mere varieret end sine forgængere. Den åbne sandkasse fungerer ikke helt endnu, men den trækker ikke ned, og da Gears 5 samtidigt går frem på alle andre fronter, er der nok at glæde sig til. Pr-foto

Der er gået næsten tre år, siden vi forlod Marcus, Baird, Kait og vennerne i Gears of War 4. Nu har serien droppet ”of War” og er slet og ret Gears 5, men bare rolig; der er stadig masser af krig.

Gears 5 er The Coalitions andet spil i Gears-franchisen, og denne gang har de været mere modige og sat et større aftryk på serien end 4’eren. Sidstnævnte var vellykket, men bragte ikke så meget nyt til bordet.

Introduktionen af nye elementer som en mindre lineær campaign med sandkasse, et mere taktisk campaign-gameplay og den nye multiplayer-mode Escape er ikke alle øjeblikkelige succeser, men ingen af delene trækker decideret ned, og tilsammen bidrager de til, at Gears 5 er et af de bedste spil i serien.

Annonce
Jack er stjernen i Gears 5 og den karakter, der står for størst personlig udvikling. Han fifler radikalt med måden, man spiller på, men det fungerer virkelig godt og tilføjer en ny taktisk dimension, som gør Gears 5 sjovere og bedre. Pr-foto

Åben men øde verden

I en tid, hvor mange skydespil vælger at prioritere onlinedelen på bekostning af en solid campaign, har Gears-serien været god til at balancere de to. Gears 5 er ingen undtagelse. Der er en omfattende og veltilrettelagt campaign-mode, og som nyt introducerer de to midterste kapitler en sandkasse/open world, hvor man frit kan tage på opdagelse i hhv. frossen tundra og gold, rød ørken. Og så alligevel ikke. Du kan nemlig suse rundt mellem missioner og side-missioner på en slæde, men selvom den åbne verden lige som resten af spillet er veldesignet og utrolig flot, så er den altså ret øde. Der er ikke det store pay-off, ved at gå på opdagelse, for bortset fra de klart markerede side-misisoner, falder du ikke over nogen overraskelser.

Det kan være, at det her er første skridt hen imod et meget mindre lineært Gears, som vil blive rost til skyerne i 6’eren, men her og nu falder man mellem to stole, hvor den åbne verden primært betyder meget mere transporttid.

Sidemissioner skal man selvfølgelig tage med – for længere er spillet alligevel ikke, og du bliver belønnet klækkeligt for de hurtige afstik. Det andet store nytiltag i Gears 5 er nemlig din trofaste drone-hjælper, Jack, der er blevet opgraderet helt vildt i forhold til, hvor statisk en størrelse han har været i seriens første fire spil. Jack får opgraderinger fra sidemissionerne og ved at samle komponenter til ham løbende. Jack kan assistere med en række uvurderlige egenskaber, fx scanne området for fjender og våben, hente våben til dig, sætte fælder op, angribe modstandere, beskytte dig med et skjold eller ligefrem gøre dig usynlig i kortere perioder. Alle disse evner kan opgraderes løbende, og det er en mindre revolution for gameplayet – på en meget positiv måde. Det bliver nemlig mere varieret og taktisk end tidligere, hvilket er en velkommen opdatering - selvom skyd og gem-dig delen af Gears stadig fungerer upåklageligt.

Flot fortalt men kedelig historie

Historien er ikke vildt medrivende, og der er – bortset fra Jack – ikke den store karakterudvikling undervejs. Der er masser af små jokes og kommentarer mellem Kait, Del og JD undervejs - og jeg endte med at blive ret glad for den nye generation af Gears, selvom det også luner, når Marcus, Baird og Cole deltager.

Grafisk er Gears 5 virkelig en lækkerbisken, og den byder på nogle mere varierede kulisser end sine forgængere. Hvad enten det er tropisk jungle, kridhvid tundra eller rust-rød ørken, så er det enormt flot at se på. Banedesignet er også i særklasse. Selvom det er påfaldende hvor ofte, der er helt oplagte ting at gemme sig bag - det understøtter jo gameplayet, så kan det også betale sig mere end nogensinde at være opmærksom. Sne kan knuses, så svære modstandere lider en iskold død, tønder kan sprænges i luften, og vejret kan være dødbringende. Lyden er også i top, og har du god surround, kan Dolby Atmos' retningsbestemte lydside være en stor hjælp.

Campaign er samlet set en solid størrelse, der særligt hen mod slutningen er herligt hæsblæsende og over-the-top voldsomt.

Kait er hovedpersonen i Gears 5's campaign, og hun er meget mere interessant end JD, der blev kørt i stilling i Gears of War 4 og er en mere naturlig arvtager som søn af Marcus, til højre. Desværre bliver der ikke boret nok i Kaits rejse og personlige udvikling. Pr-foto

Escape, Horde og meget mere

Der har op til lanceringen af Gears 5 været meget begrænset mulighed for at spille multiplayer, men den smule jeg har prøvet, givet mod på mere.

De gode elementer fra før er nemlig stadig at finde i Gears 5 med tilføjelsen af nye våben, nye modstandere og nye, unikke evner for karaktererne. Det virker mere intuitivt at udvikle og tilpasse din karakter end i Gears 4, og det er et plus. En ny feature i online multiplayer er Escape, hvor tre venner skal klare en bane hurtigst muligt, mens giftig gas kryber nærmere. Det fungerer fint, men det er altså svært at konkurrere med Horde...

The Coalition skal have ros for at turde at skrue på et gameplay, som i bund grund fungerer upåklageligt og alle dage har været seriens helt store styrke. Tilføjelsen af de mange muligheder med Jack har gjort spillet mere taktisk – og bedre. Den åbne verden i midten af campaign er flot og gør ingen fortræd, men den mangler noget mere variation og liv, før den for alvor er med til at definere Gears. Den smule multiplayer, jeg har spillet, virker lovende, og sammenholdt med det grafiske løft, en flot lydside og et lækkert banedesign er Gears 5 et af de bedste spil i serien.

Titel: Gears 5

Platform: Xbox One, pc

Udgivelsesdato: 6. september

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tilbagegang til det bedre

Der er ingen grund til at ærgre sig eller græde over, at der bliver lånt færre bøger på bibliotekerne i Aarhus end tidligere - hvis nogen skulle komme på den tanke. For der er masser af folk på bibliotekerne. De henter viden, lærdom eller erfaring på andre måder end ved at slæbe bøger med hjem. De låner også stadig bøger, bare lidt færre end tidligere. De nye tider er såmænd bedre end de gamle. For mulighederne for at finde det, man har brug for, er øget betydeligt. Selvfølgelig står bibliotekerne ligesom andre, der opererer med trykte ting, i et vadested. For ingen ved, om den trykte verden helt forsvinder. Det gør den næppe. Under alle omstændigheder har elektronikken helt forandret vores verden, oftest til det bedre, ja, selv i lande, der gerne vil bestemme, hvad deres indbyggere skal tro og mene, må magthaverne give op. Det er nemt at finde oplysninger og nemt at komme ud med sine budskaber. Både det århusianske hovedbibliotek Dokk1 og de 18 lokale biblioteker låner stadig bøger ud, så på den front har de en mission, men de er også blevet så meget andet. For eksempel et sted, hvor man henter elektroniske oplysninger på computeren. Der ydes også borgerservice, og så har især Dokk1 fået en hel stribe af nye, velfungerende funktioner. Både det sted og lokalbibliotekerne er blevet mødesteder, og det var helt genialt, da Dokk1 fandt ud af at lave aftaler på forhånd med foreninger, som nu har mødested i den grå diamant på havnefronten. Flere end 100 foreninger har deres faste mødested der, hvor de ikke alene har plads, men også adgang til mange funktioner, som de har brug for i forbindelse med foreningsarbejdet. Dokk1 er også blevet et sted, hvor studerende går hen for at læse og arbejde sammen to eller flere i grupper og en legeplads for forældre med mindre børn. Det er virkelig blevet et multikulturelt hus med en god atmosfære og brugbare platforme. At omkring 1,2 millioner hvert år besøger huset vidner om dets værdi. Og så gør det ikke så meget, at de færreste kommer for at låne bøger.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce