Annonce
Livsstil

Anna og Clara er gået i køkkenet: Søstrene Grene laver egen madkollektion

Delemad er den helt store overskift på Søstrenes Grenes nye madkollektion. Fotos: Søstrene Grene

Mere end 240 butikker i 16 lande er det blevet til for Søstrene Grene, der begyndte på Strøget i Aarhus i 1973. Sidste nye skud i sortimentet er egne madvarer.

AARHUS: I årevis har danskerne handlet i Søstrene Grene, hvis butikker har et ganske enkelt koncept, hvor man går ind i den ene ende, fortsætter af den ensrettede, labyrintlignende gang og endelig ud ved kassen i den anden ende. På vejen og til liflig musik kan man så fylde kurven med alskens varer lige fra legetøj, malergrej og blomstrede puder til pyntenips, køkkenudstyr og tyggegummiduftende viskelædere.

Nu er det er ingen hemmelighed, at søstrene Anna og Clara ikke findes i virkeligheden, men er fiktive kvinder - dog opfundet med afsæt i historiske personer i stifterens familie. Faktisk er butikkerne startet af det århusianske ægtepar Inger Grene og Knud Cresten Vaupell Olsen, og den allerførste butik blev åbnet på Strøget i Aarhus tilbage i 1973.

Siden er Søstrene Grene i den grad vokset, ikke blot i størrelse og antal butikker, men også i sortiment. Seneste påfund er en madkollektion, som under mantraet Vi kan ikke spise mere - men vi kan spise bedre er blevet til i samarbejde med en række professionelle madelskere, blandt andre den tidligere Michelin-kok Torben Bager. Resultatet er en række unikke produkter, der skal forene glæde for ærlig mad med kvalitet, æstetik og lokalforankrede råvarer.

- Konceptet delemad ses mere og mere over hele verden. Vi tror på, at konceptet er kommet for at blive, og derfor har vi ønsket at skabe en kollektion af velsmagende produkter, der kan være med til at samle folk, så spontane og uformelle sammenkomster med gode venner og familie nemt kan opstå - også på hverdagsaftener, skriver Søstrene Grene i en pressemeddelelse.

Annonce

Søstrene Grenes Madkollektion indeholder bl.a.


  • Mayonnaiser
  • Sirupper
  • Syltet grønt
  • Syltetøj
  • Bageblandinger, granolaer og mysli
  • Antipasti som oliven, pesto og foccacine
  • Vinaigretter
Butikken på Strøget i Aarhus var kædens første i 1973, og hovedkvarteret ligger fortsat i byen. Foto: Søstrene Grene

Bager i eget hjem

Madkollektionen indeholder blandt andet et helt bagetema med økologiske bageblandinger udviklet i samarbejde med Danmarks ældste økologiske mølleri Aurion og desuden bagemiks til en række kager og andre søde fristelser.

Sammen med Michelin-kokken er der udviklet en lang række delikatesser som vinaigretter, sirupper og syltet grønt, og i samarbejde med Søbogaard er det også blevet til en serie med økologisk syltetøj.

- Med denne madkollektion ønsker vi at sætte scenen for et sted, hvor madglæde, fællesskabsfølelse og gastronomiske oplevelser deles med andre, lyder det i meddelelsen.

Søstrene Grene har i dag flere end 240 butikker fordelt i 15 lande, og kæden ejes og drives af anden generation, brødrene Mikkel og Cresten Grene. Hovedkontoret er placeret i Aarhus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce