Annonce
Østjylland

Antallet af ældre over 80 stiger: Behov for at bygge plejehjem fire år i træk

En plejebolig på Præsthøjgården i Horsens kostede i 2016 903 kroner i døgnet og havde dermed klart den laveste driftspris. Faktisk kan der spares 29 millioner kroner, hvis alle kommunens 546 plejeboliger kunne drives for samme pris pr. bolig. Det er dog en noget teoretisk beregning, da det ville kræve andre fysiske rammer, med mindre servcenivauet skulle sænkes. Arkivfoto
Prognose viser, at der er behov for at bygge plejecentre med omkring 40 lejligheder fire år i træk i perioden 2024-2027.

Horsens: I takt med at der er flere ældre i Horsens Kommune, stiger behovet for nye plejeboliger.

Det viser en opgørelse, som politikerne i udvalget for velfærd og sundhed er blevet præsenteret for. Udvalget følger udviklingen på området tæt.

Opgørelsen viser, at der i 2024-2027 er behov for omkring 40 nye plejeboliger hvert år, hvis kommunen også fremover vil kunne tilbyde en plejebolig inden for to måneder til borgere, der er visiteret til en plejebolig. Det svarer til et nyt plejecenter hvert af de fire år.

I det tal er indregnet, at der snart bygges et friplejehjem med omkring 60 pladser i Horsens, og at der skal være en plejebolig til 14 procent af kommunens befolkning, som er over 80 år.

Annonce

Dyreste pladser i Gedved

Udvalget blev i samme omgang præsenteret for de nuværende udgifter til plejeboliger. Det viser sig, at der er umådelig stor forskel på, hvad det koster at drive en plejebolig i kommunen.

Den klart dyreste plads findes i Gedved på Gedvedhus, som rummer 22 lejligheder. Her kostede et døgn 1511 kroner i 2016.

På Præsthøjgården, som har den billigste drift og med 78 lejligheder er det største plejecenter i kommunen, er prisen nede på 903 kroner for et døgn samme år.

Regnstykket viser, at hvis alle plejeboliger blev drevet med lige så lave driftsudgifter som lejligheder på Præsthøjgården, kunne kommunen spare 29 millioner kroner om året.

Selv om serviceniveauet er det samme.

Godt 40 pladser er billigst

Forklaringen på prisforskellen ligger ifølge økonomi- og administrationschef Søren Grotkær i sammenhængen mellem antal pladser og personaleforbrug.

- Der skal for eksempel være en nattevagt alle steder. Og lad os nu sige, at en nattevagt kan være alene med 40 beboere, men nummer 41 kræver to nattevagter, og dermed bliver gennemsnitsprisen meget højere, hvis der er 41 lejligheder.

Sådan hænger antallet af beboere og den bemanding, de kræver, nøje sammen med gennemsnitsprisen.

Desuden er der forskel på, om boligerne er spredt ud over et større område, om de er i flere etager med mere.

- Ser man udelukkende på driftsudgifterne, er 40-43 beboere en rigtig god størrelse. 80 er bedre end 40, men kun marginalt bedre, forklarer Søren Grotkær.

For mange i Brædstrup

Alt sammen vigtigt at vide, når politikerne inden for en overskuelig fremtid skal beslutte, hvordan udvidelsen af plejeboliger skal ske.

Om man vil gøre ligesom på børneområdet, hvor daginstitutionerne har haft vokseværk, og det i dag er helt normalt at have 120 børn i én institution, er en mulighed. Her er opgaven at skabe det nære og overskuelige miljø i det store.

Opgørelsen viser også store forskelle på, hvor der er behov for pladser, og hvor der er alt for mange, når vi når frem til 2025.

Uden flere plejeboliger vil der på det tidspunkt mangle 54 plejeboliger i skoledistriktet Hatting/Torsted, Horsens Øst vil mangle 48 boliger, mens der vil være 49 tomme plejeboliger i Brædstrup.

Så et andet spørgsmål, politikerne skal forholde sig til, er, om der skal være en geografisk spredning af plejeboligerne. For eksempel ved at udvide de eksisterende plejecentre. Den mulighed er også gennemgået og viser, at der er mulighed for at udvide Egebakken, Nørrevang og Gedvedhus med tilsammen 44 boliger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Dansk mesterhold henter Mette Tranborg

Læserbrev

Læserbrev: Stop barnepigestaten

Hæv prisen på cigaretter, forbyd rygning på gymnasier osv. Ja, hetzen vil ingen ende tage mod rygere. Nu vil Aarhus Kommune tage næste skridt – nemlig at forbyde rygning på offentlige steder. Jeg tror, alle kan blive enige om, at rygning er usundt. Men selvom vi som samfund har en bred konsensus om, at rygning ikke er godt, og vi skal forhindre unge i at ryge, så mener jeg ikke, statens og heriblandt Aarhus Kommunes tiltag for at mindske rygning er rigtige. Efter sommerferien lancerede den nye socialdemokratiske regering, at man vil sætte cigaretpriserne op med fem-ti kroner. Størstedelen af Folketingets partier mener, at prisen skal sættes yderligere op. Jeg har den grundlæggende holdning, at når man er over 18 år, så er man selv herre over, om man ryger eller ej. Det er ikke statens opgave at fortælle, hvorvidt det er okay at ryge eller ej. Derudover vil man med regeringens forslag ramme de svageste i samfundet. Folk, der har en bedre indkomst end gennemsnittet, bliver ikke ramt, da de har pengene til at forsætte. Men de borgere i samfundet, der hverken har penge til at ryge, hvis prisen bliver sat op, eller har overskuddet til at stoppe, vil blive ramt. Staten skal ikke ramme de svageste på pengepungen, men derimod hjælpe folk til at stoppe med rygestopskursus. Omkring 62 procent af rygerne vil gerne stoppe med at ryge, lad os give de mennesker nogle redskaber til at stoppe med at ryge. Hvis folk derimod er under 18 år, så mener jeg, at man skal sætte meget mere ind for at fortælle unge mennesker, at rygning er usundt, for at få begrænset muligheden for, at unge under 18 år i første omgang får adgang til tobak. Aarhus Kommune vil nu vedtage, at man ikke må ryge ude på bestemte offentlige steder. Rent basalt mener jeg ikke, at områder udenfor kan være røgfrie, da det er under åben himmel. Dette betyder dog ikke, at jeg ikke har den fulde forståelse for, at det kan være til gene for ikke-rygere, at de bliver tvunget til blive passivrygere, når de færdes på offentlige grunde. Aarhus Kommune skal ikke begynde at påtage sig barnepigerollen og bestemme, hvor man må ryge, og hvor man ikke må. Men jeg mener, at det vil være helt på sin plads, at man opfordrer folk til ikke at ryge på offentlige grunde. På den måde undgår man at køre videre på den uendelige hetz mod rygere, men skaber samtidig plads til ikke-rygere.

Annonce