Annonce
Aarhus

Antallet af indbrud i Østjylland falder markant: Politiets indsats virker

Rigtig mange indbrud sker i ferierne, og derfor kan det være en rigtig god idé at sikre sit hus og tilmelde sig Nabohjælp, inden man drager afsted. Arkivfoto
I Østjyllands Politikreds er antallet af indbrud i private hjem faldet med knap 24 procent i årets andet kvartal.

ØSTJYLLAND: Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik blev der i Østjyllands Politikreds anmeldt 546 indbrud i private hjem i årets andet kvartal. Det er et fald på 23,7 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.

- I Østjylland har indbrudsforebyggelse været et helt centralt omdrejningspunkt i flere år. Vi har haft høje indbrudstal i vores kreds, og med mange indbrud følger også utryghed. Vi er derfor rigtig glade for, at antallet af indbrud er faldende, siger Gert Bisgaard, der er vicepolitiinspektør hos Østjyllands Politi, og fortsætter:

- Vi oplever, at der er rigtig mange, som aktivt nabohjælper, og når vi afholder borgermøder om indbrud, er der stuvende fyldt. Vi har også et rigtig godt samarbejde med lokale ildsjæle, som hjælper med at sprede budskabet om indbrudsforebyggelse og nabohjælp, og vi kommer altid ud med en patruljebil, hvis der har været et indbrud.

De nye tal glæder også parterne bag indbrudssatsningen Bo trygt, der arbejder for at øge trygheden og reducere antallet af indbrud i Danmark. På landsplan er antallet af indbrud faldet fra 6.275 i anden kvartal i 2018 til 4.947 i 2019.

- Det, en tyv er allermest bange for, er at blive set, og vi anbefaler, at man nu hvor hækkene er ved at være afblomstrede finder hækkesaksen frem og klipper hækken ned. For så giver man naboerne mulighed for at kigge ind og forstyrre en tyv, der er på vej på arbejde. Hvis man ovenikøbet sætter lys med sensorer op, så vil tyven have meget sværere ved at få arbejdsro – også i aften- og nattetimerne, siger Britt Wendelboe.

Annonce

Bo trygt

TrygFonden, Realdania, Bolius og Det Kriminalpræventive Råd (DKR) står bag indsatsen Bo trygt!, der har som målsætning at reducere antallet af indbrud i private hjem fra over 30.000 til under 10.000 om året. For målt pr. indbygger sker der omkring tre gange så mange indbrud i private hjem i Danmark som i Sverige, Norge og Tyskland, og tanken om indbrud i eget hjem gør hver fjerde dansker utryg.

Sommerferie travl tid for indbrudstyvene

Rigtig mange indbrud sker i ferierne, og derfor kan det være en rigtig god idé at sikre sit hus og tilmelde sig Nabohjælp, inden man drager afsted. Der er 280.000 nabohjælpere i Danmark, og tallet stiger hele tiden.

- Der sker typisk mange indbrud i juli måned, men gode naboer er en af de bedste måder at beskytte sig imod tyven på. Naboer, der hilser på ukendte ansigter og spørger ind til deres ærinde på vejen, stresser en indbrudstyv, og vi ved, at aktiv nabohjælp kan forhindre op til hvert femte indbrud. Derfor er vi ekstra glade her i sommerferien for de mange nabohjælpere over hele landet, siger Emilie Birk Jørgensen, der er analytiker i Det Kriminalpræventive Råd.

Fem råd mod indbrud

Vær en god nabohjælper

Hils på dem, du møder på din vej. Og brug Nabohjælps app til at fortælle nabolaget, hvis noget vækker mistanke, eller nogen har haft indbrud. Godt naboskab og fælles opmærksomhed øger tyvens risiko for at blive opdaget. Og det gør nabolaget mere trygt for dig. Hent appen eller læs mere på nabohjælp.dk.

Tænd lys ude og trim hækken

Sørg for god belysning udenfor dit hjem. Lys med sensor øger chancen for, at tyven bliver set af naboerne og forstyrret i sit arbejde. Undgå store træer, høje hække og mørke gemmesteder omkring huset. På den måde bliver det sværere for tyven at komme uset ind.

Gør det svært at bryde ind

Lås værktøj og haveredskaber inde i dit skur eller garage, så det ikke kan bruges til indbrud. Sørg for gode, solide låse, døre og sikrede vinduer. To låse på hoveddøren gør det mere end dobbelt så besværligt for tyven.

Brug sikre betalingsformer, når du køber brugt

Brug altid MobilePay eller kig efter NemID hos sælger, når du køber brugt. Når en betalingsform kan spores via cpr-registret, mindsker du risikoen for at få tyvekoster med hjem.

Ring 114 ved mistanke om indbrud

Ring 114 hvis du har haft indbrud eller er vidne til mistænkelig adfærd. Politiet kan opklare flere indbrud, hvis du hjælper dem. Dine oplysninger er måske afgørende, og selv mindre detaljer kan gøre en forskel. Og deler du også din viden med nabolaget, kan endnu flere hjælpe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce