Annonce
Sport

Antonsen taber pusten og misser stor finale i Kina

Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Anders Antonsen vandt første sæt, men gik siden ned med flaget i China Open-semifinalen mod indoneser.

Anders Antonsen gik fuldstændig kold i lørdagens semifinale ved World Tour-turneringen China Open, der er en Super 1000-turnering og dermed en af World Tourens tre største turneringer ud over sæsonfinalen.

Danskeren så ellers stærkest ud i mødet med verdensranglistens nummer ni, indoneseren Anthony Sinisuka Ginting, efter første sæt, men siden faldt han fuldstændig sammen.

Derfor tabte aarhusianeren med 21-18, 5-21, 14-21 og missede muligheden for at få revanche for den tabte VM-finale til Kento Momota. Japaneren bliver nemlig Gintings modstander i søndagens finale i Changzhou.

Antonsen var allerede en smule i bekneb i første sæt af semifinalen, da Ginting bragte sig i front med 10-7.

Danskeren fik siden styr på både nettet og baglinjen og vandt de følgende tre dueller og undveg dermed at være langt efter ved sidebyttet.

Med en stime på fem vundne dueller i træk sikrede Antonsen sig fire sætbolde. Efter at have misset de to første pressede han indoneseren til at sende fjerbolden i nettet.

I andet sæt kom danskeren foran 2-0, men siden fungerede intet for Antonsen, som blev rundbarberet og tabte 5-21. Med til historien om det klare sættab hører, at Antonsen hurtigt så ud til at spare på kræfterne og smide sættet i en sådan grad, at han dårligt gad ærgre sig over tabte dueller.

Den danske nedtur fortsatte i det afgørende sæt, hvor Ginting hurtigt kom foran 6-1. Antonsen ledte efter evnen til at afgøre duellerne til egen fordel, men fandt den først, da det var for sent.

Antonsen tabte til sidst kampen med et slag uvant langt ud over sidelinjen.

Kento Momota blev tidligere lørdag finaleklar, selv om japaneren døjede med at få nedkæmpet hjemmebanehåbet Chen Long i den anden semifinale.

Efter halvanden time kunne Momota dog juble, da han havde vundet den tætte og velspillede kamp 19-21, 21-18, 21-16. Efter at have tabt første sæt var Momota bagud 7-12 i andet sæt, inden han viste, hvorfor han er suveræn verdensetter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce