x
Annonce
Aarhus

Antropolog river op i firmaers blindgyder

De fleste kender til, at firmaets skarpeste fagperson bliver udnævnt til chef. Det går langt fra altid godt.

Når afdelingens bedste og mest omsorgsfulde sygeplejerske bliver chefsygeplejerske, er der ingen garanti for, at hun også er den fremmeste leder på stedet. Når den skarpeste journalistpen udnævnes til redaktør, står det langt fra skrevet, at hun kan overskue at lede virksomheden.

Annonce

Alt for mange ledere er ikke klædt på til at lede.

Det siger business-antropolog Pernille Hjortkjær fra det århusianske konsulentfirma PE3A på Marselis Tværvej. Antropologi er ikke bare feltstudier af indianere i Sydamerika eller fodboldspilleres adfærd i den spanske Le Primera Division. Firmaet beskæftiger sig netop med forretningsantropologi, og det har hun just skrevet en bog om.

Den fortæller om, hvordan rigtig mange ledere går i den såkaldte driftsfælde. »Fra pionérvirksomhed til netværksorganisation,« hedder bogen, som giver et bud på, hvordan ledere fastholder passionen, når virksomheden vokser.

Driftsfælden er, når lederen begraver sig i administrative opgaver uden at have tid til at fokusere på, hvad virksomheden skal leve af i fremtiden. To ud af tre virksomheder er havnet i den situation, viser undersøgelser.

»I Danmark har vi en lang traditionen for, at vi udnævner den dygtigste fagperson til leder. Og det er problematisk. For vi ender i en situation, hvor vi både mister den fagligt dygtigste på holdet og får en dårlig leder,« siger Pernille Hjortkjær, der er direktør i PE3A.

Ledelse kræver uddannelse, siger århusianeren, der har skrevet bogen sammen med Mark Buskbjerg. De giver deres bud på, hvordan fastkørte ledere kommer videre.

»Ledelse er en disciplin, der kræver uddannelse på samme måde som et håndværk. Derfor har vi faktisk en helt masse ledere gående, som ikke er klædt på til deres ledelsesopgave. Når vi er utrygge og ikke helt kan håndtere situationen, så vender vi tilbage til der, hvor vi er trygge. Det vi kender. For en fagperson betyder det, at der bliver fokus på den daglige drift,« slår Pernille Hjortkjær fast.

Hun nævner et konkret eksempel, hvor en ingeniørvirksomhed med 100 ansatte var i gang med at fusionere med en opkøbt virksomhed. Direktøren var ikke klædt på til den lederopgave, det var at få den strategiske proces på skinner, så han fordybede sig i en opgave i tre måneder, mens resten af virksomheden sejlede sin egen sø.

»I mange tilfælde sker der også noget andet med faglederen. Typisk er lederen med inde over det meste i virksomheden og så bliver det svært ikke at tage de mest spændende opgaver selv. For det er måske der, han eller hun finder sin motivation. Men ledelse handler i langt højere grad om at få uddelegereret driften. For på den måde får lederen tid til det vigtige, som er det fremadrettede, virksomhedsudviklingen, der sikrer, at konkurrenterne ikke kommer foran.«

Det er en vigtig pointe i bogen, at lederen bevarer passionen, når virksomheden bliver større for netop ikke at drukne i systemer og bureaukrati.

»Det handler om at gøre den brændende passion, der startede virksomheden, til et bærende element i virksomhedens udvikling. Så har medarbejderne noget at kæmpe for og en mening i deres arbejde. Og det er sindssygt vigtigt,« siger Pernille Hjortkjær.

»Vi har netop løst en opgave, hvor vi tog rundt på autoværksteder og snakkede med mekanikere om »den perfekte autolift«. De var helt forbløffede over, at deres input kunne bruges. Når du involverer medarbejdere i strategien, så gør du det, fordi det er dem, der skal udleve den i praksis. Så hvis de ikke kan genkende sig selv i strategien, er der ingen motivation. Strategiarbejdet skal foregå i hele organisationen og på en måde, så alle gør det til en del af deres hverdag.«

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kæmpe tak til undervisere og ”forældre-tutorer” for den store indsats

Vores børn og unges trivsel og læring er vigtig. Også selvom vores hverdag er vendt på hovedet. Og vi endnu ikke ved, hvor længe nedlukningen kommer til at vare. Det er imponerende at se den enorme indsats, som de danske gymnasie- og skolelærere lægger for dagen i øjeblikket. Hvordan de engagerer børn og unge. Hvordan de skaber en så normal hverdag, som det overhovedet er muligt. I en unormal tid. På vores lokale gymnasium har lærerne været klar fra første dag. Med virtuel undervisning, virtuelt gruppearbejde og travle skoledage. Med undervisere, der er i hopla. Hvor der er plads til sjov. Alt imens de unge bliver udfordret af ny viden. Det er bare flot. Det samme hører jeg fra flere forældre til børn i fri- og folkeskoler. Der er fuld damp på. Lærerne knokler for at sikre, at børnenes hverdag kører. Selvfølgelig er der skønhedsfejl, plads til forbedring. Men fremfor alt er det utrolig positivt at se, hvordan teknologien bliver brugt. Hvordan alle kaster sig over de nye udfordringer. Men jeg taler også med forældre, der mildt sagt er presset af at være hjælpelærere mange timer hver dag. Samtidig med at de selv skal passe fuldtidsarbejde med opgaver, der skal løses. Virtuelle møder med kollegaer og kunder, der skal holdes. At den nye hverdag kan være svær at få til at gå op. Og det er der vel sådan set ikke noget at sige til. Alle løfter ekstra opgaver i denne tid. Vi må hjælpes ad. Vi må være klar til at trykke på PYT-knappen, de gange hvor vi eller andre ikke kommer i mål, som vi kunne ønske os. Det tror jeg såmænd også, at lærerne i den anden ende er klar over. Men lige nu, midt i den globale sundhedskrise, bør vi trods alt glæde os over, at mange skoler og gymnasier lykkes med at engagere børn, unge og forældre – i et stærkt og nødvendigt samarbejde. Det er sammenhold.

Aarhus

Så klappede fælden: Serie-svindler fanget efter forvirrende løgne i Aarhus

Aarhus

Øllet kunne alligevel blive billigere: Lørdag er de gyldne dråber gratis på Aarhus-værtshus

Annonce