x
Annonce
Kultur

Applaus for en lige højre: Festugen fik pris for kunstnerisk kæberasler

Den ærefulde pris, Årets applaus, gik denne gang til Aarhus Festuge for deres store satsning "Det åbne hjerte" af teatergruppen Signa, der indtog det gamle amtssygehus med en 12 timer lang totalforestilling. Jurymedlemmerne Erik Farmann og Astrid Guldhammer (th.) overrakte prisen til producent Micha Schaarup, som repræsenterede Aarhus Festuge. Foto: Axel Schütt
Der var priser til både det store flagskib, Aarhus Festuge, og det lille teater, Hvid Støj Sceneproduktion, da kulturmiljøet fejrede hinandens sejre i det forgangne år.

AARHUS: Med guldlametta på væggene og cava i champagnefløjterne tog scenekunstmiljøet afsked med 2019 til den årlige nytårskur på Brobjergskolen.

Snakken gik lystigt blandt de mange fremmødte, så Charlotte Mors fra Performing Arts Platform, der var vært ved arrangementet, kunne næsten ikke trænge igennem, da hun skulle præsentere årets nytårstaler, Hanne Trap Friis, fra Teater Freeze Production.

I sin tale glædede Friis sig over de mange gode samarbejder, der i stigende grad er opstået på tværs af aktører i byen, men også på tværs af by- og landegrænser.

- Der er kommet større lydhørhed for hinanden mellem de store institutioner og de frie scenekunstnere i byen og hurra for det, sagde Hanne Trap Friis, der var glad for, at hun ikke havde været på samme svære opgave som juryen, der ud fra 50 forestillinger havde indstillet tre nominerede til "Årets forestilling".

Annonce

Og prisen gik til...

Det var syvende gang, Performing Arts Platform uddelte priser til det århusianske scenekunstmiljø.

En jury havde nomineret tre forestillinger, som publikum kunne stemme på til Scenekunstens Forestillingspris for årets forestilling:

Prisen gik til "[Pap-Kas]" af Hvid Støj Sceneproduktion. Forestillingen blev vist som gæstespil på Aarhus Teater i december 2019.

De øvrige nominerede var "Manifest for skrøbelige autoriteter", Aarhus Teater, og "Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon", Teatret Gruppe 38 m.fl.

Juryen gav Årets Applaus, som er scenekunstens ærespris, til Aarhus Festuge.

Et lille 'prut-teater'

Og så skulle spændingen udløses blandt de tre nominerede: babyforestillingen "[Pap-Kas]", Aarhus Teaters "Manuskript for skrøbelige autoriteter" og "Tænk hvis man havde en rejsegrammofon" fra Teatret Gruppe 38.

Publikums stemmer var gået til Hvid Støj Sceneproduktions "[Pap-Kas]", der blev vist som gæstespil på Aarhus Teater i december.

En overrasket teaterleder modtog prisen.

- Vi er jo bare et lille 'prut-teater', så vi vidste ikke, at vi havde så mange venner derude, sagde Charlotte Ladefoged, der takkede holdet på og bag scenen.

Årets applaus

Publikum havde ikke en finger med i spillet om kåringen af "Årets applaus", som gives til en person eller organisation, der på særlig vis har beriget det århusianske scenekunstmiljø.

Modtageren var valgt af en jury, og det ærefulde skulderklap gik i år til Aarhus Festuge.

- Festugens interesse for scenekunsten har varieret ret voldsomt gennem årene alt efter festugechefens fokus og horisont, sagde jurymedlem Erik Farmann i begrundelsen og påpegede, at der havde været scenekunst-døde perioder i festugens historie.

- I flere år har man følt, at festugen ikke ofrede mange kræfter, hverken på at præsentere egne forestillinger eller på at inddrage byens scenekunstaktører i et frodigt samarbejde. Men så sidste år præsenterede festugen et uventet og stærkt initiativ, sagde han.

Glæde var stor hos kunstnerisk leder Charlotte Ladefoged (tv.) fra Hvid Støj Sceneproduktion, der modtog prisen for årets forestilling, og dermed var den blandt de tre nominerede, som publikum havde givet flest stemmer. Foto: Axel Schütt

Drømte stort

Det var naturligvis tale om teatergruppen Signas performance "Det åbne hjerte", der i 12 timer inviterede publikum ind til en totalforestilling i det gamle amtssygehus.

- At festugen 2019 valgte at ofre energi og så mange kræfter på så stor og nytænkende en produktion, opfatter juryen som en særlig berigelse af Aarhus. Det er også en anerkendelse af, at den levende scenekunst er vigtig og den anerkendelse, vil vi gerne anerkende med prisen i håbet om, at det ikke er sidste gang, festugen bruger sit udsyn og sine økonomiske biceps til at give byen og miljøet en kunstnerisk kæberasler, sagde Erik Farmann og bød festugeproducent Micha Schaarup op på scenen for at modtage prisen.

- Vi er megaglade og stolte over Signa, det har været fantastisk at se forestillingen blive til på amtssygehuset og bagefter møde folk på gaden, som den havde gjort det vildeste indtryk på, sagde hun, der også takkede på vegne af festugedirektør Rikke Øxner.

- Vi drømte stort, det har vi gjort mange gange før, og det kommer vi forhåbentlig også til fremover, sagde hun, inden hyggesnakken igen kunne fortsætte rundt om de små caféborde.

Scenekunstmiljøet i Aarhus var samlet til den årlige nytårskur på Brobjergskolen. Foto: Axel Schütt
Spændingen var stor, også blandt jurymedlemmerne Mette Rønne (tv.) og Astrid Guldhammer, da prisen for Årets forestilling skulle afsløres. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kronik

Hvad vil vi beGÆRe i fremtiden?

Knap havde statsministeren sagt ”ikke hamstre”, før alt gær og toiletpapir var væk fra hylderne. Reptilhjernen tog åbenbart over og fik folk til at styrte ned i det lokale supermarked eller til at kaste hele familien ind i Toyota'en og bestorme den nærmeste megastore. Alt det, som forskellige eksperter så smukt havde udtalt på TV om den fælleskabsorienterede danske folkesjæl i krisetider, blev overmandet af et akut, nærmest dyrisk behov, for gær, godter og gifler. Når det tordnede om natten, da jeg var barn, stod min tante Ester op og lavede tordenkaffe og sad stiv på en stol med en stor køkkenkniv i hånden. Hun skulle være klar til at skære køerne løs, hvis lynet slog ned. Nu var der ikke så mange køer i vores parcelhus, men Ester var opvokset på et fattigt husmandssted, og her var køernes overlevelse helt afgørende for familiens overlevelse. Hendes reptilhjerne var kodet til kniv og køer – i dag er vi åbenbart kodet til GÆR. Gad vide, hvad det er med gær? Lidt lommepsykologisk kunne man overveje, om den lille pakke symboliserer en potentiel magt over situationen; jeg kan få ting til at voksne i en krisesituation og beskytte min familie med eget brød. Eller er det et kollektivt traume, der siddet fast i os, der oplevede gærkrisen? Under storkonflikten på arbejdsmarkedet i 1998 var der problemer med adgang til dagligvarer som brød, smør og gær, og udenlandsk gær blev det nye guld og solgt til overpris. En nordmand skulle ligefrem have fløjet gær til København i et privatfly som tak for alle de øl, nordmændene i tidens løb havde nydt i Danmark. Gad vide, om det mest er det ældre segment, der har fået gær på reptilhjernen, og hvad vil så blive det ypperste symbol på sikkerhed i fremtiden? Café latte to go? Veganerprodukter? Wi-Fi? For lige at lufte et par letkøbte fordomme om den unge generation. Når jeg er ude på opgaver, ender dialogen ofte om udfordringerne med individualiseringen i samfundet. Især offentligt ansatte føler sig presset af borgere og brugere, der forventer det bedste for MIG og MINE. Det er svært, når alle forældre forventer, at deres barn skal være i centrum blandt de øvrige 25 børn i 5.b. Både på offentlige og private arbejdspladser udtrykker mange bekymringer over for især den unge generations MIG-kultur. Andre er mere optimistiske og mener, at de unge har fået nok af forældrenes forbrugerkultur og vil søge nye fællesskaber, ikke mindst ppå grund af klimaudfordringerne, der kun kan løses kollektivt. Måske sidder de unge og ryster på hovedet over deres skammelige forældre, der selvcentreret rydder hylderne. Hævnen er heldigvis sød. Mens jeg sad og gøs over mine mange corona-aflysninger og dermed tabt indtægt i foråret, kunne jeg på de sociale medier fornøje mig over sarkasmen, der bredte sig over for gær- og toiletpapir-hamstrene i form af afslørende foto. For eksempel storsmilende Søren med overfyldt indkøbsvogn, der flasher sig i Berlingske tidende: ”Den der kommer først til mølle, får mest.” Noget, der medførte mange muntre kommentarer på Facebook, og som nok skal få Søren til at fortryde det billede rigtig mange gange i den kommende tid. Faktisk kan man føle sig som et særligt godt menneske, når man formåede at udvise samfundssind og lod gær være gær. Jeg indrømmer, at også min reptilhjerne rørte lidt på sig, da Statsministeren sagde ”ikke hamstre” på TV. Heldigvis var jeg mageligt bedøvet af den flaske rødvin og corona-lignende kæmpe romkugle, som jeg netop havde delt med min unger. Og da jeg nævnte muligheden for at styrte ned i Fakta i underetagen i min datters lejlighedsblok, udbrød begge min unger: ”Nu stopper du, Mor!” Måske der vitterligt er et håb om, at de unge er mere solidariske og vil være knap så beGÆRlige i fremtiden.

Kultur

C.V. Jørgensen-teaterkoncert stables på benene via videotjenester: Hvis skuespillerne ikke kan komme til øvelokalet ...

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce