Annonce
Erhverv

Apples skrinlagte datacenter koster entreprenør milliarder

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
MT Højgaard må vinke farvel til ordre på 1,9 milliarder kroner, fordi Apple dropper datacenter nær Aabenraa.

Den danske entreprenørkoncern MT Højgaard går glip af en ordre på 1,9 milliarder kroner, fordi Apple tirsdag valgte at skrotte sin plan om at bygge et datacenter tæt ved Aabenraa.

Det oplyser MT Højgaard i en meddelelse onsdag.

Apple har valgt at droppe byggeriet og i stedet fokusere på et andet datacenter i Viborg.

Planerne om at bygge et datacenter i Kassø ved Aabenraa på en 285 hektar grund kom frem i 2017.

Aabenraa Kommune blev orienteret om de nye planer tirsdag. MT Højgaard oplyser, at ordren til 1,9 milliarder kroner ville være kommet i kassen løbende de næste tre-fire år.

MT Højgaard-direktør Anders Heine Jensen fortæller til DR, at den glippede ordre ikke får konsekvenser for bemandingen.

- Vi er ærgerlige over, at projektet uden for Aabenraa indstilles, men vi glæder os over en fortsat positiv relation til bygherren og vores stærke position i det fortsat attraktive marked for datacentre.

- Selv om der var tale om en stor ordre, havde den en lang produktionstid på tre-fire år. Derfor påvirker ophævelse af ordren ikke vores forventninger til 2019 eller bemandingen i MT Højgaard i den kommende periode, siger Anders Heine Jensen til DR.

Apples beslutning kom bag på Aabenraa Kommune, fortalte borgmester Thomas Andresen (V) tirsdag.

- Det ærgrer mig meget. Jeg havde gerne set, at man var kommet i gang.

- Men når det så er sagt, så har vi gang i rigtig mange ting i Aabenraa Kommune - inklusive yderligere datacentre, sagde han.

Apple vil forsøge at sælge grunden ved Aabenraa, og kommunen håber at kunne finde en køber, som kunne være interesseret i at opføre et datacenter.

Apple er ikke den eneste it-gigant, der har gjort sig bemærket kommunen.

Google har købt en grund i Kassø ved siden af Apples grund, hvor selskabet planlægger at opføre et datacenter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce