Annonce
Horsens

Arbejde med ringvej er i gang: Nu lukkes sidegader til Langmarksvej

Horsens Kommune er gået i gang med at lukke den første af de 13 sideveje til Langmarksvej, som skal spærres for gennemkørsel, når vejen skal opgraderes til ringvej. Foto: Mads Dalegaard
Horsens Kommune er gået i gang med arbejdet, der skal opgradere Langmarksvej til en nordlig ringvej. I første omgang lukkes sidevejene på vejens sydlige side, så trafikken kan flyde bedre.

Horsens: Arbejdet med at lukke de sydlige sideveje til Langmarksvej er nu gået i gang som første led i at opgradere Langmarksvej til en nordlig ringvej.

Det bekræfter afdelingschef i Horsens Kommune affald og trafik, Allan Lyng Hansen.

- Vi er gået i gang med at lukke sidevejene. Det er permanente lukninger, vi arbejder på, og arbejdet er i fuld gang, siger han.

Det er dog ikke alle sidevejene, der bliver lukket med det samme. I første omgang gælder det tre af vejene. Kommunen er i denne uge gået i gang på Haurowitzvej og umiddelbart efter følger to andre veje efter.

- Det er veje, der er klar til lukning. Der er lavet aftaler med beboerne, så der er ikke noget, der forhindrer, at vi lukker de veje nu. De øvrige sideveje følger efter, så snart der er lavet aftaler med de beboere, der skal afgive noget jord til vendepladser for enden af de lukkede veje. Det er noget, kommunens juridiske afdeling arbejder hårdt på at få på plads, siger Allan Lyng Hansen, som forventer, at alle sideveje bliver lukket i løbet af foråret.

Annonce

De øvrige sideveje følger efter, så snart der er lavet aftaler med de beboere, der skal afgive noget jord til vendepladser for enden af de lukkede veje. Det er noget, kommunens juridiske afdeling arbejder hårdt på at få på plads.

Allan Lyng Hansen, afdelingschef, Horsens Kommune

Stop for midtbytrafik

Tilbage i 2017 vedtog Horsens Byråd Trafikplan 2030, der har som mål at undgå, at vejene i Horsens sander til i trafik. Og netop opgraderingen af Langmarksvej er en vigtig brik i den plan. Vejen skal nemlig gøre turen fra f.eks. Stensballe til motorvejen nemmere og sætte en stopper for, at bilisterne vælger at køre igennem midtbyen, når de skal på tværs af byen.

- Kort fortalt handler det om at sikre, at kun de, der har et ærinde i midtbyen, kører derind. Resten skal vi meget gerne have ledt udenom. Bl.a. vil vi meget gerne have trafikmængden på Nørregade ned, sagde Allan Lyng Hansen til avisen, da ringvejsplanerne i november 2018 blev præsenteret.

Siden har planerne været behandlet politisk. Bl.a. beslutningen om kun at lade Bøghsgade være åben for gennemkørende trafik mellem Sundvej og Langmarksvej har været debatteret voldsomt blandt beboere i området.

13 veje skal lukkes

I forbindelse med vejlukningerne er der blevet etableret vendepladser, som skal give plads til, at biler ikke skal bakke på de smalle villaveje. Det gælder bl.a. også de renovationsbiler, der skal servicere området. Vendepladserne betyder, at nogle beboere i området mister dele af deres forhaver. Og netop den udsigt skabte ret stor utilfredshed hos flere beboere i området, da planerne var i nabohøring. Formanden for plan- og miljøudvalget Martin Ravn (V) har dog understreget, at det ikke er en mulighed at lade være med at lave vendepladserne. Så vil politiet nemlig ikke nikke ja til at lukke sidevejene for gennemkørende trafik. Han har også tidligere i avisen understreget, at kommunen forsøger at tage så få kvadratmeter af grundejernes haver, som det overhovedet er muligt. Og det er altså de forhandlinger, kommunen lige nu er i gang med på de sideveje, der endnu ikke er blevet lukket. I alt skal 13 sideveje lukkes for gennemkørsel ved Langmarksvej. Ifølge planen skal ringvejsprojektet med vejlukninger, tilslutningsanlæg og en opgradering af så den kan kunne rumme den forventede øgede trafikmængde, være helt klar i 2022.

Haurowitzvej er den første sidevej til Langmarksvej, der nu bliver lukket i forbindelse med opgraderingen af Langmarksvej til ringvej. I løbet af foråret følger en stribe andre veje efter. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Danmark

Første dansker er blevet ramt: TV2-medarbejder er konstateret smittet med coronavirus

Aarhus For abonnenter

Nelson boede 14 år i en flygtningelejr: - Det betyder alt for mig at blive dansk statsborger

Annonce