Annonce
Danmark

Arbejdsgivere mangler arbejdskraft - men statslig jobhotline er iskold

Kun ganske få gange ringer telefonen hos Jobservice Danmarks hotline - fagforbundet 3F forstår ikke, at arbejdsgiverne ikke bruger alle midler, når så mange fortæller, at de ikke kan få medarbejdere nok. Arkivfoto: Kim Rune
Virksomhederne mangler ledige hænder. Men Jobservice Danmarks åbne telefon har kun ringet 40 gange på et halvt år, og arbejdsgiverne klager på skrømt, mener 3F. Dansk Byggeri melder hus forbi.

Rekruttering: Virksomhederne klager over mangel på arbejdskraft. Men blot syv gange i marts ringede telefonen i Jobservice Danmarks hotline, hvor medarbejdere sidder parat til at hjælpe med at skaffe ledige hænder. I februar var tallet også syv, mens medarbejderne i januar noterede 10 opkald.

Jobservice Danmarks hotline under Beskæftigelsesministeriet blev åbnet i juli 2016, men medarbejderne i Star, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, har ikke haft travlt med at hjælpe virksomhederne trods meldinger fra en bred kant af arbejdsgivere om, at de har endog meget svært ved at skaffe medarbejdere.

- Det er som kejserens nye klæder, når arbejdsgiverne siger, at de mangler arbejdskraft. 40 opkald på et halvt år - syv om måneden. Der er måske ikke den påståede mangel på arbejdskraft, når vi samtidig har 10.000 ledige i 3F, konstaterer forbundssekretær Søren Heisel fra 3F.

Annonce
Arbejdsgiverne forsømmer at bruge åbenlyse muligheder til at skaffe arbejdskraft, vurderer forbundssekretær Søren Heisel fra 3F - og de er endda gratis. Foto: Søren Zeuth

155 opkald på et år

Sammenlagt fik den varme linje 155 opkald omkring rekruttering i 2018 mod 229 året før. Fagforbundet har bedt Beskæftigelsesministeriet om tal for, hvor mange virksomheder, som både har slået en stilling op på Jobnet, kontaktet fagforening eller a-kasse og har kontaktet jobcentret. Det har 1,1 procent af virksomhederne, og ifølge Søren Heisel kan de gøre det meget bedre.

- Det er altså kun 1,1 procent af arbejdsgiverne, som bruger de tre gratis glæder, konstaterer Søren Heisel.

- Ville du nøjes med at råbe det ud ad vinduet, hvis du manglede en journalist, eller ville du sætte en annonce i avisen eller ringe til a-kassen eller et jobcenter? Her er også hotline-telefonen, hvis alt andet glipper - og den er også gratis. Men det er nemmere at gå ud og sige, at man mangler arbejdskraft, lyder kritikken fra Søren Heisel og fagforbundet.

Bruger 3F's jobformidlere

Dansk Byggeri har været med til at gøre medlemsvirksomhederne opmærksomme på telefon-hotlinen under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, men underdirektør Louise Pihl ser ikke noget underligt i, at styrelsens hotline er alt andet end varm. Faktisk benytter Dansk Byggeris medlemmer ofte fagforbundet 3F, når de skal skaffe arbejdskraft i en tid med bugnende ordrebøger.

- Små og mellemstore virksomheder tænker ikke på en hotline fra Star, når de mangler arbejdskraft. De kontakter det lokale 3F-kontor eller det lokale jobcenter. Men typisk vil de først spørge i deres netværk, sætte et opslag på deres Facebook-side eller slå jobbet op i lokale medier. En hotline er hverken det første, andet eller tredje, man tænker på. Den har eksisteret i en del år, og man har tit oplevelsen af, at det er for langt væk fra ens egen virksomhed, forklarer Louise Pihl.

En hotline virker fjern på arbejdsgivere fra små virksomheder, mener underdirektør Louise Pihl fra Dansk Byggeri, og den ligger heller ikke i bevidstheden hos dem i en travl hverdag, hvor administration er en byrde. Arkivfoto: Ricky John Molloy

Bureaukrati tynger

Hun er heller ikke overrasket over, at kun 1,1 procent af virksomhederne ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet benytter både Jobnet, jobcenter og a-kasse eller fagforening i rekrutteringen af nye medarbejdere.

- Men hvor mange bruger to eller noget af det, de ikke har kigget på? Der findes tusind måder at rekruttere på, og alt administrativt arbejde er en udfordring for små virksomheder, det skal man være klar over, siger Louise Pihl.

Hun afviser, at virksomhederne klager på skrømt, og det er godt, men ikke tilstrækkeligt, når 3F er i stand til at skaffe medarbejdere i 97 procent af de tilfælde, hvor en virksomhed henvender sig til a-kassen.

- Nu er det ikke alle virksomheder, som mangler 3F-arbejdskraft. Man må tro på, at virksomhederne oplever, at de mangler arbejdskraft, siger Louise Pihl.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce