Annonce
Aarhus

Ekspert i arbejdsret: Ikke lovligt at kræve medlemsskab

Ekspert i arbejdsret, Natalie Videbæk Munkholm fra Aarhus Universitet udlægger her reglerne. Privatfoto
Generelt må man ikke på en arbejdsplads kræve medlemsskab af en bestemt fagforening. Det fastslår loven, siger jurist og arbejdsretsekspert.

AARHUS: Det er meget muligt, at medarbejderne i en virksomhed har et fagligt og kollegialt fællesskab og meget gerne vil have alle kolleger med i en klub og en fagforening. Det kan der være mange gode grunde til, men det skal foregå frivilligt, for tvang er ikke lovligt ifølge loven.

Det fastlår ekspert i arbejdsret, jurist og Ph.D. Natalie Videbæk Munkholm fra Aarhus BSS, School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet.

Hun ønsker ikke at kommentere på avisens konkrete artikel af forholdene i Århus Stilladsarbejderklub, som kræver, at alle medarbejdere er organiseret i klubben og fagforeningen 3F.

- Jeg kender jo ikke deres vedtægter i klubben eller den konkrete sag. Men helt generelt er det sådan, at en faglig klub eller en fagforening gerne må reklamere for sig selv og introducere nye medarbejdere til et fagligt fællesskab og fortælle, at man synes, det er en god idé at være medlem, siger Natalie Videbæk Munkholm.

Annonce

Afgørelse

I Danmark står det som udgangspunkt frit for enhver, hvilken fagforening vedkommende vil melde sig ind i – eller om man vil stå helt udenfor en fagforening.

Samtidig faldt der i 2006 afgørelse fra den europæiske menneskerettighedsdomstol, der fastslår, at lønmodtagere har ret til at organisere sig i hvilken som helst fagforening, herunder også de såkaldte gule fagforeninger som Krifa.

Arbejdsgivere må derfor ikke længere afskedige ansatte, fordi de har valgt at stå udenfor den fagforening, der er tegnet overenskomst med.

"Overenskomststridigt"

- Men man kan ikke gennemtvinge at en person melder sig ind i fagforeningen – ikke ved at true vedkommendes ret til at være i ansættelse. Man kan heller ikke kræve, at arbejdsgiveren gør ansættelsen afhængig af et medlemsskab. Som arbejdsretten har sagt, så er det overenskomststridigt, hvis medarbejderne går hjem i protest mod, at en arbejdsgiver ansætter en, der ikke vil være med i fagforeningen. For dermed forsøger de jo at tvinge arbejdsgiveren til noget ulovligt, nemlig at undlade at ansætte en person eller at afskedige en person på grund af vedkommendes fagforeningstilhørsforhold, forklarer Natalie Videbæk Munkholm.

Hvad så hvis det lykkes for en faglig klub at få arbejdsgiveren til at afskedige en ansat, fordi han ikke er medlem af klub og fagforening?

- Så har arbejdsgiveren et problem. Og han kan risikere at skulle betale op til 24 måneders kompensation for opsigelse i strid med foreningsfrihedsloven, fortæller Natalie Videbæk Munkholm.

Hun tilføjer, at pointen er, at man hverken individuelt eller kollektivt kan sætte sig ud over loven.

- Loven fastslår, at det er ulovligt, at koble medlemsskab af en bestemt fagforening sammen med om man har et job eller ej, siger forskeren.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Aarhus

Voldsmand løb i armene på politiet

Annonce