Læserbrev: Det åbne brev til rådmanden fra Marianne Engelin i Stiften 6. april om den psykiske vold i den kommunale afdeling Center for Byens Anvendelse(Natur, Vej og Service) bør være en øjenåbner. Prisen for at sige fra har været alt for høj.
Tak til Marianne som er en fighter og ikke bøjer nakken.
Marianne og hendes fem tidligere kolleger, som har prøvet at gøre opmærksom på problemerne, blev "belønnet" med grov systemmobning og udstødning fra arbejdspladsen. For ikke at nævne omkostningerne for deres helbred efter at have været udsat for en destruktiv ledelse. De medarbejdere, der ikke påtalte de uacceptable forhold, de har stadig et arbejde, men har sandsynligvis også haft det psykisk dårligt.
Marianne skriver: "At det ikke var hendes krop, der blev voldtaget. Det var min sjæl." Hvilken straf ville Claus Pedersen og rygklapperne have fået, hvis der her var tale om en fysisk voldtægt - af seks medarbejdere? De psykiske mén er ens. Jeg har tidligere spurgt til, hvor langt op i kommunens ledelse man har kendt til klagerne over forholdene i afdelingen? Den øverste ledelses og rådmandens forsøg på at lukke sagen, og sige at fyringerne er sket efter bogen, ser ud til at mislykkes. Ønsket om en uvildig undersøgelse vokser, hvilket vi tror støttes bredt af kommunens borgere.
Vi håber også, at forslaget om en whistleblower-ordning genfremsættes i Aarhus Byråd. Måske er nogen blevet klogere, siden de sidst nedstemte forslaget herom.
Det vil sende et signal om, at Aarhus Kommune er interesseret i at få viden om og gøre noget ved dårligt psykisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøindsatsen skal have et kraftigt løft med bedre beskyttelse af de ansatte, som tør åbne munden.
Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! vil anbefale, at de fyrede får tilbudt genansættelse med fulde rettigheder. Intet mindre kan rette op på de sår, man har tilføjet ansatte, som ikke blot hoppede og dansede efter chefens pibe.
Tak til dem for at kæmpe for arbejdsmiljøet.
