Annonce
Udland

Arkæologer finder spor af 1000 år gammelt skib i Norge

Niku / Norsk Institutt For Kultu/Ritzau Scanpix
Der er i Norge gjort et unikt fund af et skib, som mindst er 1000 år gammelt - og måske endda ældre endnu.

Resterne af et skib, der sandsynligvis er fra vikingetiden, er fundet ud for Norges vestkyst.

Fundet er gjort ved øen Smøla, og skibet kan være over 1000 år gammelt, vurderes det.

- Dette er et fund med både national og international betydning, siger klima- og miljøminister Ola Elvestuen fra Venstre i en pressemeddelelse.

Arkæologerne brugte en jordradar for at finde frem til skibet.

- Skibet er vigtigt for vores fælles historie, siger Ola Elvestuen og påpeger, at der nu ligger et stort ansvar på arkæologerne.

- Nu må vi finde den rette måde at behandle det på, siger ministeren.

Det enestående fund blev gjort under kortlægningen af Edøy, hvilket er et kommunalt projekt i området.

- Opdagelsen er helt unik og på linje med Tuneskibet (stort fund gjort i 1867, red.). Dette er et fantastisk fund, som understreger, hvilken central position denne ø har haft i historien, siger arkæolog Arve Nytun.

Edøy ligger ved indsejlingen til Trondheim.

Det var her, at den store vikingekonge Harald Hårfager ifølge visse historikere udkæmpede to søslag for at vinde magten i Norge i slutningen af 800-tallet. Harald Hårfager regnes som Norges grundlægger.

Området har en rig kulturarv, og her ligger blandt andet runestenen Kulistenen, som indeholder det første skriftlige eksempel på, at navnet "Norge" optræder.

– Det er for tidligt at sige noget sikkert om dateringen af skibet, men vi ved, at det er mere end 1000 år gammelt, siger arkæolog Knut Paasche.

- Resterne efter Edøyskibet blev opdaget under markjord, hvor der tidligere har været en gravhøj. Gravhøjen er markeret ved en cirkel på 18 meter i diameter. Midt i højen kan man tydeligt se en 13 meter lang køl, men i alt kan skibet have været 16-17 meter langt, uddyber arkæologen.

Det er cirka et år siden, at der sidst blev gjort et stort fund af et sådant skib i Norge, men det er ikke noget, der sker ofte.

Inden da er der kun blev fundet tre vrag af vikingeskibe, og fundene ligger alle over 100 år tilbage.

- Igen er det teknologien, som hjælper os med at finde et skib. Jeg tror, at vi kommer til at finde flere fremover, siger Knut Paasche.

/ritzau/NTB

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Annonce