Annonce
Aarhus

Arkæologisk kup: Sjælden romersk guldmønt fundet ved Mårslet

Forsiden af mønten viser et portræt af Kejser Tiberius, mens bagsiden viser en siddende kvindefigur med et spyd og en gren med blade på. Museet gætter på at kan være gudinden Pax. Dette er kun den tredje Kejser Tiberius mønt fundet i Danmark. Foto: Søren Vestergaard/Moesgaard Museum
Alle veje fører til Rom - nu også Beder-Beringvejen. For hvor den kommende vej skal anlægges, har Moesgaard Museum netop afsluttet en af mange udgravninger. Her er der blandt andet dukket en romersk mønt op.

MÅRSLET: For nyligt dukkede et møntfund fra middelalderen op i Vejle. Nu har Moesgaard Museum også fået jackpot med metaldetektoren.

En sjælden romersk mønt og en fin guldperle er blevet fundet på et område ved Mårslet, hvor den kommende Beder-Beringvej skal anlægges.

I forbindelse med udgravningen blev området grundigt gennemsøgt af metaldetektorfolk fra Midtjysk Detektorforening, som assisterede arkæologerne fra Moesgaard.

Det viste sig at være en god idé, for detektorfører Lars Thygesen opfangede signalet fra to genstande af guld.

Annonce
Op ad pløjelaget dukkede også en guldreliefperle fra samme tid som guldmønten. Foto: Søren Vestergaard/Moesgaard Museum

Kejser Tiberius

Det ene fund er en guldmønt præget under Kejser Tiberius, der var Romerrigets Kejser fra år 14-37.

- Mønten er meget slidt efter en lang omløbstid, og man kan se der er klippet et stykke af den. Det sidste er sikkert sket efter mønten forlod Romerriget, og nåede med sin ejermand tilbage til området syd for Mårslet. Det manglende stykke guld er formodentlig brugt som betaling på et tidspunkt, oplyser museet i en pressemeddelelse.

Den anden genstand af guld er en guldreliefperle fra samme tid som guldmønten. Guldperlen er nok et modul fra et såkaldt berlok-hængesmykke. Et velkendt smykke fra ældre romersk jernalder (år 0-200).

Tredje mønt i Danmark

Den nyfundne Kejser Tiberius mønt er kun den tredje af slagsen, som er blevet fundet i Danmark. En af de andre tre Kejser Tiberius guldmønter i Danmark kan dateres til omkring år 100.

Om mønten fra Mårslet er havnet i en grav på samme tid, er uvist, da den er fundet i pløjelaget og dermed revet væk fra den sammenhæng, den har ligget i.

- Man kan lade tankerne lege med idéen om, at guldets ejermand har været med til at kæmpe mod romerne i forbindelse med et af de romerske angreb i det område, der i dag er Nedersaksen i Tyskland. Eller om ejermanden var en af de mænd, der gik i romersk krigstjeneste og tilegnede sig guldet på den måde, siger arkæolog og museumsinspektør Hans Skov fra Moesgaard Museum i en pressemeddelelse.

Det bar frugt at søge med metaldetektor på marken ved Mårslet, hvor den kommende Beder-Bering vej skal anlægges. Detektorfører Lars Thygesen fandt en romersk guldmønt. Foto: Hans Skov/Moesgaard Museum

Gravhøjen Raahøj

På stedet, hvor guldsager er fundet, har der formentlig tilbage i tiden været en gravhøj, som i folkemunde blev kaldt Raahøj. Gravhøjen blev bortgravet omkring 1880, og i den forbindelse blev der fundet en grav, der var omgivet med stensider.

Da arkæologerne for nyligt var i gang med deres undersøgelser på stedet, blev en forstyrret grav med stensider udgravet. Det er sandsynligvis samme bronzealdergrav, som den fra 1880.

Det viser sig, at gravhøjen senere i jernalderen har følgeskab af urnebrandgrave. På dette tidspunkt brændte man de døde og lagde efterfølgende deres brændte knoglestumper i fine lerkrukker. Flere af disse urnebrandgrave er påvist på stedet. 13 meter derfra blev resterne fra flere ligbål fundet.

Det er kun fjerde gang en gravplads af den type fra yngre jernalder med rester fra ligbål bliver fundet i Danmark.

I flere hundrede år har bakken syd for Mårslet altså haft en særlig betydning som gravplads for områdets beboere. Det kan man så tænke over, når man som bilist engang i 2022 kan køre hen over stedet på den nye Beder-Beringvej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce