x
Annonce
Erhverv

Arkitekt bag Aarhus Ø: - Det ikke rimeligt at evaluere en bydel, inden mørtlen er tør

Lighthouse bliver så markant en bygning, at den bliver et naturligt nyt vartegn for Aarhus. Visualisering: 3XN
Aarhus vokser med 5000 indbyggere om året. Nye bydele og nye byggeprojekter skyder op overalt. Der skal ses mange årtier ud i fremtiden, mange hensyn skal tages og mange mennesker inddrages. En befolknings- og byggevækst, som byen er midt i, stiller byplanlæggerne i nogle store dilemmaer.

-Vi er i en periode, hvor byen virkelig rykker.

Aarhus kommunes stadsarkitekt Stephen Willacy ser tilbage på befolkningstilvækstens store ryk i et historisk perspektiv og starter ved 1850’erne og bygningen af jernbanen, der fik byen til at vokse enormt.

Siden er byen vokset i bølger, og sådan en ”bølgeperiode” er vi i nu, forklarer Stephen Willacy. Det giver en stor opgave i byplanlægningen.

-Vores største fokus er nu, hvordan vi kan skabe en mere kompakt by, så vi ikke bare bliver ved med at vokse ud af, forklarer Stephen Willacy.

-Vi bruger et mindset, hvor vi tænker byliv, før vi tegner byrum, før vi tegner bygninger. Det har vi arbejdet med de seneste 10 års tid, og det bliver hele tiden mere aktuelt.

Annonce

Fakta: 14 nye indbyggere om dagen

Aarhus vokser naturligt.

Ingen har besluttet, at der skal være en eksplosiv befolkningsvækst i Aarhus. Det sker ganske naturligt, fordi der er flere, der kommer til smilets by, end der forlader den.

Nogle for at studere, nogle for at arbejde og nogle for at nyde deres otium. Folk flytter fra landet til byen, fra en helt anden by eller kommer til Aarhus fra et andet land som nydanskere, flygtninge, udstationerede eller vender hjem efter en tid i udlandet.

Det er ikke fordi, der fødes flere børn. Fødselsraten har ligget stabilt siden 90’erne på omkring 1,8 børn pr. kvinde. Men gennemsnitsalderen stiger, og flere vælger at blive i byen efter, de er blevet forældre.

Aarhus vokser med 5000 indbyggere om året.

Det svarer til indbyggertallet i f.eks. Hadsund.

Kilde: Materiale fra udstillingen ”Gearet til Storby”

De bedste bydele er 100 år gamle

Den mest omtalte, nye bydel er Aarhus Ø på den tidligere containerhavn.

På under 10 år er den ene anderledes og spektakulære bygning efter den anden bygget, og knap 4000 mennesker er flyttet ind. Sammen med havnebad, nye restauranter og teater er der ved at blive skabt det byliv, som stadsarkitekten taler om.

Nu forestår arbejdet med at binde bydelen sammen med Aarhus C. Med til det er blandt andre arkitektfirmaet SLETH, der har tegnet to boligkarréer, der er ved at blive opført. Partner i SLETH, Søren Leth, mener det er for tidligt efter under 10 år at bedømme, hvor godt en ny bydel er lykkedes:

-De bedste bydele, vi kender i Aarhus: Trøjborg, Frederiksbjerg og Vesterbro, har jo stået i 100 år. Så er det ikke rimeligt at evaluere en bydel, inden mørtlen er tør. Jeg vil kalde Aarhus Ø for et stort arkitektonisk eksperimentarium, hvor noget er gået godt og noget måske knapt så godt.

Så hvordan kan arkitekter se 100 år ud i fremtiden og tegne en tidløs bygning? Det kan de heller ikke, så det kræver noget mod, forklarer Søren Leth:

-Man skal turde at træffe nogle valg, der kan virke crazy i øjeblikket, men som man godt kan se, giver mening på den lange bane. De dygtige arkitekter er jo nogle år foran den generelle smag. Det er svært at være visionsfremstiller, for folk kan jo kun forholde sig til det, de kender.

Alt for ens

Stadsarkitekt Stephen Willacy understreger vigtigheden af udtrykket bykvalitet. Det går ud på at bygge videre på de identiteter, de enkelte bydele har. For nylig gjorde han ærgerlig optagelse på en køretur fra Tilst og hele vejen ind gennem Aarhus og ned til havnebydelen. Han stoppede løbende op, tog fotos og sammenlignede efter turen.

- Går man ind i den enkelte bygning, er den fin nok, med samlet set er de for ens. Vi skal arbejde med lokale identiteter, de skal have karakteristika. Derfor har byplanlæggere og udviklere en vigtig opgave.

-Vi skal have meget mere fokus på, hvad der for eksempel kendetegner Risskov? Hvad er godt for Risskov? Det skal vi snakke med de lokale borgere om. Dem skal vi have engageret, for det er dem, der bedst ved det – det er deres ”hood”.

Opskriften på at ramme rigtigt er at byplanlægningen ikke bliver for låst:

-Vi skal videreudvikle planerne løbende. Det er ikke en statisk ting, det er en 20 eller 30 års planlægning. Så den skal være robust nok til at kunne absorbere de nye trends. Vi skal være lyttende og åbne. Vi må ikke blive for stiv en myndighed, siger Stephen Willacy.

Et kik mod nord og henover Aarhus-bydelen Risskov. Mod syd vil man kunne se Samsø. Visualisering: 3XN
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Efterlysning: Har du set Maria?

Kronik

Lad os nu tage en dag af gangen

Disse linjer nedfældes på andendagen efter dronningens tale til nationen. Og hvor kan vores dronning dog bringe sine budskaber med enkle og sigende ord. Jeg har deadline i dag, og plejer ofte at få udsættelse med begrundelser som travlhed med foredrag eller børnepasning. Men mine foredrag er alle aflyste. Og jeg er for gammel til, at det er forsvarligt, at jeg træder til. Der kunne ellers godt være brug for en farmor til to livlige drenge på 4 og 1.5 år, når begge forældre arbejder hjemmefra. Jeg havde planlagt et andet tema, men Corona-situationen kalder på lidt dybere eftertænksomhed. Lad mig først sige, jeg er så taknemmelig over at bo i et land, hvor systemet passer på os. Taknemmelig over, at vi er så velpolstrede, at der kan gives tilsagn om milliarder til vores nødstedte arbejdsmarked. Stolt af vores folkevalgte, der, uanset politisk observans, står sammen om at gøre det nødvendige. Men selvom vi er i de bedste hænder og retter os efter myndighedernes anvisninger, så møder jeg overalt en stor frygt for, hvad det her vil ende med. Og frygten er forståelig, men den gør situationen unødvendig pinefuld. Frygten er vores stærkeste negative grundfølelse, sidder i krybdyrhjernen og er medvirkende til, at vi som art har overlevet. Den hjalp os som huleboer til at være forsigtige, så vi ikke lige løb i gabet på en sabeltiger. Men i ”coronasituationen” gavner den os ikke. Hvad kan vi så stille op med denne livsglædedræbende frygt? Vi kan forsøge at flytte fokus, øve os i at sende de negative tanker væk og fylde hjernen med de ting, vi har at være taknemmelige for. Som jeg før har skrevet: Hjernen kan kun én ting ad gangen. Vores hjerne belønner os, når vi gør noget godt. Nu er det tid til de opringninger til ældre i vores netværk, som ikke er så mobile. Og selv om de er mobile, frarådes de fra nu af offentlig transport. Jeg vil ringe en ekstra gang til min søns farmor, som er 96 og bor i Ringsted. Hun er glad og tilfreds, trods den hårde skæbne at blive enke tidligt ved en ulykke, og alt for tidligt at lægge to sønner i graven. Livet har sendt os en uventet gave i en meget grim indpakning, som vi har lyst til at sende retur uåbnet. Men det er ikke muligt. Hvad så? Ja, lad os pakke den ud og se, hvad budskabet er. Jeg kunne forstille mig, at denne krise giver os nye værdier. At vi bliver bevidste om, hvad der er vigtigt i livet. Og min forhåbning er, at vi vil se tilbage med stolthed over at tilhøre en nation, hvor vi klarede krisen ved at stå sammen og vise samfundssind. Og lige et perspektiv: ”I gamle dage blev folket bedt om at gå i krig for fædrelandet, i dag bliver nationen bedt om at blive på deres sofa”, som Ulla Therkelsen rapporterede. Vi må i skrivende stund stadig bevæge os ud i foråret. Og ”luften har godt os” som min far altid sagde, når vi sad og kukkelurede på vores værelser. Lad os bevare modet.

Aarhus

Mængden af unge corona-patienter overrasker sygeplejerske: - De yngre patienter er virkelig bange

Danmark

Live: Coronapatienter er længere i respirator end forventet

Aarhus

Hold liv i guitarspillet under coronakrisen: Århusiansk virksomhed underviser elever online

Annonce