x
Annonce
Aarhus

Arkitekt med opråb: - Vil vi huskes som den generation, der gav køb på byens sjæl?

Aarhus skal turde mere og tænke mere langsigtet, mener arkitekt Thomas Friis, som ser fritlægningen af åen som et godt eksempel på udvikling, der blev tænkt i et længere perspektiv, og som blev gennemført på trods af modstand. Foto: Axel Schütt

Vi skal passe på byens særheder, historie og sjæl, når vi udvikler den, lyder det fra århusiansk arkitekt, der mener, det er tid til at stoppe op og tænke over, hvordan vi efterlader byen til kommende generationer.

AARHUS: Thomas Friis har høje ambitioner for sin by.

Og han har lyst til at dele dem.

Han er arkitekt og partner hos E+N Arkitektur, og følger fra sit kontor i det nyistandsatte Rømerhus ved Åen dagligt med i byens udvikling fra lille storby til lille metropol i hidsig vækst.

Han har i længere tid haft et ønske om at ytre en bøn. En bøn om at få byens udviklere til at tænke mere langsigtet, når de sætter projekter i gang i Aarhus.

- Når byen skal udvikles, skal det ske med både syn for fortiden og fremtiden: Vi har et ansvar for at værne om byens historie og samtidig udvikle den til kommende generationer. Vi, som er så heldige at få lov til at sidde med omkring bordet, når byen skal udvikles, har et enormt stort ansvar overfor byen, så vi ikke ødelægger de mange særheder, som netop gør Aarhus speciel, siger Thomas Friis.

Han peger på de mange højhuse, som knopskyder i øjeblikket, hvor han efterlyser en mere helhedsorienteret indgangsvinkel. Han fremhæver desuden Ådalen, bugten, universitetsmiljøet, kulturinstitutionerne og den historiske bymasse, som elementer vi bør værne om, når byggekranerne har travlt.

- Vi skal sørge for, at fortætning sker med forståelse for og inspiration i omgivelserne og historien, siger Thomas Friis, som mener, at byen har betalt dyre lærepenge de senere år, og at det er tid til at stoppe op og tænke over, hvordan vi bør efterlade byen til kommende generationer.

- Det havde afholdt os fra at gøre en række ting, og jeg spørger derfor; Vil vi huskes som den generation, der fjernede Aarhus' sjæl og gav køb på byens særheder?

Annonce

Man har som bygherre og byudvikler et ansvar for at se på helheden. Man bliver nødt til at tænke sit byggeri ind i det område, det står i, og jeg synes, det er ærgerligt, når man laver monolitter og højhusklodser, der ligeså godt kunne stå i Barcelona

Byggerier skal passe ind

Manden der startede spejderbevægelsen, Sir Baden-Powell, er en af Thomas Friis' store helte. Han bliver i dag stadig hyldet for flere af sine ikoniske citater, blandt andet, "try and leave this world a little better than you found it".

Det er lige præcis sådan, vi skal tænke byudviklingen i Aarhus, mener Thomas Friis, som vil væk fra de kortsigtede og individuelle ønsker, som har til mål at tilfredsstille et behov nu og her, men som ikke nødvendigvis er den bedste løsning for Aarhus på længere sigt.

- Man har som bygherre og byudvikler et ansvar for at se på helheden. Man bliver nødt til at tænke sit byggeri ind i det område, det står i, og jeg synes, det er ærgerligt, når man laver monolitter og højhusklodser, der ligeså godt kunne stå i Barcelona, siger den århusianske arkitekt.

- Jeg plejer at sige, at man altid skal interviewe naboen, inden man bygger. Hvordan ser deres bygning ud, og hvilke ønsker har de. På den måde sikrer man, at man ikke laver noget, som ikke passer ind i helheden.

Den 30-årige århusianske arkitekt Thomas Friis har i længere tid haft et ønske om at ytre en bøn om at få byens udviklere til at tænke mere langsigtet, når de sætter projekter i gang, så man ikke opgiver byens særheder. Foto: Axel Schütt

Mindre pragmatik og mere vision

Helt generelt skal der mere fokus på, at byudvikling er en øvelse i forvalterskab. Der ligger et kæmpe potentiale, hvis Aarhus blev mindre pragmatisk og mere visionær, lyder forhåbningen.

- Se på fritlægningen af åen. Det gav ramaskrig, da den skulle laves, men i dag kan vi ikke forestille os et Aarhus uden, siger han.

Det er ifølge ham et godt eksempel på udvikling, der blev tænkt i et længere perspektiv, og som blev gennemført på trods af modstand.

- Vi skal turde lave noget, som også i eftertiden står som noget godt. Helt lavpraktisk er det for eksempel vigtigt at tænke langt, når det kommer til byggematerialer. Det handler ikke om, at man altid skal vælge det dyreste materiale, men at man vælger noget, som patineres flot, og som også er flot om mange år.

- Hvis byen husker at bygge i respekt for fortiden og med tanke for fremtiden, kan vi tillade os at være langt mere visionære i byudviklingen, mener arkitekten hos E+N, der under det tidligere navn Exners Tegnestue har stået bag projekter som Bruuns Arkade, Mengel Tower og restaurering af Godsbanen.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Campingpladser kan holde åbent for gæster i påsken trods corona

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce