Annonce
Aarhus

Arkitekt-spirer kastede nye øjne på Gellerup

Professor Ruth Baumeister forklarer nogle af de studerende om projektet. Foto: Flemming Krogh

Studerende på Arkitektskolen har undersøgt forholdene i Aarhus' vestlige bydel og viser resultatet.

AARHUS: Gode råd var dyre for et hold på andet semester på Arkitektskolen i Aarhus og deres undervisere. Skolen havde planlagt en ekskursion til København, men fordi en storkonflikt i Danmark lurede og kunne forhindre turen, blev destinationen ændret.

København blev til Gellerup.

Så nu har de unge arkitektspirer været på ekskursion i området, der er under forandring, og det er der kommet en udstilling ud af. 100 plancher med fotos og tekster fortæller om de studerendes oplevelser, og det hele kan ses de kommende to uger i E & P Huset i Gellerup. Det karakteristiske hus ligger lige ved siden af svømmebadet og fodboldbanen af kunstgræs.

- De studerende har fået fortalt historien om Gellerup, har haft forelæsninger og besøgt en arkitekt og museet i området, inden de gik i gang med at se på Gellerup som ghetto, forklarer Ruth Baumeister, der er en af lærerne.

Opgaven hed "Hvad kan arkitekter lære af Gellerup?".

Annonce

Udstillingen

E&P Huset, Instant City, Dortesvej 37, 8220 Brabrand.

Udstillingen "Hvad kan arkitekter lære af Gellerup" er åben i to uger fra i dag.

Alberte Klysner Steffensen (til højre) og Clara Cordes viser deres projekt frem. Foto: Flemming Krogh

Sammensætningen betyder meget

- Når man bygger som i Gellerup, er resultatet ikke givet på forhånd. Det kommer meget an på den sociale sammensætning i området. Der er eksempler på, at lignende områder er velfungerende, fordi sammensætningen af beboerne er helt anderledes end her, forklarer Ruth Baumeister.

- Vi har ønsket at finde ud af problemerne og kvaliteterne ved byggeri som dette og har set på tre temaer: visionen for bygningerne, arkitektur som hjem og arkitekturen som byrum for sociale rum, siger professor dipl. ing.arch. Ruth Baumeister.

David Fredriksson, 25 år, er en af deltagerne. Han kommer fra en lille by nær Linköping i Sverige og har været i Aarhus i halvandet år.

- Jeg har set på de udendørs arealer ved blokkene og blev overrasket. Der var et godt socialt liv med børn, der legede, og voksne, der enten sad ved bænke og borde eller passerede forbi, og fra altanerne kunne forældre følge deres børn, siger David Fredriksson, der oplevede livet mellem blokkene som et stort og intenst fællesskab.

- I byen er den slags mere individuelt eller meget organiseret. Børnene skal have aftaler om at lege sammen. Det behøver de ikke her, siger David Fredriksson, som synes, der sker meget spændende i området.

David Fredriksson i den hvide skjorte fandt gode fællesskaber i Gellerup. Foto: Flemming Krogh

Gardiner for vinduerne

Alberte Klysner Steffensen og Clara Cordes, begge 23 år, har set på boligerne som byggeklodser og menneskenes behov.

- Vi har taget udgangspunkt i Le Corbusiers filosofi om "boligen som en maskine", hvor alt er stramt planlagt, siger de to, der gik en tur for at finde kontraster til det monotone, det ensartede i området.

- Vinduerne i blokkene fortæller meget. Husene er lavet til, at lyset skal finde ind i og gennem lejligheden, men alligevel lukker mange af med store gardiner. Det oplever vi for eksempel ikke i husene på Aarhus Ø, hvor der også er store glaspartier, siger de to. Kun Alberte Klysner Steffensen kendte området i forvejen.

- Jeg har venner, som bor her, så jeg kommer her jævnligt, og jeg har også gået med post her, siger hun.

Her i E&P Huset kan udstillingen ses i to uger. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Bilisterne kæmper om udendørs parkeringspladser: Samtidig står supersygehusets p-hus halvtomt

Leder For abonnenter

Indbrud i Østjylland: Antallet skal ned og opklaringsprocenten skal op

Det er glædelige nyheder, man kunne læse i Århus Stiftstidende lørdag. Antallet af indbrud i Østjyllands politikreds er nemlig raslet ned de seneste ti år. 34 procent er antallet faldet i hele Østjylland, mens der i Norddjurs alene var 65 procent færre indbrud i 2018 end for ti år siden. Det er utroligt positivt og vigtigt i en tid, hvor man ud fra døgnrapporter og krim-historier på tværs af medierne indimellem kunne tro, at det modsatte var tilfældet. Og hvem skal så have buketten af roser for de markant forbedrede tal? Flere i virkeligheden. Først og fremmest har politiet ydet en stor indsats med at oplyse og klæde borgerne på, så de ved lige præcis hvilke trick, en langfingret gæst ikke bryder sig om. Dernæst har borgerne taget rådene til sig og fra 2016, efter at politiet havde gennemført en større oplysningskampagne, begyndte indbrudsstatistikken at blive mærkbart bedre. Derfor kan det næsten lyde jubeloptimistisk, når vicepolitiinspektøren ved Østjyllands Politi, Gert Bisgaard, taler om at få sænket indbruddene i privat beboelse med yderligere to tredjedele over de næste år. Men det er dejligt med ambitioner. Dejligt med himmelstræbende mål, for et indbrud er ét for meget. Som de fleste, der har haft indbrud, kan skrive under på, så kan det blive dyrt for den ramte, det kan betyde tab af uerstattelige effekter, give bøvl med forsikringen og ikke mindst utryghed.

Aarhus

Nyt miljøvenligt våben mod glatte fortove: Vulkansk aske erstatter salt og sand

112

Skulle tisse men fik ølkrus i hovedet: Tumult i nattelivet endte med kvælertag

Annonce