Annonce
Aarhus

Arkitekt: - Trist at Aarhus er hoppet med på højhusbølgen

Det er Cubo Arkitekter, hvor Lars Juel Thiis er partner, der står bag den markante ombygning af Mejlgade 74, der har fået guldtag. Foto: Flemming Krogh
Der er fart på byudviklingen i Aarhus. Arkitekt efterlyser større krav til udformning og kvalitet ved nye byggerier. Stadsarkitekten varsler flere nybyggerier med saddeltage og bedre samspil mellem gammelt og nyt i byudviklingen.

AARHUS: Fortætning. Højhuse. Nye bykvarterer. Det går stærkt i Aarhus i disse år. Går det for stærkt - og er kursen den rigtige?

Det har avisen bedt Lars Juel Thiis - partner i Cubo arkitekter - og stadsarkitekt Stephen Willacy forholde sig til.

- Specielt højhuse i Aarhus giver ikke noget til omgivelserne. Hvorfor ikke søge inspiration i omgivelserne, når man skal bygge?, siger arkitekt Lars Juel Thiis og fortsætter:

- Det er trist, at Aarhus er hoppet på højhusbølgen. Højhuse har stor indvirkning på byen og dens skyline. Derfor skal de også være gode til at give noget tilbage til byen, sådan som for eksempel domkirken er det. Sådan er det ikke i dag, hvor vi blandt andet har fået en stor, sort kasse, der skæmmer horisonten.

Annonce
Ved renoveringen af facaden på Mejlgade 72 er de historiske spor trukket frem med butiksskiltene, der reklamerer med koloniallager og kød & paalæg. En fin og billig måde at få lidt af historien tilbage i bybilledet, mener arkitekt Lars Juel Thiis. Foto: Flemming Krogh

Stil krav til kvaliteten

Generelt mener han, at kommunen bør stille betydeligt større krav til udformning og kvalitet af nybyggerier, end den gør i dag.

- Jeg tænker, at vi om 40-50 år let står i den situation, at nogle af nybyggerierne på Aarhus Ø skal rives ned igen, fordi det er for dårligt byggeri.

Byfortætningen både begejstrer og foruroliger arkitekten.

- Der er jo meget fornuft i at lukke huller i husrækkerne i stedet for at bygge nyt på bar mark. Men vi skal også passe på, at vi ikke saver den gren over, vi selv sidder på, hvis vi river en masse ned for at bygge nyt, siger Lars Juhl Thiis og fortsætter:

- Man må tage fortætningsspørgsmålet fra situation til situation og vurdere, om det enkelte sted selv lægger op til, at her skal der bygges. Eller om det ikke gør det.

Hastigheden skaber bekymring

Stadsarkitekt Stephen Willacy betoner, at byen udvikler sig med voldsom fart i disse år.

- Nye og, store bykvarterer skyder op på kort tid. Ceresbyen tog fire-fem år. Risskovbrynet noget tilsvarende. Og i brokvarteret langs Søren Frichs Vej går det også stærkt, siger han og fortsætter:

- Nogle gange går det måske også for hurtigt til, at vores tankegang helt kan følge med, og så er det, at folk bliver bekymrede for, om det går for stærkt.

Og det er ikke kun hastigheden men tit også nybyggeriernes arkitektur, der ikke ligefrem får alle til at klappe begejstret i hænderne. Stadsarkitekten er helt klar over det.

"Kasser, kasser, kasser"

- Jeg har bemærket, at mange mennesker omtaler nybyggerier som ”kasser, kasser, kasser,” og spørger hvorfor alt skal være firkantet. Hvorfor flade tage i stedet for saddeltag?

- Vi skal lære af erfaringerne. Jeg tror, at vi i fremtiden vil se flere nybyggerier med saddeltag og med mere begrønning. Og vi vil have større fokus på at hæve kvaliteten af nye byrum, siger Stephen willacy og fortsætter:

- I det hele taget vil vi se nybyggerier, der i højere grad spille sammen med den omgivende by. Et nybyggeri skal være mere stedspecifikt i forhold til omgivelserne, og vi skal fokusere mere på kvaliteten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Nyt i sagen om efterladte børn: To frihedsberøvet og en anholdt

Sport

Ny bog gør op med curling-kultur i sport

Leder For abonnenter

Klimatosse: Kåringer er det sunde tilbageblik

Når et år rinder ud, så er det ensbetydende med, at der ses tilbage, hvilket også giver anledning til en masse kåringer i mange forskellige kategorier indenfor lige så mange forskellige områder. En af disse kåringer stod Dansk Sprognævn og DR1-programmet Klog på Sprog for i sidste uge, da årets ord blev kåret. Det er lyttere af programmet, der har indsendt deres bud på, hvilket ord, der indrammer 2019 på bedst mulige måde. Flere end 200 forskellige ord blev indstillet til kåringen, som endte med vinderen Klimatosse. Året 2019 har på mange måder været et klimaår. Der har været masser af fokus på klimaet, og der er ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det er blandt andet også derfor, at Time Magazine - amerikansk nyhedsmagasin, der siden 1927 har kåret årets mand/kvinde og siden 1999 årets person - har udpeget Greta Thunberg som årets person i hele verden. Den unge svenske teenager har formået det, som så mange andre har haft svært ved; at få klimaet bragt til bred debat og få det ud til hele det politiske spekter, hvor alle har skullet forholde sig til det. Og det var det, der blandt andet skete til det danske folketingsvalg. Og det var i timerne efter valgresultatet, at ordet klimatosse blev født, da Pia Kjærsgaard (DF) undervejs i sin tale til sit parti brugte ordet klimatosse, da hun skulle finde en forklaring på partiets elendige valgresultat. Tilbage til de årlige kåringer, som vi næsten ikke kan undgå at blive mindet om i december og januar. Uanset om det er i sportens verden, hvor der skal hyldes for de bedrifter, der har fået os til at juble, eller om det sker i erhvervslivet eller andre steder i vores samfund, så er årsskiftet altid en god anledning til at stoppe op, ser tilbage og sende en hyldest til de, der har gjort noget godt, de, der har skilt sig ud - og uanset om det er ord eller handlinger, så er det vigtigt at tage en puster i dagligdagen og huske på, at alt ikke er skidt og elendigt, men der faktisk også er grund til anerkendelse og begejstring. Og det er der mange eksempler på i vores lille land i løbet af et år. Hverdagen fylder os med svindelsager i både Forsvaret, i Skat og mod de socialt udsatte, som i Britta Nielsens tilfælde. Der er nok af politiske slagsmål og balladesager, der er altid én eller flere, der på de sociale medier er parate til at svine andre til for at hævde sig selv. Hverdagen er præget af den slags, og blandt andet derfor er det sundt for os at huske tilbage på de store stunder - og selv om de kan føles små og uden betydning, så udgør de en vigtig del af et års forløb.

Annonce