Annonce
Aarhus

Arkitekt: - Trist at Aarhus er hoppet med på højhusbølgen

Det er Cubo Arkitekter, hvor Lars Juel Thiis er partner, der står bag den markante ombygning af Mejlgade 74, der har fået guldtag. Foto: Flemming Krogh
Der er fart på byudviklingen i Aarhus. Arkitekt efterlyser større krav til udformning og kvalitet ved nye byggerier. Stadsarkitekten varsler flere nybyggerier med saddeltage og bedre samspil mellem gammelt og nyt i byudviklingen.

AARHUS: Fortætning. Højhuse. Nye bykvarterer. Det går stærkt i Aarhus i disse år. Går det for stærkt - og er kursen den rigtige?

Det har avisen bedt Lars Juel Thiis - partner i Cubo arkitekter - og stadsarkitekt Stephen Willacy forholde sig til.

- Specielt højhuse i Aarhus giver ikke noget til omgivelserne. Hvorfor ikke søge inspiration i omgivelserne, når man skal bygge?, siger arkitekt Lars Juel Thiis og fortsætter:

- Det er trist, at Aarhus er hoppet på højhusbølgen. Højhuse har stor indvirkning på byen og dens skyline. Derfor skal de også være gode til at give noget tilbage til byen, sådan som for eksempel domkirken er det. Sådan er det ikke i dag, hvor vi blandt andet har fået en stor, sort kasse, der skæmmer horisonten.

Annonce
Ved renoveringen af facaden på Mejlgade 72 er de historiske spor trukket frem med butiksskiltene, der reklamerer med koloniallager og kød & paalæg. En fin og billig måde at få lidt af historien tilbage i bybilledet, mener arkitekt Lars Juel Thiis. Foto: Flemming Krogh

Stil krav til kvaliteten

Generelt mener han, at kommunen bør stille betydeligt større krav til udformning og kvalitet af nybyggerier, end den gør i dag.

- Jeg tænker, at vi om 40-50 år let står i den situation, at nogle af nybyggerierne på Aarhus Ø skal rives ned igen, fordi det er for dårligt byggeri.

Byfortætningen både begejstrer og foruroliger arkitekten.

- Der er jo meget fornuft i at lukke huller i husrækkerne i stedet for at bygge nyt på bar mark. Men vi skal også passe på, at vi ikke saver den gren over, vi selv sidder på, hvis vi river en masse ned for at bygge nyt, siger Lars Juhl Thiis og fortsætter:

- Man må tage fortætningsspørgsmålet fra situation til situation og vurdere, om det enkelte sted selv lægger op til, at her skal der bygges. Eller om det ikke gør det.

Hastigheden skaber bekymring

Stadsarkitekt Stephen Willacy betoner, at byen udvikler sig med voldsom fart i disse år.

- Nye og, store bykvarterer skyder op på kort tid. Ceresbyen tog fire-fem år. Risskovbrynet noget tilsvarende. Og i brokvarteret langs Søren Frichs Vej går det også stærkt, siger han og fortsætter:

- Nogle gange går det måske også for hurtigt til, at vores tankegang helt kan følge med, og så er det, at folk bliver bekymrede for, om det går for stærkt.

Og det er ikke kun hastigheden men tit også nybyggeriernes arkitektur, der ikke ligefrem får alle til at klappe begejstret i hænderne. Stadsarkitekten er helt klar over det.

"Kasser, kasser, kasser"

- Jeg har bemærket, at mange mennesker omtaler nybyggerier som ”kasser, kasser, kasser,” og spørger hvorfor alt skal være firkantet. Hvorfor flade tage i stedet for saddeltag?

- Vi skal lære af erfaringerne. Jeg tror, at vi i fremtiden vil se flere nybyggerier med saddeltag og med mere begrønning. Og vi vil have større fokus på at hæve kvaliteten af nye byrum, siger Stephen willacy og fortsætter:

- I det hele taget vil vi se nybyggerier, der i højere grad spille sammen med den omgivende by. Et nybyggeri skal være mere stedspecifikt i forhold til omgivelserne, og vi skal fokusere mere på kvaliteten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce