Annonce
Aarhus

Arkitekter får pris for ungdomsboliger i gammel gård

Foto: Hampus Berndtson

AARHUS: To unge arkitekter, Kim Lenschow Andersen og Søren Thirup Pihlmann, har fået en ny, dansk arkitekturpris for Studielandsbyen i Viby J. Prisen, der er national, er opkaldt efter den berømte arkitekt Hack Kampmann.

Danske Bank og Realkredit Danmark har stiftet 'Hack Kampmann Arkitekturpris', som blev overrakt af landskabsarkitekt Kristine Jensen i Aarhus Teaters "Kampmann sal".

- Vi vil sætte endnu mere fokus på arkitektur. Især skal prisen give et skulderklap til yngre talenter, der hylder det gode rum med en vision om fremsynethed, siger Poul Nielsen, områdedirektør for Danske Bank Erhverv i Aarhus, i en pressemeddelelse.

Kim Lenschow Andersen og Søren Thirup Pihlmann har etableret tegnestuen Lenschow & Pihlmann. I Studielandsbyen har de med enkel modernisering og tilbygning til en gammel bindingsværkgård skabt moderne studieboliger med hyggelig landsbystemning, der i den grad giver kulturarven et friskt pust. Projektet består af 56 nye lejligheder til studerende, fælles faciliteter og et stort fællesrum i gårdens gamle lade.

Prisen på 75.000 kroner bliver uddelt en gang om året.

Annonce

Hack Kampmann

Arkitekten Hack Kampmann har haft stor betydning i Danmark og især i Aarhus, hvor han står bag mange iøjnefaldende bygninger som Aarhus Teater, Toldbygningen, Marselisborg Slot og Katedralskolen. I København er han arkitekt bag blandt andet Ny Carlsberg Glyptotek på Dantes Plads, som er opført for bryggeren Carl Jacobsen, og Politigården.Cafe Hack ved Aarhus Teater er opkaldt efter ham.

Glæden var stor, da landskabsarkitekt Kristine Jensen overrakte prisen med Hack Kampmanns initialer til Kim Lenschow Andersen (til venstre) og Søren Thirup Pihlmann. Pr-foto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce