Annonce
Erhverv

Arkitekterne bag Det Ny H.C. Andersens Hus: Vi nyder godt af stor efterspørgsel på kvalitet

Jeg kan notere, at der for tiden er store efterspørgsel på arkitektonisk kvalitet, og heldigvis handler det ikke altid kun om en god pris, siger partner og arkitekt i firmaet Cornelius Vöge, Nanna Vöge. Pressefoto
Cornelius Vöge Atelier for Arkitektur står bag kommende ikoniske byggerier som Det Ny H.C. Andersens Hus i Odense og det nye vandkulturhus i København sammen med japansk stjernearkitekt.

ODENSE: Nanna Vöge er partner og arkitekt i firmaet Cornelius Vöge, der aktuelt rider på en bølge af succes.

- Det går rigtigt godt for tiden, og jeg tror, det handler om, at vi nu høster frugterne af, at vi har holdt fast ved at være kompromisløse og insisteret på, at vi vil fortælle en historie med det, vi laver, siger hun.

- Jeg kan notere, at der for tiden er stor efterspørgsel på arkitektonisk kvalitet, og heldigvis handler det ikke altid kun om en god pris. Vi har desuden været i gang i mange år, og vi har efterhånden fået et godt og fintmasket netværk, som kender os og som ved, hvad vi står for, pointerer Nanna Vöge.

Cornelius Vöge går målrettet efter projekter, som passer til deres referencer, og nu har arkitektvirksomheden besluttet at gå mere målrettet efter større boligprojekter inden for både nybyggeri og renoveringer.

- Vi har fra 2009 været involvereret i mange store kulturprojekter, og nu satser vi på at komme mere ind på det store boligmarked, siger hun.

Annonce

Cornelius Vöge

Etableret: 2006 i Roskilde

Omsætning 2018: 10.5 mio. kroner

Resultat 2018: 0,7 mio. kroner

Antal ansatte: 15

Ikoniske projekter

Cornelius Vöge er blandt andet blevet kendt såvel herhjemme som i udlandet for forskellige kulturprojekter som det Nordatlantiske Hus i Odense og det kommende ikoniske byggeri af et nyt vandkulturhus på Papirøen over for Skuespilhuset i den centrale del af havnen i København sammen med den japanske arkitekt Kengo Kuma.

- Byggeriet bliver fantastisk og yderst genkendeligt. Et byggeri, som på sin egen måde låner fra sine omgivelser og blandt andet inspireres af de mange murede gavle i tegl, der omkranser vandkulturhuset og vender ud mod havnen. Projektet vil hæve sig over plateauet, og stueetagen vil være åben med kig til bassinerne, fortæller Nanna Vöge og fortsætter:

- Byggeriet vil være karakteriseret af indbyggede naturoplevelser. Det vil eksempelvis være muligt at svømme udenfor og rundt mellem de smukke grotteagtige former, og gæsterne vil få fornemmelsen af at stå inde i et vandfald, næsten som at være ude i den frie natur, men inde midt i Københavns havn.

Underjordiske haver

Det Ny H.C. Andersens Hus i Odense bliver et tilsvarende ikonisk projekt, der, som Nanna Vöge udtrykker det, "bygges i respekt for de omgivelser, det skal indgå i."

- To tredjedele af museet vil ligge under terræn med blandt andet haver en etage under jorden. Museet bygges i flotte organiske former og med en indretning, der leder tankerne hen på fortællingen om den flyvende kuffert. Besøgende bliver ført gennem museet via en lang række oplevelser og fortællinger, og vi leger med mange spændende modsætninger som stor og lille, ude og inde, åben og lukket, forklarer en tydeligt begejstret Nanna Vöge.

Den kommende museum for den verdensberømte eventyrdigter bygges i et stort haveanlæg og får tre pavilloner med en nyfortolkning af bindingsværk i de ydre konstruktioner i respekt for de gamle huse omkring museet. Grundstenen blev lagt på digterens 214 års fødselsdag - 2. april 2019.

Det Ny H.C. Andersens Hus

Det Ny H.C. Andersens Hus i Odense koster 305 millioner kroner at opføre. Odense Kommune bidrager med 60 mio. kroner, mens Augustinus Fonden kommer med 20 mio. kroner og A.P. Møller Fonden med hovedparten, 225 mio. kroner.

Hele projektområdet dækker 9.000 kvadratmeter, hvoraf selve museet er på 5.600 kvadratmeter. Resten af området bliver anlagt som haveanlæg med hække, træer og nye stier.

Grundsten til museet blev lagt 2. april 2019 - på H.C. Andersens 214 års fødselsdag. Det forventede åbningstidspunkt for det eventyrlige hus er første halvdel af 2021.

Per Aarsleff A/S har enterprisen på udførelsen af byggegruben.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Annonce