Annonce
Debat

Arkitekter står klar med nye ideer til Danmark: Da corona rykkede ind, rykkede vi ud - og vi bliver derude

"Hvilken nedtur bliver det, hvis vi ikke begynder at planlægge Danmark med mere og rigere natur? For folkesundheden er de positive gevinster åbenlyse. For andre kriser ligeså", skriver Sophie Bondgaard. Tegning: Jens Nex

Kære folkesundhed, du er i frit fald. For alvor.

Antallet af dødsfald forårsaget af livsstilssygdomme er over de seneste år steget. Samtidig forventer WHO, at mentale lidelser vil være den største fremtidige sygdomsbyrde i et globalt perspektiv. Og hvis fremtiden ikke allerede så mørk nok ud, så sørgede en lille flagermus for, at udsigterne blev endnu mere dystre, da den indtog hovedrollen i den aktuelle gyserfilm, "Corona". Hvor vi før 11. marts 2020 skulle forsøge at vende skuden, skal vi nu sikre os, at den ikke synker.

Vi ændrede kursen ved at ændre vores adfærd. For da corona rykkede ind, rykkede vi ud. Ud i vores fælles danske land. Og med et blev vi alle forsøgskaniner i et spontant eksperiment i at flytte mest mulig aktivitet udendørs. Det er interessant i sig selv. Men mens vi fortsat ikke kender udløbsdatoen, så spørger vi os selv, om mere udeliv har potentiale som løftestang for vores velfærdssamfund. Vi mener svaret er: Så absolut! Så lad os gribe adfærdsændringen – accelerere og holde kursen.

Annonce

Lad os spole tiden tilbage. I løbet af 1800-tallet blev det klart, at befolkningen på landet var mindre syg og levede længere end deres landsfæller i byerne. Opmærksomheden på relationen mellem folkesundhed og naturen er derfor ikke ny.

Men hvor de store sundhedsudfordringer i 1800-tallet var tuberkulose og mæslinger, er samtidens store sværvægtere livsstilsygdomme og psykiske lidelser som stress og depression. En løsning er derfor ikke endnu en hygiejnefokuseret oprydning i den eksisterende by, men i stedet en øget mængde af udeliv og naturkvalitet – i byen såvel som det åbne land.

At udelivet og naturen har en positiv effekt for vores sundhed og livskvalitet er derfor indiskutabelt. Men naturkvaliteten spiller også en rolle. Studier viser nemlig, at vi foretrækker det vilde og artsrige fremfor de klippede plæner. Samtidig har vi i Danmark for få og for langt til disse artsrige naturområder. I hvert fald svarer 85 procent af danskerne, at de længes efter naturen i dagligdagen. Og denne længsel er i det seneste år næppe blevet mindre.


Udeliv og naturkvalitet er en investering med et afkast af dimensioner lige ned i vores fælles velfærdssamfund.


For vores fælles by- og landskabsrum har i det seneste år været brugt som aldrig før. I vores intense søgen efter en social mæthedsfornemmelse har dette billede tegnet sig tydeligt. Med en tendens til et bredere smil, et nik og sågar et hej til vores ukendte landsfæller har vi benyttet vores fælles land i en hidtil uset udstrækning. Og imens synes coronatågen og den mentale træthed at lette en smule.

Samtidig er naturen også vores foretrukne sted at dyrke motion. En vigtig pointe. For alt imens modige elever i en 8. klasse fortalte om deres gennemsnitlige vægtforøgelse på 7,6 kg under corona, gik de hjemmearbejdende voksne på snack-attack i slikskuffen. Igen.

Corona-deller. Corona-kilo. Vi kan kalde det, hvad vi vil, men tendensen med den stigende overvægt er ikke ny. Antallet af overvægtige børn steg allerede før pandemien, og halvdelen af Danmarks voksne befolkning har passeret et BMI på 25. Konsekvenserne heraf kan lægerne berette om. Imens holder vi os til det, som vi mener noget om; nemlig, at mere udeliv skal øverst på dagsordenen.

Det positive udbytte er stort. Men vi mangler fælles land. For vi har set, hvordan vores iver for at komme ud ganske enkelt blev for meget for uderummene. Flere har i deres succes måttet kapitulere og kalde på forstærkning fra tjenestemænd, som kunne balancere kapacitet og folkemængde. Udbud og efterspørgsel stemmer ganske enkelt ikke overens.

Og lad os så spole tiden frem. For hvilken nedtur bliver det, hvis vi ikke begynder at planlægge Danmark med mere og rigere natur? For folkesundheden er de positive gevinster åbenlyse.

For andre kriser ligeså. Forskerne kalder biodiversitetskrisen for den sjette masseuddøen og advarer om, at vi er ved at ødelægge grundlaget for menneskets liv på Jorden. Og det sker med en hastighed, der giver os alle lyst til at spole tiden tilbage og ændre manus på tidligere tider. Vi tager en dyb indånding.

Så hovedet på sømmet. Sømmet i bund. Hvor skal vi hen? Mod et nyt og mere naturrigt Danmark. Samlet vidner dette om, at udelivet og naturen har et større og uudnyttet potentiale. Et potentiale, som bør betragtes i et bredere perspektiv og tænkes ind på flere velfærdsområder for at give et positivt afkast ned i folkesundheden.

Vi tror på, at en velfærdsorienteret by- og landskabsplanlægning er vejen frem. En planlægning, som betragter helhedernes potentialer og nedbryder silotænkning. Vi skal gribe det an både fra et nationalt strategisk niveau og et lokalt fysisk niveau. Vi skal skabe et Danmark, som prioriterer mere udeliv og naturkvalitet på samtlige velfærdsområder. Ikke fordi det lige nu er en nødvendighed, men fordi det på langt sigt er det rigtige.

Resultatet er et nyt danmarkskort, hvor naturrige by- og landskabsrum er sammenvævet med alle landets velfærdsområder. Hvor samskabende processer og hybride ejerstrukturer åbner nye muligheder for at skabe mere udeliv for alle.

Så forestil dig, at vi i fremtiden bygger skoler i halv størrelse, fordi udeskolen er blevet den dominerende læringsform. Den lumre leverpostejmad er erstattet af en svampejagt i skoven, elevernes sociale trivsel sprænger trivselsbarometeret, og at antallet af ansøgere til læreuddannelsen er stigende, fordi udeskolen ganske enkelt er en bedre og sjovere skole.

Og de trætte, triste voksne findes ikke mere. For de indelukkede mødelokaler er skiftet ud med walk n’ talk i virksomhedens artsrige byskov. Energien bobler, og ideerne gror, for kreativiteten øges markant, når bevægelse og frisk luft erstatter møderummets stive stramme rammer.

Og forestil dig så, at fremtidige boligudstykninger alene findes på sokkelgrunde med artsrig natur imellem til gavn for biodiversiteten i sin helhed og den rødlistede sommerfugl i sin enkelhed. Tilmed har fæstningen omkring det eksisterende parcelhus, ligusterhækken, måttet lade livet til fordel for et større socialt fællesskab og færre timer med plæneklipperen for den enkelte husejer.

Og forestil dig så endelig mere frit land med større offentlige rettigheder til naturen. Med offentlig adgang langs alle vores søer og vandløb - en regulering, som tilsvarer den, vi kender fra vores kystlinjer.

Forestil dig lige dét land. Det kan være Danmark.

Kære Christianborg, kære regioner, kære kommune og kære medborgere, udeliv og naturkvalitet er en investering med et afkast af dimensioner lige ned i vores fælles velfærdssamfund. Vi har alle fået en rettidig og vigtig påmindelse om både konsekvenserne og kvaliteterne heraf. Vi håber, at I vil med på båden. Nu. Udelivet længe leve.

Annonce
Aarhus For abonnenter

Så klip dog den hæk! Husejere får besked i øjeblikket - og det kan blive dyrt blot at kigge den anden vej

Danmark

Lørdagens coronatal: 739 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Lørdagens coronatal: Trods mange vaccinerede fortsætter corona med at udfordre i Smilets By

AGF For abonnenter

I har gjort jer selv til grin, AGF. Kort og godt

Sport

Musah i exit på 100 meter: Blev hurtigt hylet ud af den

Alarm 112

Efter voldsomt uheld på Grenåvej: Politiet sigter bilist for spirituskørsel

Aarhus For abonnenter

Madanmeldelse: Samlet set er det umuligt at gå trist hjem fra Havnær

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Debat

Dansk Folkeparti mener: Vi er på vej fra slemt til værre i Skanderborg

Aarhus

Sønderlemmende kritik af bazar i Aarhus V: Fødevarestyrelsen kvitterer med sur smiley

Østjylland

Frisør bytter salon ud med sejlbåd: Familie sætter kurs mod de varme lande

Aarhus

De har ventet og ventet og ventet - men nu lysner det: Efter 13 måneders corona-lukning genåbner populært bagagerumsmarked

AGF For abonnenter

Bagkanten: 5 gode grunde til, at det ikke er så slemt i AGF, som det ser ud

Debat

Undskyld, jeg tog så grueligt fejl: Det viste sig at være den bedste beslutning for Aarhus i 1000 år

Annonce