Annonce
Kultur

Arkitekturfestival i Aarhus: Fra boligforeninger til Bauhaus

Arkitekt og tv-vært Ane Cortzen viser eksempler på vellykkede transformationer, hvor gamle bygninger har fået nyt liv og nye funktioner. Arrangementet er en del af Aarhus Architecture Festival 2019 (AAFX), der begynder torsdag. Foto: Celina Dahl/Scanpix
Mere end 30 arrangementer er på programmet, når Aarhus Architecture Festival løber af stablen for femte år i træk. Temaet for den fire dage lange festival er i år "Skiftende Idealer".

AARHUS: Under temaet "Skiftende Idealer 1919 - 2019 - 2119" i stiller Aarhus Architecture Festival, AAFX skarpt på, hvordan idealer for boliger, byliv og byudvikling har ændret sig de seneste hundrede år.

Det sker gennem en række arrangementer over hele byen med film, debat, performances, udstillinger, guidede ture og workshops.

Festivalen skydes i gang på Godsbanen torsdag 4. april kl. 19. Som en hyldest til Bauhaus-bevægelsens 100-års jubilæum er der fernisering på et Bauhaus-arkiv på Arkitektskolens midlertidige udstillingsvindue, Onsite Gallery, og åbning af fotoudstillingen "Studio X", der dokumenterer områdets forandringshistorie de seneste 10 år og de fremtidige planer.

Publikum kan også blive klogere på boligområdet Gellerup, der i disse år undergår store forandringer. Teknik og Miljø holder åbent hus i deres nye hovedsæde, "Blixens", mens arkitekt Jens Bager trækker tråde bagud og fortæller om de mange visioner, der lå bag det ambitiøse bydelsprojekt, da det blev tegnet af Knud Blach Petersen og opført fra 1968 til 1972.

Arkitekt og tv-vært Ane Cortzen har gennem en række programmer på DRK vist seerne adskillige gamle bygninger, som har fået nyt liv. På AAFX viser hun eksempler på nogle af landets mest enestående transformationer.

Øst for Paradis viser flere film med arkitektur som omdrejningspunkt, blandt andet den nye film "Bauhaus Spirit", der skildrer Bauhausskolens historie og vision for en ny samfundsutopi. På Kvindemuseet viser man det klassiske, franske ghettodrama, "La Haine", og bagefter er der paneldebat om køn, religion og race.

Festivalen finder sted 4.-7. april.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce