Annonce
Erhverv

Arla kræver bedre lande- og motorveje

Med 40 millioner kilometer lastbiltransport hvert år på de danske veje kender mejerigiganten Arla alt til den stigende trængsel - og bidrager selv til den.

- Vi investerer hen over årene et milliardbeløb i vores mejerier, og hver gang vi investerer, er det, fordi der kommer mere mælk og dermed mere transport, siger Bo Svane, logistikdirektør i Arla Foods.

Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer rykker mandag ind på Arlas mejeri i Taulov ved Fredericia for at overrække et nyt transportpolitisk udspil til transportminister Ole Birk Olesen.

Placeringen hos Arla er ikke tilfældig, for den andelsejede koncern spilder masser af tid på, at mælkebilerne holder stille i trafikkøer på især motorvejene på Fyn og i Jylland.

- Vi har et mejeri i Hobro og skal køre med færdigvarer til vores distributionsterminaler i Vejle og Christiansfeld. Der kan vi godt komme til at sidde godt og grundigt fast, konstaterer Bo Svane.

Hans største ønske er en ny motorvej i Jylland, ofte kaldet hærvejsmotorvejen, som kan aflaste den stærkt trafikerede E45-motorvej især i Østjylland.

Bo Svane medgiver, at motorvejen vil være et gigantisk og kostbart anlægsprojekt, men logistikdirektøren har også andre behov, der kan løses for færre midler.

Arla investerer i disse år formuer i sit mejeri i Videbæk i Vestjylland, men også her har mælkebilerne svært ved at komme frem. Sammen med vindmølleproducenten Vestas forsøger Arla nu at få politisk ørenlyd for en udvidelse af

landevejen mellem Ringkøbing og Herning. Målet er at få en såkaldt 2 + 1-vej, som skiftevis har en eller to kørebaner i hver retning.

- Det er lige til at gøre. Det handler ikke om en ny storebæltsbro, så det er noget, man bare burde beslutte, siger Bo Svane.

Arla hører til en af landets største transportvirksomheder, da koncernen selv står får hovedparten af transporten af mælk fra de 2800 landmænd, der er medejere af Arla. Når mælken er forarbejdet på mejerierne, er det igen Arlas lastbiler, der står for hovedparten af distributionen ud til butikkerne. Logistikafdelingen beskæftiger 750 ansatte.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Velforberedte indbrudstyve: Tog strømmen, brugte medbragt stige og klippede dyre lamper ned

Annonce