Annonce
Kultur

Arne Mariager: Lad solen skinne over det at lave ingenting

I selv det smukke Italien er der få steder så skønne som landskabet i Abruzzo. Pr-foto

Fortællinger fra Abruzzo er en livsbekræftende bog fra og om et lidt overset, men prægtigt område i Italien.

"Drømmen om Italien" hedder bogen. En god titel al den stund, at en masse danskere netop har en sådan drøm.

Støvlelandet mellem Middelhavet og Adriaterhavet, landet med hovedet oppe i alperne og tæerne nede i det varme vand, landet med det formidable køkken og vine i verdensklasse - det har tag i danskerne. Og så er der jo befolkningen - italienerne. Vi ryster nu og da på vore logiske, kølige nordeuropæiske hoveder over de italienere. Men vi kan ikke lade være med at elske dem.

Og det er præcis denne særlige atmosfære, den italienske stemning, som Marianne Gade fanger i sin lille bog med fortællingerne fra Abruzzo. Det er "hverdags-Italien", hun skriver om. Vi får lige en smagsprøve på Rom - det må man nødvendigvis have, hvis man beskæftiger sig med Italien. Fordi Rom er, som den er. Men hvor det ellers altid er Toscana, der berømmes i skrift og på film, er vi her flyttet til mere ukendte, men prægtige egne. Nemlig til Abruzzo, en del af det midt- og østitalienske højland. Det er naturens Italien. Mægtige bjerge, skønne dale. Enorme naturparker. Skøn, billig lokal vin og små romantiske landsbyer spredt op over bjergsiderne. Små, varme samfund, hvor livet stadig leves som i en børnesang. Enkelt, hyggeligt og udramatisk. Hvor livet først og fremmest skal nydes. Hvor kunsten at lave ingenting værdsættes højere end travlhed og stres.

Annonce
I Abruzzo er det ikke alene sommeren, der er vidunderlig. Er man til høj himmel, vinter og sne er området også perfekte. Her et vinterbillede fra byen Scanno. Pr-foto

Livskvalitet

Marianne Gade har denne fine fornemmelse for livskvalitet. For mange år siden, i 1926, udgav Hemingway den store roman "Farvel til våbnene". I den er der en lignende hyldest til det ukendte Abruzzo. En katolsk præst fortæller romanens hovedperson (i realiteten den unge Hemingway), at han bør besøge Abruzzerne i stedet for altid at rejse til Venedig eller Rom. For Abruzzo - det er natur. Det er for folk, der kan lide at stå på ski, som elsker natur. Som går på jagt.

- Der er vildsvin og øre, siger præsten - og bjørne og ulve. Hemingway lover at besøge Abruzzo. (Han fik vist aldrig gjort alvor af det. Der var flere barer i Rom og Venedig). Men Marianne Gade og hendes mand valgte Abruzzo. De er medejere af et hus i Abruzzo - i en charmerende mindre by, hvor man kan gå direkte fra forretningsgaderne og ud i naturen, op i bjergene og ned i dalen. Hvor bagerens brød er frisk, og hvor slagteren har fremragende kød og delikatesser. Og hvor atmosfæren endnu ikke er komplet inficeret af turister. Et lille sted, et overset område i det skønne Italien, hvor verden endnu ikke er gået af lave.

Marianne Gade ? hendes bog om Abruzzo bærer præg af forfatterens rutine ? den er særdeles velskrevet. Pr-foto

Velfortalte essays

Marianne Gades bog er ikke en turistguide. Det er ikke en farvestrålende brochure om Abruzzo. Det er snarere en række velfortalte essays om det at holde ferie- og fridage i en helt anden verden. Bogen rummer en masse oplysninger, der kan omsættes til gode oplevelser, hvis man besøger Abruzzo - som Marianne Gade mener, at flere danskere bør gøre. Men bogen er også en personlig og varm beretning. Om landskaber, om byer, om steder - og i høj grad om mennesker.

Og så er bogen atypisk for tidens rejsebøger på den måde, at det kun er forsiden, som viser et skønt farvebillede fra Abruzzo. Ellers er bogen illustreret med en række skønne vignetter, tegnet af Gudmundur Bjarnason.

Marianne Gade er en rutineret skribent Hun har en række bøger på CV´et, og det mærkes gennem bogen. Det er en fornøjelse at læse, og denne sikre pen gør, at små, daglige hændelser fra det charmerende område i Italien bliver til gode historier i Danmark. Man kan ikke læse "Drømmen om Italien" uden at få lyst til at rejse til Abruzzo.

I en kort, men smuk epilog slutter Marianne Gade med at skrive, at det naturligvis koster penge at være medejer af et hus i Abruzzo.

- Andre mennesker ville måske i stedet investere i forældrelejlighed til børnene. Vi har valgt at give vore børn nogle oplevelser i stedet. Vi folder livet ud på den måde, konstaterer hun

At folde livet ud - en smuk formulering. Det er jo også en del af mange menneskers drøm. At folde livet ud. At der bliver plads til mere end karriere og udekøkken. Også til varme og charme. Det er der i Abruzzo.

Marianne Gade

"Drømmen om Italien"

Fire stjerner ****

Illustreret med vignetter af Gudmunndur Bjarnason

179 sider, forlaget Autor

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Tilbagegang til det bedre

Der er ingen grund til at ærgre sig eller græde over, at der bliver lånt færre bøger på bibliotekerne i Aarhus end tidligere - hvis nogen skulle komme på den tanke. For der er masser af folk på bibliotekerne. De henter viden, lærdom eller erfaring på andre måder end ved at slæbe bøger med hjem. De låner også stadig bøger, bare lidt færre end tidligere. De nye tider er såmænd bedre end de gamle. For mulighederne for at finde det, man har brug for, er øget betydeligt. Selvfølgelig står bibliotekerne ligesom andre, der opererer med trykte ting, i et vadested. For ingen ved, om den trykte verden helt forsvinder. Det gør den næppe. Under alle omstændigheder har elektronikken helt forandret vores verden, oftest til det bedre, ja, selv i lande, der gerne vil bestemme, hvad deres indbyggere skal tro og mene, må magthaverne give op. Det er nemt at finde oplysninger og nemt at komme ud med sine budskaber. Både det århusianske hovedbibliotek Dokk1 og de 18 lokale biblioteker låner stadig bøger ud, så på den front har de en mission, men de er også blevet så meget andet. For eksempel et sted, hvor man henter elektroniske oplysninger på computeren. Der ydes også borgerservice, og så har især Dokk1 fået en hel stribe af nye, velfungerende funktioner. Både det sted og lokalbibliotekerne er blevet mødesteder, og det var helt genialt, da Dokk1 fandt ud af at lave aftaler på forhånd med foreninger, som nu har mødested i den grå diamant på havnefronten. Flere end 100 foreninger har deres faste mødested der, hvor de ikke alene har plads, men også adgang til mange funktioner, som de har brug for i forbindelse med foreningsarbejdet. Dokk1 er også blevet et sted, hvor studerende går hen for at læse og arbejde sammen to eller flere i grupper og en legeplads for forældre med mindre børn. Det er virkelig blevet et multikulturelt hus med en god atmosfære og brugbare platforme. At omkring 1,2 millioner hvert år besøger huset vidner om dets værdi. Og så gør det ikke så meget, at de færreste kommer for at låne bøger.

Annonce