Annonce
Kultur

Aros' historie 2: Kunstglad mølleejer

Snart åbner Aros - Århus nye kunstmuseum. Som led i nedtællingen tog vi sidste søndag hul på lokalhistorien om kunstmuseet i Århus. Vi fik åbnet museet på det gamle rådhusloft, og her hopper vi også ind til næste afsnit.

I 1861 afgav billedgalleriet, som man kaldte malerisamlingen, noget af sin plads på rådhusloftet. Bestyrelsen for den Historisk-Antikvariske Samling i Aarhuus (forløberen for, hvad der nu er Moesgård Museum) havde samme problem, som kunsten tidligere havde haft - man havde ingen lokaler til udstilling af sin samling, før kunstbestyrelsen sagde ja til, at nogle af oldsagerne kunne få plads på rådhusloftet sammen med malerierne. Mange års parløb mellem kunsten og fortiden tog dermed sin begyndelse.

Sideløbende skaffede billedgalleriet sig stadig flere malerier. Dels ved køb og dels ved, at København gav tilsagn om, at endnu flere malerier kunne overføres til Århus, da man var yderst tilfreds med billedgalleriets håndtering af kunsten.

Man udfærdigede også kunstsamlingens første katalog. Det blev skrevet af maleren Emmerik Høegh-Guldberg og ejeren af Aarhus Mølle Andreas Severin Weis, der havde erstattet sin bror i bestyrelsen.

Krig igen
I 1864 brød krigen om Sønderjylland, Slesvig og Holstein atter ud, og frem til 1867 satte det igen en stopper for museumsarbejdet i Århus. Da freden havde sænket sig, forsøgte malerisamlingen igen at få et kommunalt tilskud til både drift og indkøb af nye værker. Denne gang lykkedes det - Århus Kommune ville bidrage med 100 rigsdaler årligt, ligesom bystyret ville betale opsynsmandens løn og stå for lokalernes vedligeholdelse. Fra 1868 ville også Århus Amt spytte 100 årlige rigsdaler i kunstsamlingen, hvis museet ville ændre åbningstid, så folk fra hele amtet fik chance for at bese kunstværkerne. Åbningstiden kom derefter til at hedde 11 til 13 på lørdage og søndage.

Efterhånden begyndte det at knibe alvorligt med pladsen. Museet udlånte billeder til rådhuskontorerne, mens en betydelig del af malerierne kom i depot.

I 1871 talte bestyrelsen om, at det snart var nødvendigt at skaffe større lokaler, og en lille gruppe indflydelsesrige borgere (blandt andre møller Weis og godsejer H.P. Ingerslev), der også selv ville bidrage med klækkelige beløb, blev sat på opgaven.

En stor udstilling af lånte billeder blev arrangeret med det formål at skaffe penge til et nybyggeri, dels at skaffe opmærksomhed på projektet. Det sidste lykkedes fint - i hvert fald skrev Stiften på sin forside 19. april 1872 et længere stykke, hvor avisen varmt anbefalede byen at få et nyt museum, der skulle rumme kunstens maleri- og gipsafstøbningssamling, de historiske og antikvariske effekter og huse et stiftsbibliotek.

Bispens urtehave
Kulturministeriet, som egentlig hed Kultusministeriet, blev ansøgt om tilskud - eventuelt i form af en gratis byggegrund. Den gamle bispegård, der lå på nuværende Bispetorvet, stod foran nedrivning, og museumsfolkene forestillede sig, at man til en fornuftig pris kunne få stykket med bispens gamle urtehave, hvor der så kunne rejses en bygning.

Svaret lod vente på sig; bispen ville ikke sælge til mindre end handelsværdien, og de store planer syntes ugennemførlige. Men så slog den kunstinteresserede mølleejer Andreas Weis til. 2. april 1873 skænkede han museet en grund til formålet. Og da indsamlingen blandt århusianerne havde givet 38.000 kroner, kultusministeriet 10.000, en fond 2000, og man fra Aarhuus Spare- og Laanekasse fik tilsagn om et rentefrit lån på 12.000 kroner, havde man nu den byggesum, man havde budgetteret med.

Gaven fra Weis blev i 1875 bekræftet af et gavebrev på 17.710 kvm grund, der lå uden for Vester Port i et område, der få år tidligere havde været opstemmet mølledam - og havde været det siden midten af det 13. århundrede. Men da møllen erhvervede sig Århus første dampmaskine, var der ikke længere brug for vandkraften, og Weis lod dammen opfylde. Dermed fik Århus et større areal på det tørre, men man mistede et yndet ro-sted om sommeren og velbesøgt skøjtebane om vinteren.

Gips og bøger
Kongelig bygningsinspektør V. Th. Walther lavede tegningerne til den tre etager høje bygning, og i 1876 gik byggeriet i gang. Der opstod dog snart uventede vanskeligheder. Bundforholdene i den gamle mølledam gjorde, at væggene revnede, og byggeriet varede næsten et år længere end forventet.

Det tog nu ikke modet fra kunstbestyrelsen. Mens byggeriet stod på, fik og købte man flere malerier til samlingen, der dog langt fra var stor nok til at kunne fylde de nye store lokaler.

For at få noget at fylde med fremskaffede møller Weis og arkitekt Walther i forening også midler til indkøb af en samling afstøbninger efter antikke og middelalderlige skulpturer. Man fik faktisk samlet så mange, at der i første omgang slet ikke blev plads til oldtidssamlingen i det nye museum, der i endnu nogle år måtte blive på rådhusloftet.

I februar 1877 kunne bestyrelsen for første gang holde møde i den nye bygning, som vi i dag kender som det meget centralt beliggende Huset i Vester Allé. Dengang lå det næsten ude på landet. Bygningen havde kostet 65.000 kroner at opføre i sin ny-barokstil.

Pinsedag, 20. maj 1877, åbnede det nye flotte museum. Med 40 malerier, skulpturer og de fyldige gipsafstøbninger, der i dag er overdraget universitetet, hvor de kan ses på Antikmuseet. Sammen med kunsten var stiftsbiblioteket flyttet ind. Det kom fra uopvarmede lokaler i Domkirken. Det lykkedes dog aldrig at få pustet liv i denne bogsamling, som i 1881 blev slået sammen med katedralskolens bibliotek. Herefter kunne oldsagerne rykke hen til Vester Allé, hvor de atter blev forenet med kunsten. Fortiden fik den øverste etage, der i øvrigt var så lavloftet, at den alligevel ikke kunne bruges til udstilling af skulpturer.

En publikumsmagnet
Det nye museum slog ualmindeligt godt an. Det første år var besøgstallet over 20.000. Og det var ikke kun nyhedens interesse, der trak. I sine første ti leveår kunne Aarhus Museum notere sig et gennemsnitsbesøg på over 13.000 gæster.

Staten begyndte også at kunne se ideen med et århusiansk museum. Fra 1878 kom maleri- og afstøbningssamlingen på finansloven med først 1000 kroner og senere 2000 kroner om året, sikkert hjulpet godt på vej af lensbaron O.D. Rosenørn-Lehn, som kultusministeriet havde udnævnt som tilordnet medlem af kunstsamlingerne i Århus. Rosenørn-Lehn var tillige udenrigsminister og direktør for den kongelige malerisamling. Han har utvivlsomt været medvirkende til, at Århus fra omkring 1880 hver vinter årligt kunne låne 10 malerier fra statens samling.

Hele tiden forøgedes Aarhus Museums stand af kunst, og i 1887 var pladsnøden så udtalt, at museet søgte om 50.000 kroner til en udvidelse. Staten ville give det halve, kommunen det kvarte, mens de sidste 12.500 kroner blev skaffet med halvdelen fra amtet og resten fra private.

Arkitekt V. Th. Walther, der havde tegnet museet og haft al bøvlet med den bløde undergrund og de revnede vægge, der først holdt op med at sætte sig flere år efter huset var taget i brug, ønskede ikke at komme med forslag til en tilbygning. Opgaven gik i stedet til Vilhelm Dahlerup, der tegnede de to sidefløje, der i sommeren 1891 blev taget i brug. Kunsten fik den ene til sin danske skulptursamling - oldsagerne den anden.

Tak for lån
Møller Weis døde i 1889, og efter ham var det især hans søn, Ernst Weis, der også drev møllen videre, overlærer Kleisdorff, apoteker Meyer og overlæge Tage-Hansen, der var de ledende kræfter i kunstmuseets arbejde. Gipsafstøbningerne blev efterhånden gemt væk og erstattet af originale og nutidig skulpturværker. Og i 1895, da Statens Museum for Kunst skulle åbne, blev de 24 malerier som Århus fik fra København, og som udgjorde starten på århusmuseet, til århusianernes overraskelse kaldt hjem til København.

Men andre billeder kom til. Dels ved egne indkøb, dels som gaver fra Ny Carlsberg Fonden, og så arvede man mange billeder. Et par af de store arvepartier kom fra enkerne efter møller Weis og Otto Mønsted. Fra 1877 til 1940 voksede malerisamlingen fra 40 til mere end 400.

Her slutter vi for i dag. I næste afsnit går turen til Vennelystparken, hvor Aarhus Kunstmuseum fik sit tredje domicil. Ikkå, Århus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Beskyldes for totalt svigt: Notat rejser kras kritik af Trafikstyrelsen efter den aflyste letbaneåbning

AGF

Podcast: John Stampe og rejsen til Honduras

Aarhus

Tæt trafik på Helgenæs skaber debat

Kronik

Kronik: Europas fremtid - who cares?

AGF For abonnenter

Bagkanten: AGF kunne snildt have siddet tungere på den tredjeplads

Annonce