Annonce
Kultur

Aros: Også et hus til folk, der ikke er kunstinteresserede

Aros slog dørene op på sin nuværende placering 7. april 2004. Den nye placering er bynær og med en "gade" gennem museet, der blandt andet lukker et bredere og mere mangfoldigt publikum gennem svingdørene. Foto: Jens Thaysen

I 1859 så byens kunstmuseum dagens lys på tagetagen af det, der i dag er Kvindemuseet. Dengang var det værker, der blev samlet på. I dag handler det både om værker, men også om meget mere. Blandt andet at henvende sig til et bredt publikum, hvor alle kan være med.

Aros' nuværende placering er den fjerde i kunstmuseets historie. Hver gang museet er flyttet, har det gennemgået en udvikling, og nye idéer har sat sit præg.

I 2004 flyttede museet ind på sin nuværende placering på Aros Allé 2, og det viste sig at være den helt rigtige placering.

- Idéen med en bynær placering var, at det skulle være et åbent hus. I modsætning til den tidligere placering i Vennelystparken, hvor der primært kun kom kunstinteresserede. Idéen er i den grad lykkedes, forklarer Erik Nørager Pedersen, museumsinspektør på Aros, der har en tid hos kunstmuseet, der strækker sig tilbage til tiden i Vennelystparken.

Inden arkitektkonkonkurrencen for at bygge det nye hus blev udskrevet, overvejede man en placering ved Ørnereden eller Vilhelmsborg. Men valget faldt på den centrale placering. Schmidt Hammer Lassen vandt konkurrencen, og Aros kunne åbne sine nye døre 7. april 2004.

De nye døre åbnede også op for et museum med nye værdier og idéer. Det vender vi tilbage til.

Annonce

SERIE: KULTURINSTITUTIONER

Det første store spring

En kunstforening syntes i midten af 1800-tallet, at man også skulle kunne se på kunst uden for København, og derfor begyndte de at samle værker sammen. Aarhus Kunstmuseum åbnede for publikum i 1859 på tagetagen hos det, der i dag er Kvindemuseet - dengang Aarhus Rådhus.

Ret hurtigt blev der behov for større lokaler.

Det første store skridt blev taget, da samlingen af værker flyttede til et nybygget hus på Vester Allé. Det hus, som mange kender som 'Huset' beliggende ved siden af Voxhall.

- Da blev museet for alvor Aarhus' kunstmuseum, fortæller Erik Nørager Pedersen.

Her boede kunstmuseet sammen med Forhistorisk Samling - senere Moesgaard Museum, indtil kunstmuseet flyttede til Vennelystparken i 1967, så det var tættere på forskning og undervisning.

- Kunsten begyndte at ændre sig de år. Der skulle større værker til, så allerede da museet flyttede til Vennelystparken, ville man noget større, både fordi ambitionerne var større, men også fordi værkerne blev større, så der slet ikke var plads nok i højden, fortæller Erik Nørager Pedersen.

Placeringen i Vennelystparken tiltrak mere eller mindre kun kunstinteresserede gæster.

- Det var ikke et sted, man bare lige kom forbi, men det var et populært sted for kunstkendere. Der kom gerne 50 - 60.000 om året, fortæller Erik Nørager Pedersen.

Det er dog ikke mange sammenlignet med besøgstallet for 2016, hvor 835.606 besøgte museet - heraf indløste 73,5 procent billet til gallerierne.

- Placeringen i Vennelystparken var mere eller mindre et mellemstadie, og der blev arbejdet på at skaffe midler til et nyt museum i over 20 år, fortæller museumsinspektøren.

Nyt museum og ny tankegang

Den bynære placering og vejen, der leder gående gennem museet, gør Aros til et åbent hus. Og det var meningen med den 43 meter høje kube, allerede inden den blev bygget med rådhuset og Musikhuset som nærmeste naboer.

- Gaden gennem museet gør, at man kan gå igennem uden nødvendigvis at skulle helt ind og se udstillingerne. Så kan man stille og roligt tage tilløb, og når man så har gået gennem nogle gange, kan det være, man får lyst til at fortsætte længere ind, siger museumsinspektøren, der mener, at stemningen omkring museet ændrede sig til det positive efter åbningen, da folk begyndte at komme og opleve museet, for museet kan også bruges til andet end det kunne i de tidligere bygninger.

- I dag har man en forventning om, at moderne museer også har plads til børn, og at der både er café og butik, siger Erik Nørager Pedersen.

Marianne Grymer Bargeman, der er formidlingschef hos Aros, er enig, og her spiller hendes job som formidlingschef en vigtig rolle.

- Med det nye museum gentænkte man værdierne. Gæsterne skal i højere og højere grad inkluderes, og der skal være noget for alle, så der ikke på forhånd er nogen, der er sat ud af spillet, fortæller Marianne Grymer Bargeman, der blev ansat i januar 2016.

Som formidlingschef har hun været med til at skabe en etage, Aros Public, hvor gæsterne kan aktiveres sammen med kunsten. Blandt andet står der en kommentatorboks, hvor man to og to kan tale om den kunst, man ser. Så optages lyden, og hvis man har lyst, kan man gemme samtalen, så andre kan høre den.

- Hver morgen, når jeg møder ind, hører jeg de 10-15 samtaler, der er gemt fra dagen før. Det er en skøn start på dagen, for der er mange gode og sjove samtaler, og samtidig lærer vi noget om brugerne, fortæller formidlingschefen.

Siden Aros Public åbnede i slutningen af november, er der blevet gemt over 7.000 samtaler fra kommentarboksen.

Mens vi snakker om museets fortid og fremtid, nævner de to flere gange, at det for museet handler om at henvende sig bredt. Og det er den nye etage på niveau tre med til. Den sætter en ny standard for, hvordan det fremtidige Aros blandt andet også kan se ud.

- Tidligere fortalte man kunsthistorien, nu sætter vi også gæsterne i centrum og giver dem mange forskellige tilbud, så de selv kan vælge, fortæller Marianne Grymer Bargeman.

De to er enige om, at det er den slags, der gør, at et bredere og mere mangfoldigt publikum besøger museet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce