Annonce
Kultur

Aros sætter fokus på porno i 2019

Wilhelm Freddies berømte værk "Sex-Paralysappeal" fra 1936 er med på Aros i "Art & Porn". Pr-foto

2019 byder også på stor udstilling af skulpturer på museet.

AARHUS: Jeppe Heins cirka 400 meter lange kuglebane bliver hentet frem, og billedpornoens frigivelse er også på programmet næste år på Aros Aarhus Kunstmuseum.

"Art & Porn" hedder den udstilling, som kan opleves fra 29. maj til 8. september 2019 og er lavet i anledning af 50-året for billedpornografiens frigivelse i Danmark.

Udstillingen sætter fokus på, hvordan det har påvirket kunsten, at lovgivningen om pornografi blev ændret. Hvad betyder det, når man fra den ene dag til den anden rykker grænsen for, hvad man som borger kan opleve i det offentlige rum?

Kunstneren Wilhelm Freddies berømte væk "Sex-Paralysappeal" fra 1936 er med. Det belyser datidens samfunds akavede forhold til det seksuelle og erotiske billede. Diskussionen, der fulgte i kølvandet på Wilhelm Freddies værk, fik stor betydning for, at Danmark som det første land frigav billedpornografien i 1969.

Udstillingen, der senere rykker til Kunsthal Charlottenborg, viser desuden værker af en lang række danske og internationale kunstnere som Annie Sprinkle, Bruce Conner, Ellen Cantor, Elmgreen & Dragset og Jeff Koons.

Annonce

Aros-udstillinger 2019

Aros viser mange udstillinger i 2019. Her er særudstillingerne:"Tomorrow is the Question". 6. april-4. august.

"Douglas Gordon". 7. september-16. februar.

"Move" 9. februar-22. april.

"Art & Porn". 29. maj-8. september.

"Objects of Wonder". 12. oktober 2019-1. marts 2020.

Jeppe Hein ved kuglebanen, da den var stillet op på Aros i 2009. Næste år kan den opleves igen. Foto: Flemming Krogh

Skotske videoer

En anden udstilling, "Tomorrow is the Question", er en omfattende og ambitiøs præsentation af international samtidskunst. Blandt andet med værker af Doug Aitken, Hito Steyerl, Rirkrit Tirvanija, Allora & Calzadilla, Alfredo Jaar, Mona Hatoum, Simon Denny, Rags Media Collective og Cao Fei.

Den skotske kunstner Douglas Gordon er en af nyere tids vigtigste videokunstnere. Hans udstilling bliver den hidtil største præsentation af Douglas Gordons værker i Europa. Den viser et bredt udsnit af hans mest markante værker.

Der er leg, dialog og socialt samvær for folk i alle aldre, når udstillingen "Move" forvandler udstillingsgalleriet til én stor bevægelig struktur. Udstillingen er en præsentation af udvalgte værker fra Aros' faste samling, der alle forholder sig til temaet bevægelse.

Hovedværket er det interaktive værk "Distance" fra 2004 af danske Jeppe Hein. Det er en 400 meter lang kuglebane, som er tilpasset galleriets arkitektur. Når en gæs træder ind i galleriet, frigiver en sensor en kugle, der bevæger sig rundt i et virvar af loops, skarpe hjørner, hejseværk og fald.

Dette værk af Damien Hurst er med i udstillingen "Objects of Wonder". Pr-foto

Ai Weiwei igen

Endelig er "Objects of Wonder" en stor international skulpturudstilling med værker fra 1960 til i dag. Den er skabt i tæt samarbejde med Tate, London, og det er første gang i Aros' historie, at museet viser en skulpturudstilling af denne kaliber.

Udstillingen viser nedslag i den nyere skulpturhistorie. Der er tale om sanse- og tankevækkende kunstværker af blandt andre Louise Bourgeois, Yves Klein, Anish Kapoor, Damien Hirst, Anthony Caro, Mona Hatoum, Jeff Koons, Sarah Lucas og Ai Wei Wei, som sidste år fjernede et værk fra Aros i protest mod den danske flygtningepolitik.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce