Annonce
Kultur

Aros sætter fokus på porno i 2019

Wilhelm Freddies berømte værk "Sex-Paralysappeal" fra 1936 er med på Aros i "Art & Porn". Pr-foto

2019 byder også på stor udstilling af skulpturer på museet.

AARHUS: Jeppe Heins cirka 400 meter lange kuglebane bliver hentet frem, og billedpornoens frigivelse er også på programmet næste år på Aros Aarhus Kunstmuseum.

"Art & Porn" hedder den udstilling, som kan opleves fra 29. maj til 8. september 2019 og er lavet i anledning af 50-året for billedpornografiens frigivelse i Danmark.

Udstillingen sætter fokus på, hvordan det har påvirket kunsten, at lovgivningen om pornografi blev ændret. Hvad betyder det, når man fra den ene dag til den anden rykker grænsen for, hvad man som borger kan opleve i det offentlige rum?

Kunstneren Wilhelm Freddies berømte væk "Sex-Paralysappeal" fra 1936 er med. Det belyser datidens samfunds akavede forhold til det seksuelle og erotiske billede. Diskussionen, der fulgte i kølvandet på Wilhelm Freddies værk, fik stor betydning for, at Danmark som det første land frigav billedpornografien i 1969.

Udstillingen, der senere rykker til Kunsthal Charlottenborg, viser desuden værker af en lang række danske og internationale kunstnere som Annie Sprinkle, Bruce Conner, Ellen Cantor, Elmgreen & Dragset og Jeff Koons.

Annonce

Aros-udstillinger 2019

Aros viser mange udstillinger i 2019. Her er særudstillingerne:"Tomorrow is the Question". 6. april-4. august.

"Douglas Gordon". 7. september-16. februar.

"Move" 9. februar-22. april.

"Art & Porn". 29. maj-8. september.

"Objects of Wonder". 12. oktober 2019-1. marts 2020.

Jeppe Hein ved kuglebanen, da den var stillet op på Aros i 2009. Næste år kan den opleves igen. Foto: Flemming Krogh

Skotske videoer

En anden udstilling, "Tomorrow is the Question", er en omfattende og ambitiøs præsentation af international samtidskunst. Blandt andet med værker af Doug Aitken, Hito Steyerl, Rirkrit Tirvanija, Allora & Calzadilla, Alfredo Jaar, Mona Hatoum, Simon Denny, Rags Media Collective og Cao Fei.

Den skotske kunstner Douglas Gordon er en af nyere tids vigtigste videokunstnere. Hans udstilling bliver den hidtil største præsentation af Douglas Gordons værker i Europa. Den viser et bredt udsnit af hans mest markante værker.

Der er leg, dialog og socialt samvær for folk i alle aldre, når udstillingen "Move" forvandler udstillingsgalleriet til én stor bevægelig struktur. Udstillingen er en præsentation af udvalgte værker fra Aros' faste samling, der alle forholder sig til temaet bevægelse.

Hovedværket er det interaktive værk "Distance" fra 2004 af danske Jeppe Hein. Det er en 400 meter lang kuglebane, som er tilpasset galleriets arkitektur. Når en gæs træder ind i galleriet, frigiver en sensor en kugle, der bevæger sig rundt i et virvar af loops, skarpe hjørner, hejseværk og fald.

Dette værk af Damien Hurst er med i udstillingen "Objects of Wonder". Pr-foto

Ai Weiwei igen

Endelig er "Objects of Wonder" en stor international skulpturudstilling med værker fra 1960 til i dag. Den er skabt i tæt samarbejde med Tate, London, og det er første gang i Aros' historie, at museet viser en skulpturudstilling af denne kaliber.

Udstillingen viser nedslag i den nyere skulpturhistorie. Der er tale om sanse- og tankevækkende kunstværker af blandt andre Louise Bourgeois, Yves Klein, Anish Kapoor, Damien Hirst, Anthony Caro, Mona Hatoum, Jeff Koons, Sarah Lucas og Ai Wei Wei, som sidste år fjernede et værk fra Aros i protest mod den danske flygtningepolitik.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Annonce