x
Annonce
Kultur

Aros slår publikumsrekord med Kina-udstilling

<p>Ai Weiweis fjernede i protest sit store svævende kunstværk, men det lader ikke til, at det fik negativ indflydelse på besøgstallet på Aros. Foto: Kim Haugaard</p>

Aros-udstillingen havde over 300.000 gæster. Det har museet aldrig oplevet før.

Der stod megen ståhej omkring den kinesiske udstilling på Aros med rebellen Ai Weiwei som en af udstillerne.

Annonce
<p>Ai Weiweis fjernede i protest sit store svævende kunstværk, men det lader ikke til, at det fik negativ indflydelse på besøgstallet. </p>

Efter at tallene er gjort op, viser det sig, at den megen omtale har givet resultat. »A New Dynasty - Created in China«, som var udstillingens titel, er den mest sete i Aros' historie siden åbningen i 2004.

<p>Udstillingen fortalte ikke kun om kunst, men også om sociale og samfundsforhold i Kina, blandt andet rygning, og et stort tigertæppe var skabt af en halv million cigaretter. Inspektør Penille Taagaard Dinesen demonstrerer det her med en af cirgaretterne. Foto: Hans Petersen</p>

Kineserne overhaler Dronning Margrethe og Prins Henriks udstilling »Pas de Deux Royal, der ellers lå på førstepladsen.

Ai Weiweis store kunstværk blev fjernet, men det fik ikke negativ indflydelse på besøgstallet til den kinesiske udstilling. Foto: Kim Haugaard

Det er også bemærkelsesværdigt, at den kinesiske udstilling er den første, som er set af flere end 300.000 gæster på Aros. Det præcise besøgstal er 307.539, og »Pas de Deux Royal« havde 285.510 gæster.

Ai Weiwei fik sit budskab ud. Foto: Kim Haugaard

Til gengæld havde kineserne den fordel i regnestykket, at den udstilling var på Aros i seks måneder, mens de kongelige værker kun kunne ses i fire og en halv måned, så i gennemsnit pr. dag vil den royale udstilling vinde.

Dronning Margrethe og Prins Henrik er blevet forvist til andenpladsen på Aros? rangliste over de mest sete udstillinger. Foto: Henning Bagger/Scanpix

Sociale og samfundsforhold

»Den kinesiske udstilling havde meget stor appel til publikum, fordi den ikke kun handlede om kunst, men også om sociale og samfundsforhold i Kina af i dag. Vores pointe var, at det kinesiske samfund i dag bliver vores virkelighed, og derfor var udstillingen højaktuel for rigtig mange mennesker,« siger inspektør på Aros, kunsthistoriker Pernille Taagaard Dinesen, der var udstillingsansvarlig.

Denne lampe skabt af kunstneren Song Dong er lavet af plasticemballager og andre hverdagsting. Foto: Kim Haugaard

Museet oplevede også et stort rykind af studerende, som brugte udstillingen til eksamen, opgaver og forskning.

Udstillingen fortalte ikke kun om kunst, men også om sociale og samfundsforhold i Kina, blandt andet rygning, og et stort tigertæppe var skabt af en halv million cigaretter. Inspektør Penille Taagaard Dinesen demonstrerer det her med en af cirgaretterne. Foto: Hans Petersen

»Der dukkede også nye fagligheder op, for eksempel en gruppe arkæologer, som var interesserede i vores og kinesernes virkelighed anno 2016,« siger Pernille Taagaard Dinesen, der understreger, at museet havde gjort meget for at fortælle historierne gennem en direkte, visuel lækkerhed, sjovt, stort og intimt.

Ai Weiweis protest

Det fik ikke negativ indflydelse på besøget, at Ai Weiwei fjernede sin store, svævende skulptur i protest mod den danske flygtningepolitik.

»At Ai Weiweis værk forsvandt var ærgerligt, men det gjorde næste fortællingen om dagens Kina stærkere. Vi kender ham jo som aktivist og en mester i at få os til at tale sammen, så groft og humoristisk sagt blev hullet efter hans værk næsten endnu mere interessant end værket. Og han kom igennem med sit budskab,« siger Pernille Taagaard Dinesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Efterlysning: Har du set Maria?

Kronik

Lad os nu tage en dag af gangen

Disse linjer nedfældes på andendagen efter dronningens tale til nationen. Og hvor kan vores dronning dog bringe sine budskaber med enkle og sigende ord. Jeg har deadline i dag, og plejer ofte at få udsættelse med begrundelser som travlhed med foredrag eller børnepasning. Men mine foredrag er alle aflyste. Og jeg er for gammel til, at det er forsvarligt, at jeg træder til. Der kunne ellers godt være brug for en farmor til to livlige drenge på 4 og 1.5 år, når begge forældre arbejder hjemmefra. Jeg havde planlagt et andet tema, men Corona-situationen kalder på lidt dybere eftertænksomhed. Lad mig først sige, jeg er så taknemmelig over at bo i et land, hvor systemet passer på os. Taknemmelig over, at vi er så velpolstrede, at der kan gives tilsagn om milliarder til vores nødstedte arbejdsmarked. Stolt af vores folkevalgte, der, uanset politisk observans, står sammen om at gøre det nødvendige. Men selvom vi er i de bedste hænder og retter os efter myndighedernes anvisninger, så møder jeg overalt en stor frygt for, hvad det her vil ende med. Og frygten er forståelig, men den gør situationen unødvendig pinefuld. Frygten er vores stærkeste negative grundfølelse, sidder i krybdyrhjernen og er medvirkende til, at vi som art har overlevet. Den hjalp os som huleboer til at være forsigtige, så vi ikke lige løb i gabet på en sabeltiger. Men i ”coronasituationen” gavner den os ikke. Hvad kan vi så stille op med denne livsglædedræbende frygt? Vi kan forsøge at flytte fokus, øve os i at sende de negative tanker væk og fylde hjernen med de ting, vi har at være taknemmelige for. Som jeg før har skrevet: Hjernen kan kun én ting ad gangen. Vores hjerne belønner os, når vi gør noget godt. Nu er det tid til de opringninger til ældre i vores netværk, som ikke er så mobile. Og selv om de er mobile, frarådes de fra nu af offentlig transport. Jeg vil ringe en ekstra gang til min søns farmor, som er 96 og bor i Ringsted. Hun er glad og tilfreds, trods den hårde skæbne at blive enke tidligt ved en ulykke, og alt for tidligt at lægge to sønner i graven. Livet har sendt os en uventet gave i en meget grim indpakning, som vi har lyst til at sende retur uåbnet. Men det er ikke muligt. Hvad så? Ja, lad os pakke den ud og se, hvad budskabet er. Jeg kunne forstille mig, at denne krise giver os nye værdier. At vi bliver bevidste om, hvad der er vigtigt i livet. Og min forhåbning er, at vi vil se tilbage med stolthed over at tilhøre en nation, hvor vi klarede krisen ved at stå sammen og vise samfundssind. Og lige et perspektiv: ”I gamle dage blev folket bedt om at gå i krig for fædrelandet, i dag bliver nationen bedt om at blive på deres sofa”, som Ulla Therkelsen rapporterede. Vi må i skrivende stund stadig bevæge os ud i foråret. Og ”luften har godt os” som min far altid sagde, når vi sad og kukkelurede på vores værelser. Lad os bevare modet.

Aarhus

Mængden af unge corona-patienter overrasker sygeplejerske: - De yngre patienter er virkelig bange

Danmark

Live: Coronapatienter er længere i respirator end forventet

Aarhus

Hold liv i guitarspillet under coronakrisen: Århusiansk virksomhed underviser elever online

Annonce