Annonce
Aarhus

Aros-udstilling under lup: Vi bliver underholdt og forført

Japanske Teamlabs store digitale værk med vand og blomster fremhæver næsten alle anmeldere af "Tomorrow is the Question". Foto: Flemming Krogh
Flere anmeldere er begejstrede, men uenighed om udstillingen om klodens tilstand og vores fælles fremtid.

AARHUS: Den bedste udstilling på Aros i over et år, kaldte Århus Stiftstidendes anmelder Christian Salling "Tomorrow is the Question". Den er både smuk og tankevækkende, føjede han til og gav den fem stjerner ud af seks mulige.

Det århusianske kunstmuseums store udstilling, som kan ses til 4. august, handler om vores behandling af kloden og den måde, vi går til verden på. Mange anmeldere har set den og finder den særdeles interessant. Men bedømmelserne varierer.

Ikke kun Århus Stiftstidende, men også Bente Scavenius i Børsen og Lars Svanholm i Jyllands-Posten giver udstillingen fem stjerner.

Bente Scavenius kalder det "et brag af en udstilling, hvor hver kunstner gennem deres meget markante og alt andet end harmløse værker taler med hver deres stemme".

"Aros har med Luise Faurschou som kurator udviklet en meget vedkommende og visuel flot udstilling," skriver Scavenius.

Lars Svanholm råder folk til at give sig god tid, så udstillingen kan dyrkes som en totaloplevelse. Det fortjener den.

Annonce

Udstillingen og bedømmelserne

Aros Aarhus Kunstmuseum. Udstillingen "Tomorrow is the Question". Kan ses til 4. august. Værker af 15 internationale samtidskunstnere.

Kunstnerne: Alfredo Jaar, Allora & Calzadilla, Cao Fei, Doug Aitken, Edward Burtynsky, Hito Steyerl, Julian Charrière, Mona Hatoum, Olafur Eliasson, Qiu Zhijie, Raqs Media Collective, Rirkrit Tiravanija, Simon Denny, Teamlab og Tomas Saraceno.
Udstillingen er kurateret af Luise Faurschou og Erlend Høyersten.
Bedømmelser:
Århus Stiftstidende 5 stjerner (af 6 mulige)
Børsen 5 stjerner
Jyllands-Posten 5 stjerner
Berlingske Tidende 4 stjerner
Kristeligt Dagblad 4 stjerner
Politiken 3 stjerner

Kvalitet i valget

I Kristeligt Dagblad er Erik Steffensens udsagn lidt mere blandet. Han giver fire stjerner af seks.

Han savner økohaver, men skriver, at "der er gennemarbejdet kvalitet i valget af værker."

Ligesom mange af de andre anmeldere nævner han den japanske kunstnergruppe Teamlabs værk som usædvanligt og skriver, at "det er en oplevelse som i et avanceret eksperimentarium at bevæge sig gennem den visuelle overdådige projektering".

Han mener, at "andre værker er tunge i deres symbolik og uforløste fortælleteknik", men "man er underholdt og sine steder forført, dog ikke af tematikken".

Han mener, at "de fleste af kunstnerne tilhører fortiden, vi har set dem på den store scene gennem 30-40 år, og de er leveringsdygtige i at stille de rigtige spørgsmål i institutionel kontekst, kunstverdenen. Den tid er forbi. Men åbenbart er det morgendagens spørgsmål i Aarhus".

Savner en vinkel

Trine Ross er forbeholden i Politiken. Hun giver tre stjerner af seks og skriver, at "der er flere gode værker, men den store sammenhæng i udvalget fortaber sig desværre".

"Aros har åbenbart ikke kunnet bestemme sig for en vinkel," mener hun og skriver:

"Ganske vist er fremtiden et (forhåbentlig) stort og åbent spørgsmål, men det betyder ikke, at en udstilling som den også skal være det".

Information giver ikke karakterer, men Maria Kjær Themsen skriver, at "udstillingen byder på international kunst i topklasse. Skønne, smukke, stride værker - og et par totalt kitschede, der omhandler nogle af vores allermest presserende emner og kriser. Men der er noget galt med orkestreringen af værkerne. Det bliver mest af alt en slags museal muskelopvisning med en liste topnavne, der tilfældigvis kan kobles på vores aktuelle klimaproblemer".

Luise Faurschou har samlet værkerne til " Tomorrow is the Question". Foto: Flemming Krogh

En renselse

Berlingske Tidende giver fire stjerner og skriver, at det er "virkelig gode værker. Man nyder denne artistiske opvisning af noget smukt. Det er vanskeligt ikke at blive berørt og bevæget af værkets æstetik og budskab".

På den digitale kunsten.nu anbefaler Trine Rytter Andersen varmt at gå ind og se udstillingen, men det kræver, at man forholder sig til det, man ser og bevæger sig med værkerne ud over afgrundene, ned i svineriet og ind i de rum, som er smertefulde, fordi de minder os om det, vi er ved at miste.

"Gør du det, er udstillingen en form for renselse, idet den usentimentalt skærer alt det overflødige væk for at komme ind til benet af de udfordringer, vi som art står overfor", skriver Trine Rytter Andersen.

Publikum har vist stor interesse for "Tomorrow is the Question". Flere end 22.000 gæster i påsken var et usædvanligt højt tal, og det store besøg fortsætter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce