Annonce
Aarhus

Artikel i Århus Stiftstidende gav bonus: Aarhus-billede er vendt hjem fra New Zealand

Så er billedet hjemme i Aarhus. Jørn Kejlstrup med akvarellen. Foto: Hans Petersen
Kvinde fra Plymouth fandt billede fra 1935, og nu har det fået en ny ejer i Aarhus.

AARHUS: Efter mange års udlændighed er et maleri vendt hjem til Aarhus fra New Zealand.

Takket være omtale i Århus Stiftstidende har den 83-årige Jørn Kejlstrup, der bor på Langenæs, fået den akvarel, hans og hustruens familiemedlem malede i 1935.

Kunstneren er Peter Herløv, der er Inge Kejlstrups morfar. Han boede en overgang i Mønsgade 30 tæt på Den Gamle By. Netop i købstadmuseet hentede han det motiv, som er på billedet. Det lille hus lå oprindelig i Tværgade.

For Jørn Kejlstrup og hans hustru har billedet også en værdi, fordi de i to år boede i det hus i Mønsgade, hvor Peter Herløv boede.

Herløv var fabriksinspektør og blandt meget andet den første motorsagkyndige i Aarhus. Han var også en eventyrer og havde rejst i Afrika.

Han malede en del akvareller. Den, der nu er kommet hjem, blev fundet af Sue Page, der bor i Plymouth i New Zealand. Under et besøg i byen Stratford en halv times kørsel fra hendes hjem, fandt hun akvarellen i en kasse med malerier. Hun satte sig for at finde ud af historien, fordi der bag på billedet var skrevet en længere beretning om, hvordan billedet var blevet til.

Jørn Kejlstrup læste artiklen i Århus Stiftstidende. Gennem avisen fik han kontakt til Sue Page, og hun har sendt billedet til Danmark.

Han fortæller, at Peter Herløv sejlede op ad Congo-floden med en adskilt dampmaskine, og på den tur malede han også akvareller. Nogle af de sorte personer i området er med.

- Vores ældste datter har en akvarel af den slags, så nu skal vores yngste datter have det billede, der nu er kommet hjem, siger Kejlstrup.

Annonce
Vores ældste datter har en akvarel af den slags, så vores yngste datter skal have det billede, der nu er kommet hjem.

Jørn Kejlstrup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus

Jernbanen har sat dybe spor i Beder

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Aarhus For abonnenter

Endnu en mor tiltalt i sag om sex-overgreb: Datter blev bedøvet og udsat for groft seksuelt misbrug

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];