Annonce
Sport

Assistent tager to år mere: Jeg synes stadigvæk, at Århus Håndbold er det mest spændende sted for mig

Simon Sørensen vil også ved Erik Veje Rasmussens side i de næste to sæsoner. Foto: Ole Nielsen
Århus Håndbold og Simon Sørensen er blevet enige om at forlænge samarbejdet frem til sommeren 2022. På det tidspunkt vil han have været seks sæsoner i klubben.

HÅNDBOLD: Han er i gang med sin fjerde sæson som assistent for Erik Veje Rasmussen. De mange år som højrehånd og sparringspartner for den tidligere landsholdsspiller har dog ikke været nok for Simon Sørensen, der har takket ja til at tage en ny toårig periode i Århus Håndbold.

- Som min dagligdag ser ud lige nu, og de muligheder der har været, så synes jeg stadigvæk, at Århus Håndbold er det mest spændende sted for mig. Både i forhold til de kommende udfordringer og til min egen udvikling, giver det rigtigt god mening at tage en periode mere sammen med Erik Veje. Udfordringen bliver også anderledes af, at vi får en relativt stor udskiftning i truppen i forhold til de seneste sæsoner, hvor vi har haft en meget sammentømret gruppe. Det glæder jeg mig meget til at få den del med og prøve at få stablet et relativ nyt og ungt hold på benene, og få integreret flere spillere af egen avl, der kan være med til at kæmpe om at blive en del af slutspillet, hvilket er målsætningen i Århus Håndbold.

I de første fire sæsoner har Simon Sørensen været ansvarlig for talentudviklingen, ligesom han har stået i spidsen for klubbens U18-hold og været inde over ESAA. Med tilføjelsen af titlen som U18-landstræner sidste efterår, er døgnets 24 timer dog ikke længere nok for træneren til at nå alle de opgaver. Derfor er det blevet besluttet, at han i de kommende to år får lidt færre opgaver.

- Jeg kommer ikke til at være fast med på ungdomsdelen. Jeg kommer til at være tovholder og sørge for, at vi bedst muligt får integreret vores egne spillere indenfor liga-regi. Min dagligdag bliver dog anderledes, fordi jeg ikke længere skal være ansvarlig for ESAA og ikke skal stå som træner for ungdomsholdet. Jeg skal dog stadig være bindeleddet i forhold til træning og hvis nogle af spillerne bliver så dygtige, at de skal have en kontrakt, siger Simon Sørensen.

Annonce

Mere end bare assistent

- Det har vel også stor betydning, at dit ansvarsområde er langt større end hos en "normal" assistenttræner?

- Det er altafgørende. Var jeg "bare" en assistenttræner, som skulle holde mund i 60 minutter på bænken og møde op til træning, kigge på og lave en øvelse i ny og næ, når Erik skulle have en pause, så skulle jeg ikke være i Århus Håndbold. Det er heldigvis ikke det, der er vilkårene. Jeg er med i kampene. Det er Erik der bestemmer, hvis der skal træffes en beslutning, men jeg er heldigvis med til at komme med forslag og give direktiver på banen, ligesom der er områder, jeg skal udfolde fra bænken. Jeg har et stort ansvar til dagligt på træningsbanen i forhold til de ting, som jeg kan byde ind med. Det er altafgørende for, at jeg kan være med fortsat, siger træneren.

Har du haft andre tilbud?

- Der har været lidt forespørgsler og snak, men ikke noget der er kommet så langt, at det var mere interessant end at blive i Århus Håndbold. Det er klart, at når du har kontraktudløb, så sætter du dig ned og kigger på din dagligdag og ser på hvor du er henne i forhold til at være ungdomslandstræner og de muligheder der er rent geografisk i forhold til de forespørgsler, som er kommet, og der har Århus Håndbold passet bedst. Derfor har jeg heller ikke været i tvivl om, at det skulle være Aarhus.

Simon Sørensen skiftede i sommeren 2016 til Århus Håndbold som talentansvarlig og assistenttræner. Han kom fra et cheftrænerjob i Skive fh i herrehåndboldligaen. Han er den yngste træner herhjemme, der har stået i spidsen for et ligahold.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce