Annonce
Debat

Asyl. Initiativet skal tilbage til flygtningene

Års passiv ventetid i asylcentre gør det svært for flygtninge at komme i arbejde. Samtidigt begynder mange virksomheder at kunne mærke, at det er småt med ledig, kvalificeret arbejdskraft indenfor visse områder.

Derfor giver det god mening at finde andre måder at rekruttere på end de gængse. En mulighed kan være at tage mennesker ind fra kanten af arbejdsmarkedet, for eksempel med flygtningebaggrund, som kan blive en gevinst for samfundet, hvis de kommer i job. Men som omvendt kan blive en økonomisk byrde for Danmark i mange år frem, hvis de ikke gør.

Relativt mange borgere med ikke vestlig baggrund hænger fast i kontanthjælpssystemet i årevis, ja i årtier. Ca. hver femte kontanthjælpsmodtager har ikke vestlig baggrund. Det er ærgerligt. Men endnu mere ærgerligt er det, hvis de nye flygtninge, som kommer her til, ender samme sted. De skal i job. Jo før, jo bedre.

Meget tyder nemlig på, at jo længere der går, jo sværere bliver det for flygtningene at få arbejde. Egentlig virker det logisk. Op til flere års venten på et asylcenter, passivitet og lediggang tærer på kvalifikationerne, motivationen og initiativet. Det samme gør mødet med det danske velfærdssystem, ser det ud til. En undersøgelse fra Skanderborg har vist, at 78 procent af de flygtninge, der kom til kommunen mente, at det var deres eget ansvar at finde et job. Men efter et år mente de alle, at det var kommunens. Hvorfor? Pakker vi de nye borgere for meget ind i vat? Tager vi modet fra dem?

Vi hører igen og igen virksomheder sige, at de gerne vil tage flygtninge ind, men det er nødvendigt, at de som minimum kan tale engelsk eller dansk på et helt basalt niveau. Så skal virksomhederne nok hjælpe med at få bygget ovenpå. Fra en flygtning ankommer til en kommune, må der gå tre uger, før han eller hun skal ud på en virksomhed for eksempel i praktik. Men man kan ikke lære ret meget dansk på tre uger.

Nogle asylcentre tilbyder danskundervisning. Men det er frivilligt. Hvad hvis man gjorde det obligatorisk? Ja, nogle af asylansøgerne bliver sendt hjem igen. Men mon ikke udgiften til danskundervisning til dem vil være peanuts i forhold til det plus, det vil give, at de flygtninge, der bliver, kan komme hurtigere i job og blive selvforsørgende? Vi mener, det vil være værd at regne på.

I mellemtiden håber vi, at flere og flere virksomheder vil være med til at slå et slag for en bedre integration. Integrationen skal ske ude på og i samarbejde med arbejdspladserne. Helst allerede i asylfasen, hvor vi mener, at så mange som muligt skal begynde at lære dansk og lære noget om, hvordan det er at arbejde i Danmark, og hvordan man finder et job. Vi skal undgå institutionalisering og sikre, at flygtningene beholder initiativet og motivationen til at arbejde. Det har Danmark brug for.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
AGF

Årets pokalfinale skal spilles i Aarhus

Annonce