Annonce
Debat

At bede sammen i dag ville vise sammenhængskraften i vores samfund

På kant: Fredag er Store Bededag, og har siden 1686 - med varierende intensitet - samlet danskerne i bøn til Gud. Måske er det på tide at tage denne tradition op igen. Og samle alle trossamfund til fælles bøn for verden i dag. Og jeg mener alle troende: Kristne, muslimer, jøder, hinduer - you name it!

Ja, mit forslag går tæt på. Ikke desto mindre drømmer jeg om en dag, hvor alle troende kan bede sammen. Når vi beder, erkender vi, at vi ikke ved og kan alting selv. Og når vi beder sammen, hører vi hinandens hjertesprog. Vi kommer ind til benet hos hinanden. Og der opstår et ærligt og kærligt fællesskab. Amerikanere siger: The family that prays together, stays together. Familier, der beder sammen, bliver sammen. Fællesbøn kan blive en genvej til den sammenhængskraft, vi gerne ser styrket i Danmark.

Måske kan vi lade os inspirere af Tyskland. I Berlins centrum opføres lige nu en fælles helligdom for jøder, kristne og muslimer. Hver religion får sit eget lokale, mens skydedøre åbner til et fælles rum, hvor man kan ”bede og lære af hinanden”, som initiativtagerne bag House og One udtrykker det.

Ja, hvorfor ikke? Når sygdom, død og katastrofer gør os desperate nok, kan vi finde ud af at bede sammen. Hvorfor så ikke bare gøre fællesbøn til det naturligste i verden?

Annonce
Svend Løbner
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vold på skolerne: Lærerne OG eleverne skal have hjælp

Det er ikke mange arbejdspladser, hvor over 50 procent af de ansatte oplever trusler og chikane. Men det er ikke desto mindre tilfældet for lærere og pædagoger i nogle af de århusianske skoler. Og det er helt igennem uacceptabelt, at det tal er voksende i øjeblikket. Formanden for Skolelederforeningen mener, at kravet om større inklusion er en af de største forklaringer på den stigende vold og chikane. For øger man kravet til eleverne uden at øge ressourcerne, så står frustrationerne i kø hos elever, der ikke har redskaberne til at følge med. Og det er synd for både børn og ansatte. Samtidig bliver der færre hænder til de mindste i vuggestuer og børnehaver, og derfor hænger ønsket om at finde og håndtere de udadreagerende børn allerede her, i en tynd tråd. Og det vidner om, at konsekvenserne af effektiviseringer og nedskæringer kan komme som forsinkede bølgeskvulp. Derfor kan Aarhus og resten af landet se frem til, at Det Nationale Forskningscenter kommer i bund med deres undersøgelse, hvor de kortlægger fællestrækkene for de skoler, som er hårdt ramt af ballade og vold. På den måde kan en løsning på udfordringer forhåbentligt komme tættere på, for det er helt uacceptabelt, at der er en så vigtig faggruppe, som er så udsat for potentielt ødelæggende adfærd.

Aarhus For abonnenter

Vold og trusler på skoler i Aarhus: Se listen over de kolossale forskelle

AGF For abonnenter

Hvert talent bærer sit eget ansvar i AGF: Ingen får gratis minutter

Annonce