Annonce
Aarhus

'At lave keramik er et kæmpe univers'

Travlhed på keramikværkstedet på Århus Kunstakademi i Vestergade. Fra venstre Anett Brøgger, Solveig Thomsen og Louise Gaarmann. Foto: Michael Svenningsen
Et hold fra Århus Kunstakademi udstiller stedsspecifikke genstande på Vincafeen i Borggade.

AARHUS: Keramik har en nærmest magisk tiltrækningskraft på folk med kreative hænder og hoveder.

Ikke alene bliver de seks hold på Århus Kunstakademi lynhurtigt besat med 12 deltagere hver, når de er udbudt. Der er også venteliste, og den er lang.

- Det giver en frihed at lave keramik, man får afløb for sin kreativitet, og det er en rigtig god afveksling fra at sidde foran en computer, siger Solveig Thomsen.

- Og det er et kæmpe univers. Der er så mange muligheder, føjer medkursisten Anett Brøgger til.

De to er på et hold med 12, der lige nu udstiller et samlet projekt på Vincafeen i Borggade. Det handler om brugsting, der passer ind i cafeen.

De har arbejdet på det i et semester, det vil sige et halvt år.

Titlen er "Franske Fristelser på Vincafeen", og udstillingen kan ses indtil onsdag 18. december.

Annonce

Udstillingen

Vincafeen, Borggade, Aarhus. Keramikudstillingen "Franske fristelser på Vincafeen". Er åbnet. Kan ses til onsdag 18. december.

Emner: lyshus, serveringsbræt og -fade, tapasskåle, kande.

Deltagende kunstnere: Anett Brøgger, Anette Graabæk Byriel, Anne Louise Friezer, Birgitte Vestergaard Futtrup, Else Rønne Hansen, Inger Prins, Kristine Ravn, Majken Sørensen, Marianne von Tangen, Solveig Thomsen, Tina Skovmand og Tine Andersen.

Glemmer at spise

Anett Brøgger har været på holdet i seks år og ser det som en god afveksling fra sit job.

Hun er uddannet industriel designer fra Arkitektskolen i Aarhus og arbejder hos Holmriis B8 i Bjerringbro, hvor hun tegner kontormøbler ugens øvrige dage. På computer.

- Leret kan man ikke arbejde med på en dag, hvor tankerne flyver. Det kræver ro i sindet, og vi bliver ofte så optaget af det, at vi glemmer at spise i de fem timer, vi er her. Det er intenst og kræver virkelig tilstedeværelse, siger Solveig Thomsen.

Hun fik ideen, og underviser Louise Secher Gaarmann greb den straks og lavede aftalen med Vincafeen.

- De passer til stedet. Dermed havde vi et mål at gå efter, og det kan bruges i designprocessen, siger hun, der har undervist i 10 år og ellers har sit værksted på Mols.

Inger Prins har gået på keramikkursus i 20 år med enkelte afbrydelser. Foto: Michael Svenningsen
Anne Louise Friezer ved drejebænken. Sådan en har hun arbejdet med, siden hun gik på Eriksminde Efterskole. Foto: Michael Svenningsen
Lynhurtigt får Anne Louise Friezer drejet en figur. Foto: Michael Svenningsen
Skål med tekst. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Endnu en mor tiltalt i sag om sex-overgreb: Datter blev bedøvet og udsat for groft seksuelt misbrug

Blog

Blog: Lad os nu udskifte den rædsel af en nationalsang!

Danmarks Radio markerede traditionen tro nytåret med rådhusklokker, fyrværkeri og DR Pige Koret. Men helt bemærkelsesværdigt præsenterede den nedsparede statsradiofoni en splinterny optagelse sammen med stjernemusikerne i Den Danske Strygekvartet. Og skulle man ikke have opdaget det på grund af almindelig træthed, buldrende brag, løsslupne champagnepropper, forvrøvlede onkler, berusede teenagere, gøende hunde eller festende naboer, kan du få lidt hjælp her! Der var nemlig et tydeligt budskab i repertoiret på de fire fremførte sange: Lad os nu få en nationalsang, som hæver sig over den bedagede, udtjente, lettere patetiske og banale Oehlenschläger-hymne, som vi og tidligere generationer er blevet plaget med siden 1819. Vel var det trange tider efter den ydmygende statsbankerot i 1813 og Norges farvel til unionen året. Lige så deprimerende var Frederik VI´s håbløse klamren sig til taberen Napoleon, selv om kongens rådgivere mindeligt bad ham skifte side i tide. Adam Oehlenschläger og jeg er faktisk begge to studenter fra Efterslægtsselskabets Skole, men vi bliver nok ikke enige om de lyriske kvaliteter i hans selvudnævnte ”Fædrelands Sang”. Det er jo så ravende banalt, at selv Richard Ragnvald fremstår som kunst. Og så er det galt! Der er et yndigt land, det står med brede bøge nær salten østerstrand.| Det bugter sig i bakke, dal, det hedder gamle Danmark og det er Frejas sal. Og for at understrege håbløsheden og de anstrengte rim napper vi altid sidste halvdel af og den 12.!! afsluttende strofe, når vi skal spille landskampe eller være højtidelige. Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen speiler sin top i bølgen blå.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];