Annonce
Debat

At rugbrød kan forene, er det særlige ved dansk madkultur

Bettina Buhl, museumsinspektør og madhistoriker, Det Grønne Museum.

”Hvor en fremmed trådte ind uden hensyn til tidspunkt på dagen, rejste madmoderen sig fra sin rok, og med et par vanestryg vættede hun en bredbladet kniv med drejet skaft på et dørtrin eller egebordets faste fodbrædt … tørrede den i hverdagsforklædet og gav sig til at skære mad – en bitte brød. Skulle modtagelse være mere hjertelig eller gøres mere stads af, sattes hele rullepølsen, røget lammelår, halve sødoste, brød og smør på bordet, at gæsten selv kunne smide å (smøre på)”.

Således står der skrevet i en gammel kilde. Indholdet fortæller om rugbrødets betydning i den danske madkultur.

Rugbrød til smørrebrød – ”skåren mad”, som det hed i gamle dage – har spillet en større rolle i bondens sociale sammenkomster gennem 1700-tallet og 1800-tallet.


Det særlige for Danmark er, at netop brød kunne forene, knytte tætte relationer og vedligeholde venskaber. Gamle kilder har døbt denne særlige danske tradition ”gæstevenskabsforpligtigelser”, der knyttede sig til brødet, som blev spist i fællesskab

Bettina Buhl, Museumsinspektør og madhistoriker, Det Grønne Museum.


Livets og årstidernes traditioner blev ofte fejret med smørrebrød, og når man blev indbudt, fulgte ofte følgende remse: ”At få en bid brød og en tår og lidt hvad huset formår”. At kunne servere smørrebrød til gilderne har været en praktisk foranstaltning, da det var let at forberede dagen forinden, ligesom det var økonomisk muligt at afholde gilderne med et større antal inviterede gæster fra stort set hele landsbyen. Såvel de som havde jord, som husmænd og andet godtfolk, f.eks. møller, smed, hjulmand og degn.

Gilder med lang varighed havde ofte flere serveringer. Her udgjorde smørrebrødet forretten, som skulle sætte en solid bund i gæsternes maver, inden den egentlige gildemad blev serveret. Anden servering var som oftest grød, suppe eller steg. På Læsø kaldte man smørrebrød, som var anrettet med særlig fint pålæg, for en ”trivselsbid” – som jo altså ordret betød en bid, som gav god trivsel.

Det særlige for Danmark er, at netop brød kunne forene, knytte tætte relationer og vedligeholde venskaber. Gamle kilder har døbt denne særlige danske tradition ”gæstevenskabsforpligtigelser”, der knyttede sig til brødet, som blev spist i fællesskab. Ifølge traditionen blev man ved ankomsten budt et mindre stykke brød. I respekt for værterne spiste gæsten kun få mundfulde og levnede resten.

Brødet tog man med sig hjem og delte med husstandens øvrige medlemmer, f.eks. børn, piger og karle, som ikke havde taget del i festlighederne. At man blev budt mere mad, end man kunne spise, spillede en rolle for overtroen. Man havde den opfattelse, ”at megen mad ved barselsgilde ville medføre, at barnet senere i livet ville have adgang til megen mad.” Noget tilsvarende gjaldt for brudepar i forbindelse med bryllupsgildet, eller når man flyttede ind i et nyt hjem – man havde brød og salt med sig, når man trådte ind ad døren.

Bettina Buhl, museumsinspektør og madhistoriker, Det Grønne Museum.

Kronprins Kristian og kronprinsesse Alexandrine fik brød og salt, da det nygifte par i 1902 første gang trådte over dørtrinnet til det nybyggede Marselisborg Slot i Aarhus. Forestillingen var, at brødet beskyttede mod sult og nød og saltet mod ulykker.

Inden man fik forsamlingshuse rundt i de danske landsbyer, var det de største gårde i landsbyen, som lagde rum til ungdommens gilder, men det var også almindeligt, at man i sommerhalvåret mødtes på åbne pladser i landsbyen eller i en nærliggende skov.

I løbet af sommeren afholdtes dansegilder med spillemænd og tilhørende traktement: ”Henne i et hjørne af festpladsen stod et par husfolk med et bord og et par bænke. På bordet havde de en krukke smør samt brød, ost og kød; der kunne de, som ikke selv havde medbragt mad, få sig et par rundtenommer mod betaling, ligesom man også kunne få øl og snaps.”

Disse fester blev kaldt for ”skovballerne” og blev afholdt fra Kristi Himmelfartsdag og med jævne mellemrum gennem sommeren. Sammenkomsterne i vintermånederne blev kaldt ”leg” eller ”legestuer”. Også her spillede smørrebrødet en central rolle:

”Man fik atter og atter i den lange gildetid fra klokken fire eftermiddag til klokken to næste eftermiddag skåret smørrebrød, sigtebrød og kaffe med julekage til. Der dansedes uafbrudt i den tid. Under dansen bæres jævnligt smørrebrød, øl og snaps omkring, det nydes på stedet … Både unge, gamle, gifte og ugifte deltog i disse gilder”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Nyt plejehjem for demensramte borgere åbner i Aarhus

Debat

Marselistunnelen - en nødvendighed?

Aarhus

Livet i en fredet bygning: - Vi lever på husets præmisser

Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Annonce