Annonce
Navne

At være ung med diagnosen psoriasis

Gitte Susanne Rasmussen

Unge med psoriasis har, på lige fod med andre unge med kronisk sygdom, brug for støtte til at håndtere deres behandling og følgevirkninger af sygdommen - og samtidigt leve et ungdomsliv som alle de andre. Et nyt ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital sætter fokus på unges behov og muligheder for forbedring af eksisterende sundhedstilbud. Ph.d.-projektet er gennemført af Gitte Susanne Rasmussen, og hun forsvarer det 19. juni kl. 14 i Auditorium 1, Afdeling for Hud- og Kønssygdomme (Bygning 12), Aarhus Universitetshospital, P.P. Ørumsgade 11, 8000 Aarhus C.

Psoriasis er en kronisk hudsygdom, som rammer ca. 3 procent af den danske befolkning. Sygdommen bryder ofte ud eller forværres i teenageårene, hvor de unge er særligt sårbare over for sygdommens indvirkning på deres udseende og selvbillede. Dertil kommer eventuelle alvorlige fysiske, følelsesmæssige og sociale følgevirkninger gennem deres videre livsforløb. For unge med en kronisk sygdom er det en stor udfordring at skulle håndtere normal udvikling gennem teenageperioden, samtidig med at de skal lære selv at håndtere sygdommen og dens indvirkning på dagligdagen. Her er de unge afhængige af støtte fra både forældre, jævnaldrende og sundhedsprofessionelle. Sammenlignet med støtten til unge med andre kroniske sygdomme har sundhedsvæsenet indtil nu haft begrænset opmærksomhed på behovet for støtte til unge med psoriasis.

Sammenfattende tyder projektets resultater på, at de nuværende behandlingstilbud for de unge i voksenregi ikke i tilstrækkelig grad rammer de unges behov. De har brug for unge-venlige omgivelser og konsultationer, hvor de sundhedsprofessionelle først og fremmest systematisk støtter dem i overgangen til selv at håndtere deres liv i løbende dialog med de unge om deres daglige udfordringer, og giver dem viden og en kommunikationsplatform til at facilitere læring for at kunne denne opgave. Desuden peger resultaterne på, at støtten til de unge bør integreres i de almindelige daglige konsultationer og ikke kun være et ekstra tilbud. Endelig indikerer resultaterne, at sundhedsvæsenet bør anerkende de unges behov for at dele erfaringer med deres jævnaldrende og facilitere og støtte dem i at deltage i fællesskaber med andre unge, såvel fysisk som online.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Kultur

To gange L.O.C. på hjemmebane

Annonce