Annonce
Aarhus

AU-forskere bruger teleskop på Tenerife for at finde svar på rummets store spørgsmål

SONG-manageren Mads Fredslund Andersen forklarer, at spektografet sender stjernens lys ud i regnbuens farver, hvilket kan bruges til at finde planeter i andre solsystemer - såkaldte exopaneter. Foto: Nicolai Foldgast
Aarhus Universitet er tovholder for et projekt, som spænder langt ud over Jordens grænser. Målet er at blive klogere på Solens udvikling og at finde planeter i andre solsystemer. Og der er gevinst.

AARHUS: - Der går milliarder af år, før solen svulmer op, bliver rød og æder de inderste planeter af solsystemet. Venus og Merkur vil ryge, og måske også Jorden, lyder det fra Rasmus Handberg, der er post.doc i astrofysik ved Aarhus Universitet.

Han arbejder i The Stellar Observations Network Group (SONG) ved Institut for Fysik og Astronomi. Dét gør han sammen med post.doc i astrofysik Maria Hjorth og SONG-manager Mads Fredslund Andersen.

Kort fortalt går SONG-projektet ud på at skabe et netværk af otte teleskoper rundt omkring på Jorden for at følge en stjerne 24 timer i døgnet i så lang tid som nødvendigt for at forstå, hvad de ser på den.

- Ved at observere en stjernes svingninger kan vi forstå dens udvikling og stadie – altså hvor stor den er, hvor gammel den er, og hvor tung den er, siger Mads Fredslund Andersen.

I den forbindelse benytter de tre astrofysikerne et stort, fuldautomatisk teleskop på den spanske ferieø Tenerife. Men de er ikke de eneste, der benytter sig af det store legetøj. Det er nemlig både forskere fra Aarhus Universitet og andre universiteter rundt omkring i verden, som kan booke tid på SONG-teleskopet.

Annonce

Ved at observere en stjernes svingninger kan vi forstå dens udvikling og stadie – altså hvor stor den er, hvor gammel den er, og hvor tung den er.

- Mads Fredslund Andersen, SONG-manager ved Aarhus Universitet

Grundlag for noget større

Disse data om stjernerne er tiltænkt en større rolle end som så. De skal nemlig danne grundlag for en større forståelse af Solen, og hvordan den udvikler sig - om den lige pludselig slukker, eller om den bliver ved med at brænde.

Ved at kunne sige noget om Solens udvikling, kan forskerne også sige noget om Jordens udvikling og fremtid, eftersom Solen er den stjerne, som Jorden kredser om. Det er dog ikke muligt at måle direkte på Solen, hvorfor forskerne bruger andre stjerner som "forsøgskaniner".

- Vi kan ikke måle på Solen og sige, at om 100 tusind år vil den udvikle sig på en bestemt måde. Dét, vi kan gøre, er at finde en stjerne, som minder om Solen, og som enten er længere eller kortere i dens livscyklus. På baggrund af det kan vi lave nogle modeller, som viser, at Solen nok vil udvikle sig på en bestemt måde, som minder om den lignende stjerne, lyder det fra Mads Fredslund Andersen.

De tre astrofysikere lægger vægt på, at de har et godt, grundlæggende billede af Solens udvikling, men at der vil være nogle små detaljer, som de ikke helt har styr på. Den overordnede konklusion er dog, at der ikke er grund til bekymring, da der vil gå milliarder af år, før Solen vil opleve en nævneværdig udvikling.

Brand-ny forskning

SONG-teleskopet på Tenerife har dog ikke kun til opgave at studere stjerner for finde svar på store spørgsmål om Solens og Jordens udvikling. Det kan nemlig også bruges til at finde planeter i andre solsystemer, hvilket kaldes for exoplaneter.

Teleskopet har tidligere været med til at finde sådanne exoplaneter. Derudover har teleskopet også været en stor faktor i en række forskeres aktuelle fund af en exoplanet. Maria Hjorth har været med på dét projekt, hvor de observerede en stjerne ved navn Mascara-3 og fandt frem til brugbare informationer om den omkredsende planet, kaldet for Mascara-3b

- For at kunne sige noget om en given exoplanet, skal vi kende til dennes stjernes fysiske parametre. Vi kan nemlig ikke sige, om det er en planet eller en meget lille stjerne ud fra radius alene. Det er nødvendigt at kende til dens vægt, og her har SONGs data været medvirkende til at kunne lave vores modeller, så vi kunne fastlægge, at der var tale om en planet, siger den 28-årige astrofysiker, der netop har afleveret sin ph.d.-afhandling.

Modellerne og data fra SONG kan forklare exoplanetens vægt og temperatur, samt hvor hurtig den er om at kredse om dens stjerne. Maria Hjorth og de andre forskere i projektet fandt frem til, at den omkredsende planet vejer fire gange så meget som Jupiter og er omkring 30 procent større i radius. Den er hermed langt større end planeterne i vores solsystem.

SONG

  • Står for Stellar Observations Network Group.
  • Projektet startede i 2006 som et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Københavns Universitet.
  • Projektets idé er at bygge et netværk af otte små teleskoper rundt omkring på jorden for at kunne studere en enkelt stjerne 24 timer i døgnet.
  • Ved at studere én enkelt stjerne kan forskere lede efter exoplaneter ude i rummet samt få informationer om, hvordan solen vil udvikle sig.
  • Det første teleskop blev installeret i 2012 på Tenerife. Dette er fuldautomatisk, hvorfor der ikke er nogen ansatte på Tenerife.
  • Både internationale forskere og forskere ved Aarhus Universitet benytter sig af SONG-teleskopet på Tenerife.
  • Der er sidenhen blevet bygget et teleskop i Kina, hvor én person er ansat. Og så er der ét under opførelse i Australien.
  • Teleskoper på Hawaii og i New Mexico eller Arizona er på tegnebrættet.

Flere teleskoper på vej

Som led i SONG-projektet skal der installeres flere teleskoper rundt omkring på Jorden. Udover dét på Tenerife, er der ét i Kina, som er i den tidlige observationsfase, mens udarbejdelsen af ét i Australien er i fuld gang.

De tre astrofysikere arbejder nemlig på højtryk i kælderen på Ny Munkegade 120 for at få gjort et spektrograf klart, som skal bruges til selve teleskopet. Dette teleskop skal akkompagnere et allerede eksisterende af slagsen "Down Under", så der kommer til at være to mindre teleskoper i stedet for ét stort.

- Spektografet sender stjernes lys ud i regnbuens farver, hvilket kan bruges til at finde exoplaneter. Vi er i gang med at bygge et spektrograf til teleskopet, der skal placeres i Australien. Vi regner med at blive færdige med vores arbejde inden jul, og optimistisk set kan teleskopet i Australien virke fra næste år af, fortæller Mads Fredslund Andersen.

Han kan desuden informere om, at der flere teleskoper på tegnebrættet. Helt konkret er der tale om at opbygge ét på Hawaii samt ét i New Mexico eller Arizona. Målet er at komme op på de otte teleskoper, men hidtil har det været visse vanskeligheder med at komme der op omkring.

- Den store udfordring er at få penge til byggeriet af et teleskop, da der skal søges midler hos fonde. Derudover skal man også finde det bedst mulige sted at placere teleskopet. Man kan håbe på, at det hele bliver lidt nemmere at finde samarbejdspartnere, nu hvor der er flere teleskoper at vise frem. Forhåbentlig understreger det projektets seriøsitet og ambition, siger Mads Fredslund Andersen.

Maria Hjorth, Rasmus Handberg og Mads Fredslund Andersen arbejder på at få et spektograf færdigt inden jul. Carlsbergfondet har givet 1,5 million kr. til projektet, mens Institut for Fysik og Astronomi har givet en halv million kr. Foto: Nicolai Foldgast
Mads Fredslund Andersen har arbejdet som SONG-manager i mange år. Foto: Nicolai Foldgast
SONG-teleskopet på Tenerife blev installeret i 2012, men det var først i 2014, at de første rigtige målinger blev lavet. Bjerget i baggrunden er vulkanen Teide. Foto: Mads Fredslund Andersen
Det var Carlsbergfondet og Villum Fonden, som finansierde SONG-teleskopet på Tenerife. Foto: Mads Fredslund Andersen
Teleskopet i Kina er placeret i Xinghai provinsen, som befinder sig i den østlige del af landet. Foto: Mads Fredslund Andersen
Der kommer ikke til at være ét teleskop i Autralien - men to mindre af slagsen. Foto: Mads Fredslund Andersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce