Annonce
Indland

Aula er den nye digitale megafon mellem skole og hjem

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

De fleste folkeskoler går mandag over til den nye kommunikationsplatform Aula, der afløser ForældreIntra.

Når klokken mandag ringer ind efter efterårsferien, har de fleste af landets folkeskoler fået et helt nyt ansigt udadtil.

Efter mere end fire års tilløb og flere runder af udsættelser går den nye kommunikationsplatform Aula i luften.

Det sker, når Aula fra mandag den 21. oktober afløser SkoleIntra, der blandt andet er den digitale paraply for ElevIntra og ForældreIntra.

Aula er kommunernes hidtil største it-projekt.

Og ifølge projektleder Jakob Volmer i Kombit, der er kommunernes selskab til indkøb af it-løsninger, kan forældre og børn godt glæde sig.

- Først og fremmest er Aula en forenkling af det, de er vant til. Der er ryddet op og skåret ind til benet for at understøtte den gode kommunikation mellem skolerne og børnene og deres forældre, siger han.

Spørgsmål: Hvor kommer forældrene især til at mærke en forskel?

- Kommunikationen med skolen bliver lettere tilgængelig og mere overskuelig. Og så er det en løsning, der er helt fremme i bussen i forhold til sikkerhed og dataetik.

I første omgang omfatter Aula kun folkeskolerne, men fra næste år bliver det også muligt for de kommunale dagtilbud at kommunikere med forældrene via Aula.

- Det giver fra et forældreperspektiv den fordel, at man kan stå med ét sted, hvor al kommunikationen omkring ens børn er samlet, siger Jakob Volmer.

Frem mod premieredatoen mandag har Aula været i brug på 24 testskoler i 12 kommuner.

På en af skolerne, Vester Hassing Skole i Aalborg Kommune, har tilbagemeldingerne fra personalet generelt været gode.

Men flere af forældrene har ifølge Niels Holger Thrane Skovmand, der er forældrerepræsentant i skolebestyrelsen, ikke delt begejstringen.

- Det er selvfølgelig work in progress, og der er mange af de fejl, vi har oplevet, der er blevet rettet løbende. Men der er altså en del benspænd stadigvæk, siger han.

Niels Holger Thrane Skovmand fortæller, at han fra flere forældre har fået tilbagemeldinger om, at de faktisk foretrækker ForældreIntra, som han ellers betegner som notorisk udskældt.

Derfor frygter han også, at en del forældre vil vende Aula ryggen, når de møder de problemer, som forældrene på Vester Hassing Skole har oplevet.

- Sagt på en meget diplomatisk måde vil de mindre ressourcestærke måske ikke have tålmodigheden til at komme på, siger han.

Ti af landets 98 kommuner har ifølge Kombit valgt at udskyde introduktionen af Aula til senere på året eller til næste år.

/ritzau/

Annonce
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Århusiansk syrienkriger anholdt ved ankomst til Danmark

Læserbrev

Læserbrev: Socialdemokratiet vil gerne være med

Socialdemokratiet ønsker naturligvis at være med til at præge udviklingen i Odder Kommune. Derfor er vi også næsten hvert år med i budgetforlig. Desværre ikke i år. Det, der skiller, er især grønthøstermetoden forklædt som "hverdagseffektiviseringer", manglende satsning på grøn og bæredygtig udvikling og detailstyring på fagområderne. Med detaljerede retningslinjer og puljer udstråler budgetforliget desværre mistillid til medarbejderne. Det er New Public Management og djøfisering, når det er værst. Hverdagseffektiviseringerne, puljerne og flere eksempler på beslutninger, der ikke føres ud i livet, tegner et billede af en kommune, der er ved at gå i stå. Politikere, der ikke tager ansvar for udviklingsretningen. Og ikke tager ansvar for at rette økonomien op i tide. Ved sidste års budgetlægning blev det vedtaget, at der skulle udarbejdes et udviklingskatalog over mulige smarte investeringer/besparelser. Det er ikke udarbejdet. Ved 2. behandling af budgettet argumenterede borgmesteren for, at der ikke er afsat nye penge til energibesparende foranstaltninger, fordi penge i sidste års budget ikke er brugt. Eksempler blandt flere på manglende tempo og vilje til at udføre byrådets beslutninger. Det hjælper ikke at give forvaltningen skylden, ansvaret ligger entydigt hos borgmesteren. Manglerne i forhold til grøn og bæredygtig udvikling har fået mindre opmærksomhed. Lone Jakobi trak forskellen op således: "Sølle halvanden millioner kroner har I fundet til grøn og bæredygtig omstilling i Odder Kommune - over fire år! (...) Men derfra, da finder I ingenting. Som i absolut ingenting. Og I stopper endda det vigtige arbejde med energirenoveringer." Til sammenligning har Socialdemokratiet i sit budgetforslag fundet otte millioner kroner. Socialdemokratiet vil gerne tilbage til samarbejde over midten. Men det forudsætter, at borgmesteren leverer på byrådets beslutninger og herunder ikke mindst det omstillingskatalog, som også hans forligspartnere har bestilt. Der er brug for seriøs prioritering og handling, hvis vi skal rette op på både økonomi og kernevelfærd og samtidig bidrage til en grøn og bæredygtig udvikling.

Annonce