Annonce
Aarhus

Aurora får kongeplads i Aarhus Havn

Honnørkajen har fået en helt ny fastligger: Forskningsskibet Aurora. Tredive dage om året er universitetsskibet dog på havet. Skibet er det fjerde i rækken af forskningsskibe under universitetets flag. Foto Axel Schütt.

Aarhus Universitets nye forskningsskib er helt unikt indrettet, og døbes i dag ved starten af Forskningens Døgn.

Aarhus Universitet har fået et helt nyt og unikt forskningsskib. Så der er vel ikke noget at sige til, at det med fast kajplads på Honnørkajen har skubbet Kongeskibet Dannebrog lidt til side.

Annonce
Vi tager en rundtur på det første forskningsskob, der er bygget i DK i de seneste 30 år: Til artikel på forskningens dag fredag, hvor universitets skibet også navngives i aarhus Vi møder formanden for Skibsgruppen: Peter Grønkjær.

Skipper Torben Vang er ekstremt stolt, når han står på broen. Aurora, der døbes i dag af miljøminister Kirsten Brosbøl (S), er noget nær den ultimative drøm for forskere med hang til havet.

Aurora døbes i dag

Forskningsskibet Aurora får sin dåb i dag fredag, når miljøminister Kirsten Grosbøl giver den som skibets gudmor ved champagnedåben klokken 15.30 på Honnørkajen, kajplads 10, Revalsgade, Aarhus Havn.

Institut for Bioscience og Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet er fælles om driften og indkøbet af det fjerde forskningsskib ved universitetet.

Prisen er 40 mio. kroner, og Aurora er tre gange større end universitetets hidtidige forskningsskib.

Se Aurora i Forskningens Døgn

Aarhus Universitets nye forskningsskib har knap forladt værftet, før det på Forskningens Døgn ? i dag ? indtager sin faste fortøjning på Honnørkajen i Aarhus Havn. Der er åbent skib

Fredag kl. 15-18

Lørdag kl. 11-14

Søndag kl. 11-14

Aurora er 8,5 meter i bredden og 28 meter i længden. Max hastighed: 11 knob. Areal agterdæk: 75 kvadratmeter. Areal messe/undervisningsrum: 30 kvadratmeter

Aurora har plads til 14 personer ? inkl. besætning - og kan deltage i togt af op til 10 døgns varighed. Skibet har laboratorierum og er totalt fleksibelt med kraner, spil og udstyr, som kan monteres alt efter opgaven. Det er et multifunktionelt forskningsskib

Mød fremtidens fødevarer

Forskningens døgn er - lige nu!

Grib dagen og tag med på Forskningens Døgn på Aarhus Universitet i dag kl. 13-17.

Årets tema er Food In The Future ? Fremtidens Fødevarer.

Kig på nettet ? klik ind på: au.dk/fd.

Her finder du hele programmet, hvor Aarhus Universitet inviterer indenfor i S-Bygningen, Fuglsangs Allé 4.

Et imponerende program møder dig, og du kan blive klogere på den nyeste viden om mad med emner som: Køn mad, bacon, bonderøve og kogekoner, superfood og seafood, økologi og stenalderkost.

Danmarks dygtigste forskere serverer hele herligheden om fødevarer for dig i et intensivt program.

Oplev alt fra DM i hjemkundskab til tang ? som seafood, historien om den senmoderne madkultur. Eller find ud af, om kartoflerne skal skrottes til fordel for grøntsager.

Fleksibilitet er nøgleordet ombord på Aurora. Her ses A-bommen på agterdækket. Den er placeret bagerst på dækket, så den ikke generer gøremålene på selve dækket. Bommen bruges typisk til at arbejde med teknisk udstyr, som skal i vandet. Foto: Axel Schütt.

Han er nu klar til at sejle på sit tredje forskningsskib i universitetets og forskningens tjeneste. Men hvilket ét af slagsen - som århusianerne i øvrigt kan opleve som åbent skib hele weekenden.

Formand for skibsgruppen på Aarhus Universitet, Peter Grønkjær, tv., og skipper Torben Vang ses her på Auroras bro. Bag skippers styreplads - lidt forsænket i styrehuset - har forskerne deres egen plads med al elektronik, så de uforstyrret kan arbejde - og skipper kan holde kursen. Foto: Axel Schütt.

»Aurora er tre gange så stort som vores tidligere skib. Fleksibiliteten og de mange muligheder for at fastgøre udstyr og containere på dækket er unik. Vi kan samtidig indrette og ændre laboratorier alt efter behovet for forskning - eller til virksomheder, som chartrer os. Messerummet er også fleksibelt: Der kan være undervisning, forskning og konferencer. Det er unikt,« siger skipperen.

Han skal være på havet omtrent 150 dage om året. Aurora kan klare togter op til 12 dage med en halv snes forskere ombord.

Aurora er - for 40 mio. kroner - det første danske forskningsskib, der er bygget i 30 år. Men hvilke 28 meter, universitetet har fået! Private firmaer kan hyre sig ind for 28.000 kroner per døgn - eksklusive diesel, forstås.

Sproget ombord er internationalt. Det er nemlig forskere fra hele verden, som søger de store muligheder, skibet giver med sin bro, hvor skipper står øverst og forskerne lige et niveau under. Sådan, at alle kan arbejde sammen - uden at forstyrre hinanden.

Morgendagens skib

»Der er tænkt på hver en detalje, og det er skibets force. Aurora er gudinden for morgenrøden. Vi tænker på morgendagen. Vi har tjekket 30 forskellige forskningsskibe ud verden over, og vi har plukket det bedste ud fra hvert skib. Det kommer Aurora til gode,« siger Peter Grønkjær, der er formand for universitetets skibsgruppe og har sejlet med de tre foregående forskningsskibe fra »den højere læreanstalt«.

Aurora skal lave geologiske undersøgelser af havbunden, det skal tage forureningsprøver, det skal fiske efter specifikke fiskebestande.

Opgaverne bliver mangeartede og uforudsigelige. Men skibet er indrettet så fleksibelt, at der er taget højde for næsten alle havets mange uforudsigelige udsigter.

»Tyra, vores tidligere forskningsskib, havde begrænsninger. Aurora er 10 gange større på alle områder, så at sige. Fra Skagen til Østersøen i de forskellige farvande, vi oplever her, kan vi arbejde, kortlægge og forske - i modsætning til tidligere. Vi kan gå ud i hårdere vejr - og vi kan gå 700 meter ned i norskereden. Vores »søsygerate« bliver mindre,« siger Peter Grønkjær.

»Fleksibiliteten er det vigtigste. Forskere fra alle universiteter kan komme ombord, vi har en ekstraordinær service med undervisningslokaler - og vi tilbyder togter til industrien og private firmaer,« siger skipper Torben Vang.

Udstyret er topmoderne.

»Vi kan spore en tabt mobiltelefon ned til 400 meters dybde. Udstyret er det bedste - og det kan skiftes ud alt efter opgaven. For eksempel dynamisk positionering. Det vil sige, at vi ikke har noget anker, men til gengæld med en meters nøjagtighed kan ligge stille på positionen lige der, hvor vi skal være, mens der forskes,« siger skibets øverste chef, Peter Grønkjær.

I syv år har arbejdet været i sving med at udvikle og på værftet A/S Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri at rigge Aurora til. Nu har Aurora fået fast plads i Aarhus halvdelen af året på Honnørkajen, når det ikke farter de danske og nordiske farvande tyndt.

»Der er taget højde for det meste, og vores søsygerate bliver mindre blandt forskerne. Det er der nemlig også tænkt på gennem stabiliteten,« siger skipper.

Og så kan århusianerne i øvrigt opleve Aurora halvdelen af året, når det ligger i Aarhus Havn, på selveste Honnørkajen - hvis altså Dronningens Dannebrog ikke lige kommer forbi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Trods forsinkelser og aflysninger: Friske tal viser stor stigning i letbanens passagertal

Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

SF og Alternativet vil indføre betalingsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Annonce