Annonce
Debat

Avisen Danmark i lommen på venstrefløjen i angreb på vores skattepolitik

Pernille Vermund

Skattepolitik: Skal man ikke kunne stole på det, man læser i avisen?

Det synes jeg, man bør kunne, men denne avis bragte forleden i en stort opsat artikel en historie om Nye Borgerliges skattepolitik, som svækker tilliden til avisen.

Overskriften var misvisende. Indholdet forkert og hele historien om, at Nye Borgerliges skattepolitik tager penge op af lommen på borgerne i provinsen for at sende dem til Nordsjælland, var en omgang grov manipulation konstrueret i det socialdemokratiske organ Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

At en seriøs avis fuldstændig ukritisk giver plads til historier plantet af en socialdemokratisk organisation, der arbejder intensivt for at imødegå borgerlig politik, er mig uforståeligt.

Den eneste forklaring, jeg kan finde, er, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd var leveringsdygtige i en overskrift, der kunne bruges til at tegne en konflikt op mellem landsdelene med en endnu tykkere tusch, end den allerede er:

”Provinsen udsultes af de borgerlige partier til fordel for de velstående i København og Nordsjælland”.

Der er alle mulige gode grunde til at debattere, hvordan Danmark bliver et rigere land, og hvordan fremgang og vækst i alle egne landet skal bære os fremad.

Men det er direkte fordummende for debatten, når avisen lægger spalter til et ekstremt manipulerende forsøg fra venstrefløjens side og ophøjer det i spalterne og overskriften til at være den højere sandhed.

Sandheden om Nye Borgerliges økonomiske politik er, at når alle elementer medregnes, vil alle danskere få en gevinst. På nær to grupper:

  1. Udlændinge, der ikke forsørger sig selv, vil ingenting få.
  2. Raske og rørige danskere, der ikke arbejder og ikke er medlem af en A-kasse vil få en basisydelse på 6.000 kroner om måneden.

Der er ingen kommuner, hvor borgerne samlet set vil skulle betale mere. Det er direkte i modstrid med de tal, vi har lagt frem og som er gennemregnet af økonomer ifølge principper fastlagt i Finansministeriet.

Arbejdernes Erhvervsråd undlader bevidst at nævne de positive effekter, som en reduktion af skattetrykket, regelforenkling og decentralisering vil føre med sig:

  1. at alle danskere vil få afgiftslettelser for 6.000 kroner om året
  2. at en sænkning af selskabsskatten fra de nuværende 22 til 15 pct. vil øge en LO-families løn med 4.000 kr. om året. En total afskaffelse, som vi vil, vil gøre fordelen for alle danskere endnu større.
  3. at planen samlet set vil give 100.000 flere private arbejdspladser
  4. at vores krav om, at udlændinge skal forsørge sig selv, vil spare de offentlige kasser for mere end 25 mia. kroner, som danskerne i dag betaler for meget i skat.

Jeg vil gerne stå på mål for, at en borgerlig politik er bedre end en socialdemokratisk.

Fremtidens velfærd skal finansieres ved, at vi giver frihed til, at det produktive Danmark kan øge indtjeningen, skabe vækst og arbejdspladser. Det er det, Nye borgerliges økonomiske politik lægger op til.

Vi kan ikke leve af at skære den samme kage op i stadigt mindre bidder for at tilfredsstille en venstreorienteret tankegang om, at ingen må få mere end andre. Konsekvensen af sådan en politik, vil gøre landet fattigere.

Den debat tager jeg gerne når som helst med hvem som helst. Men det skal foregå redeligt og med åbne kort.

Og den redelig burde avisen bidrage til – ikke modarbejde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce