Annonce
Aarhus

Bæredygtig beton: Aarhus-byggeri går forrest og vil ændre markedet

Bakkehusene er boligforeningen Ringgårdens bud på bæredygtige rækkehuse i Lisbjerg. Foto: Axel Schütt

Visionen for Lisbjerg er bæredygtighed. De første byggerier tester byggeelementer, der er lette ad udskifte, og som kan genbruges om 100 år. Boligforeningen Lejerbo designer boliger, der kan skilles ad, og hvor 90 procent af materialerne kan genbruges.

LISBJERG: Bæredygtighed er et nøglebegreb for den nye by i Lisbjerg, hvor filosofien i en række projekter er, at byggematerialerne skal kunne genbruges om 100 år.

Cirkulært byggeri kalder man det.

Boligforeningen Al2Bolig er i gang med at opføre 40 almene boliger i Lisbjerg - Danmarks første etageboliger i massivt træ. Og boligforeningen Ringgården var tidligere i år færdig med sit byggeri, Bakkehusene, der består af 47 rækkehuse i familiestørrelse. Også her er der tænkt i genanvendelighed og miljø.

Af kommende projekter er der Ressourcehusene - 200 boliger som den private bygherre, NREP, står bag - og Circle House, der er et ambitiøst forsøgsbyggeri med 60 boliger, som boligforeningen Lejerbo, står bag.

Annonce
I Lisbjerg bygger boligforeningen AL2Bolig Danmarks første etagebyggeri i massivt træ. Foto: Axel Schütt

Proppen af flasken

- Vi har drømt om forstæder baseret på en bæredygtig byudvikling. I Lisbjerg er proppen sprunget af flasken, siger teknisk rådmand Kristian Würtz (S) og fortsætter:

- Det er interessant, at også private bygherrer, der skal have et afkast af deres investering, byder ind med miljøorienterede projekter. Vores store udfordring som en by i vækst er, hvordan vi får bygget mange flere boliger, samtidig med at vi nedbringer klimabelastningen. Der er en kløft, vi skal over. Og der er Lejerbos projekt det mest lovende svar lige nu. Kan det realiseres, sættes der nye standarder.

Kan køkkenvasken genbruges?

Boligforeningen Ringgården har længe været meget ambitiøse i forhold til at nedbringe energiforbruget i nybyggerier.

- Der er vi ved at være nået til vejs ende forstået på den måde, at vi ikke kan isolere os til en bedre energiøkonomi. Så er det, at vi nu begynder at kigge på miljøsiden. For eksempel på om bygningsdelene vil kunne genbruges om mange år, siger Ringgårdens direktør, Palle Jørgensen og fortsætter:

- Det er nye tanker i Danmark. I Lisbjerg tester vi materialesiden for genbrugspotentiale. Vil man i fremtiden kunne bruge materialerne til nyt byggeri - eller på anden måde up-cycle dem. Hvad vil man for eksempel kunne bruge en køkkenvask til om 100 år?

Cirkulært byggeri

Lejerbo er tidens mest ambitiøse boligforening i forhold til cirkulært byggeri. Circle House i Lisbjerg - en kombination af tæt-lavt og etagebyggeri i tre-fire etager - er tænkt som en slags prototype på alment cirkulært byggeri.

Boligforeningen indgår i et større partnerskab om cirkulært byggeri med repræsentanter for alle dele af byggebranchen.

- Vi har fået syv mio. kr. fra Miljøministeriets MUDP-pulje til at udvikle Circle House sammen med en række partnere, og vi har etableret Fællestegnestuen, hvor Vandkunsten, GXN/3XN og Lendager Group, deltager. Målsætningen er et alment byggeri, hvor op til 90 procent af materialerne kan recirkuleres, fortæller Gerti Axelsen, der er bygge- og udviklingschef i Lejerbo.

"Design for adskillelse"

Lejerbo ser et stort potentiale i cirkulært byggeri - for boligbranchen i almindelighed og for de almene boligforeninger.

- Vi kigger for eksempel på mulighederne for at genbruge betonelementer - søjler og dæk. I dag bliver beton knust og genbrugt som for eksempel vejunderlag. I den proces sker der en meget stor værdiforringelse af betonen.

- Nu udvikler vi en metode, så betonelementerne kan demonteres og genbruges i den form, de har. Vi laver et "design for adskillelse". Med det design vil man også i langt højere grad end i dag kunne udskifte nedslidte bygningsdele i stedet for at skulle i gang med en større bygningsrenovering. Det kan formentlig forenkle vedligeholdelsen og betyde, at fx omkostninger til istandsættelse i forbindelse med fraflytning bliver mindre, siger Gerti Axelsen.

Det cirkulære byggeri er i sin vorden.

- Målet med det hele er også at stimulere et bredt marked til at satse på cirkulært byggeri. 60 boliger i Lisbjerg kan selvfølgelig ikke alene ændre markedet. Men det er med til at udvikle forretningsmodellen, siger Gerti Axelsen og fortsætter:

- For os er det også en test af, om der er et beboersegment, der kan se sig selv i et cirkulært byggeri. Vi er i gang med at designe byggeriet. Man skal ikke forvente, at man umiddelbart tænker cirkulært byggeri, når man går forbi det. Husene opfylder alle krav til moderne boliger. Hvis man kigger godt efter, vil man kunne se, at husene er designet til at kunne skilles ad.

Lejerbo forventer at starte sit byggeri i Lisbjerg i 2019.

Lisbjerg som innovations-historie

Visionen er, at Lisbjerg skal være en bæredygtig bydel - men bæredygtigheden er ikke et krav til det enkelte projekt.

- De projekter, vi foreløbig har set, hæver hver især barren for bæredygtighed. Det er spændende, om bæredygtighed kan blive et konkurrenceparameter i byggeriet. Det betyder noget for dem, der skal bo der, men det er større kræfter, vi skal have fat i, hvis vi skal have boligbyggeri spændt for en bæredygtig udvikling, siger rådmand Kristian Würtz og fortsætter:

- På et tidspunkt vil Lisbjerg forhåbentlig kunne fremvise 20 års innovations-historie - været et katalog over, hvor langt vi over en årrække er kommet med at bygge bæredygtigt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce