Annonce
Aarhus

Bæredygtige kontorer og nyt hotel: Vinderne af udbuddet af Sydhavnskvarteret er på plads

A. Enggaard kommer til at stå for størstedelen af udviklingen af det nye område på Sydhavnen. Foto: Michael Svenningsen

Torsdag formiddag blev vinderne af udbuddet af det nye Sydhavnskvarter offentliggjort.

AARHUS: - Det er en stor dag i dag, for i dag afslutter vi fire års arbejde. Urbane erhvervsområder er meget oppe i tiden, og vi er rigtig glade for at have området hernede.

Ordene er Bente Lykke Sørensens. Hun er chef for Bolig og Projektudvikling ved Aarhus Kommune, og åbnede torsdagens pressemøde, der handlede om planerne for den del af Sydhavnen, der ligger mellem Jægergårdsgade og Filmbyen.

Netop det område har jo tidligere været hjemsted for både kommunale kontorer, iværksættere, kunstnere og socialt udsatte, så det er et bredt publikum, det nye område skal rumme. Og det kommer det ifølge de to vindere til. For eksempel vil Lendager Group bygge et bæredygtigt kontorhus af affaldsmaterialer, hvor der i midten er et grønt område med blandt andet køkkenhave. Den køkkenhave skal brødføde områdets kantiner og restauranter, og så skal den passes af de socialt udsatte i området.

Det nye område er delt op i fire zoner, som har fået de passende navne Zone A, Zone B, Zone C og Zone D, og det var de tre sidste zoner som torsdag formiddag blev fordelt.

Zonerne B og C kommer A. Enggaard til at stå for og udvikle i samarbejde med arkitektfirmaerne Schmidt Hammer Lassen, Aart, Labland og Rum3. Zone D bliver udviklet i et samarbejde mellem PFA, Kilden & Hindby, Briq og arkitekterne i Lendager Group. Planerne for de tre områder er i skrivende stund stadig på et tidligt stadie - det var meningen, og det kommer vi tilbage til - men de rummer blandt andet ideer om iværksættermiljøer, områder til kunst og musik, Hotel Hilton og grønne områder.

Annonce

- Det bliver et møde mellem top og bund, så at sige, og det handler om, hvordan vi forhindrer, at det slår alt for store gnister.

Kristian Würtz (S), rådmand for sociale forhold og beskæftigelse.

Se de vindende bud her

Planerne for Sydhavnskvarteret blev præsenteret på et pressemøde torsdag. Det ligger også op til en high-line med rekreative områder på det gamle kulkransspor. Foto: Jens Thaysen

Hvad med de hjemløse?

Et af temaerne for præsentationen af det nye Sydhavnskvarter var naturligvis også områdets socialt udsatte. Som en del af udbuddet lå nemlig at der skulle være rum til netop de socialt udsatte.

- Vores plan lægger op til at de socialt udsatte fortsat skal være en del af Sydhavnen. Derfor har vi sat penge af til ikke at lave noget for men noget med dem, som Peter Thorsgaard, salgs- og udviklingschef hos A. Enggaard sagde i forbindelse med sin præsentation.

Netop det aspekt - det sociale aspekt - er at af de unikke opgaver i udviklingen af området. Og det kan godt give udfordringer, indrømmer rådmand for sociale forhold og beskæftigelse, Kristian Würtz (S).

- Det bliver et møde mellem top og bund, så at sige, og det handler om hvordan vi forhindrer at det slår alt for store gnister, sagde han efter pressemødet.

Det betyder dog ikke at rådmanden var pessimistisk i forhold til den sociale indsats i det nye Sydhavnskvarter.

- Det er første gang, der bliver stillet krav på den her måde i et udbud, men der har været kvalificerede bud fra alle tilbuddene på det her område. Det åbner jo op for, at man kan stille den slags krav flere steder i fremtiden, sagde rådmanden.

Som sagt var der ikke mange visualiseringer at se på torsdagens pressemøde. Denne sketch fra A. Enggaards tilbud kan vi dog byde på. Illustration: A. Engaard

Ingen visualiseringer

Udbuddet til Sydhavnskvarteret er lidt specielt.

For hvor et sådant udbud normalt kommer på et sted i processen, hvor der er store visualiseringer, så har parterne denne gang mødtes nogle skridt før - "for at tænke liv efter byggeriet i stedet for på selve bygningerne," som det blev sagt på pressemødet. Derfor er planerne endnu heller ikke så faste at der kan snakkes om eksempelvis visualiseringer.

En ting er dog sikkert: nu begynder næste fase af udviklingsarbejdet, hvor repræsentanter for vinderne og kommunen skal mødes over de næste måneder for at aftale, hvordan tingene skal se ud. Efterfølgende skal forslagene igen tilbage til byrådet.

Buddet fra Bente Lykke Sørensen lyder på, at den proces kommer til sin afslutning på den anden side af sommerferien.

Både arkitekter, rådmænd og byudviklere var på plads til pressemødet. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce