Annonce
Kultur

Bølgeskvulp og afrikanske trommeslag: Dea slår på tromme for naturen

For Dea Marie Kjeldsen er musik en fysisk oplevelse, en måde at skabe et menneskeligt nærvær på. Med hendes håndlavede trommer mærker man en ægthed, en følelse af at der er et menneske bagved. Foto: Flemming Krogh
Den århusianske perkussionist, Dea Marie Kjeldsen, fik trommernes lyde ind med modermælken. Nu sætter hun naturen i højsædet, når hun skaber sit musikalske univers.

AARHUS: Lyden af skvulpende bølger blander sig naturligt med rytmen fra trommernes lette rytme.

Dea Marie Kjeldsen er ferm til at frembringe lyde og rytmer på alverdens trommer. Inspireret af naturens egne lyde. Igennem otte år har hun uddannet sig på Det Jyske Musikkonservatoriums rytmiske afdeling. Nu afslutter hun sit studie med en koncert i Musikhuset, hvor hun selv har komponeret og skrevet alle numrene.

Udover at håndtere sine trommer synger Dea Marie Kjeldsen egne sange med tekster, der ofte tager udgangspunkt i naturen. Sangene hylder flora og fauna, som et moderne mennesker måske ikke har et nært forhold til.

Til koncerten, der samtidigt fungerer som afgangsprøve, har hun inviteret andre musikere samt et kor, der vil bidrage til at byde naturen indenfor. Tilsat ’visuals’ optaget i naturen, der supplerer hendes sange.

- Naturen har altid fyldt meget i mit liv. I de år, hvor jeg voksede op i Viborg, brugte min familie ofte den omgivende, smukke natur. På den måde har naturen altid været en del af mit liv, forklarer den 27-årige musiker, som har slæbt tre trommer med på stranden denne hverdag.

Annonce
Billedtekst: Efter otte år i lille lejlighed på stenbroens larm i Aarhus, er musikeren rykket til mere rolige omgivelser i landsbyen Sabro. I et rækkehus hvor hun bor med sin kæreste.- Jeg savnede fred og ro til at fordybe mig i musikken. Til at være tættere på naturen. Foto: Flemming Krogh

Nej tak til metal

Det er nu mest til ære for fotografen, at instrumenterne er kommet med ud under åben himmel. Naturen er ikke hendes øvelokale, men en tur i skoven eller langs stranden fylder meget i hendes liv. Det afspejler hendes musikalske værker.

De tre trommer hun har med på tur, er hun ekstra øm overfor. Trommerne er netop ankommet fra Afrika.

- Er de ikke smukke? De er håndlavet af Baba, en mand i Burkina Faso, som laver fremragende trommer af noget særligt, hårdt træ. Trommeskindet stammer fra kvæg og er spændt fast med snore. Her er ikke brugt metaldele, blot naturmaterialer. Det er sådan jeg bedst kan lide det, forklarer den unge musiker.

At kalde hendes instrumenter for trommer vil være en forenkling. Den største model kaldes for en ’dun’ – den frembringer de dybeste toner. Sanban kaldes den mellemste tromme, den mindste kaldes for en kenkeni.

Trommelyde til babyen

Forbindelsen til det store kontinent syd for Europa er tydelig, når man oplever, hvordan Dea Marie Kjeldsen håndterer sine trommer. Hendes hænder nærmest kærtegner de smukke trommeskind, mens hun frembringer rytmerne. På en enkel og helt naturlig måde, der passer perfekt til lyden af bølger, der skvulper i vandkanten.

Udover at have været præget af naturen i sin opvækst, har lyden af trommer fyldt det meste af Dea Marie Kjeldsens liv. Faktisk lyttede hun til trommerne monotone dunken allerede inden, hun blev født.

- Min mor er musikpædagog. Hun har altid brugt trommer som sine instrumenter. Ikke mindst da hun var gravid med mig, hvor hun spillede for sin store mave, fortæller Dea Marie Kjeldsen, som husker, hvordan hun blev ’spillet i søvn’ som barn.

En kulturlejr på Djursland, hvor Dea Marie Kjeldsen var med som 5-årig, gjorde et stort indtryk på den musikglade pige. Med afrikansk trommedans som tema i naturlige omgivelser.

- Det var fantastisk, selvom det var meget primitivt. Folk som spillede på trommer overalt omgivet af høje, smukke træer. Man fik fornemmelsen af naturens input, siger Dea Marie Kjeldsen.

Man fornemmer, hvordan Dea Marie Kjeldsens hænder i årevis har håndteret de afrikanske trommer. Foto: Flemming Krogh

Rollemodel

Nu omdanner perkussionisten sine indtryk fra naturen til sit eget univers. Med ’ur-opførelsen’ i den Rytmiske Sal i Musikhuset.

- Det er jeg spændt på. Sommerfuglene er vågnet i min mave, men jeg glæder mig. Det bliver en stor oplevelse.

En fremtid som professionel musiker venter forude. At vejen bliver bumpet og ujævn afskrækker hende ikke.

- Jeg vil spille musik. Det er mit håndværk. Med mine egne sange, med trommerne og min stemme. Men jeg vil også undervise unge gerne piger i at spille på tromme. Måske kan jeg blive en rollemodel for dem, så det at spille på tromme, ikke kun er noget drenge tænder på, lyder det med fast ryst i stemmen fra den energiske perkussionist.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce