Annonce
Indland

Børn ned til ti år går i solarie trods øget kræftrisiko

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Det skader børn mere end voksne at gå i solarie, og en ny undersøgelse viser, at børn ned til ti år tager sol.

Uv-stråler i solarierne er ikke uvante blandt børn og unge. Det viser en undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden står bag.

I den er 1000 unge i alderen 15-20 år blevet spurgt til deres solarievaner, og hvornår de første gang lagde sig ind under de kunstigt fremstillede uv-stråler.

Undersøgelsen er ifølge organisationerne repræsentativ i forhold til køn, alder og region.

Den viser, at hver tredje i aldersgruppen har prøvet at gå i solarie, og ved første tur i solariekabinen var hver femte af dem mellem 10 og 13 år gammel.

Den tidlige debut bekymrer Peter Dalum, som er projektleder i Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens Solkampagne.

- Uv-stråling er farligere, jo yngre man er. Det skyldes, at celledelingen sker hyppigere, når kroppen stadig er under udvikling, siger Peter Dalum.

Han mener, at det er afgørende at få børn og unge ud af solarierne, da modermærkekræft er den kræftform, der hyppigst rammer de 15-34-årige.

Går man i solarie, øges risikoen for at få modermærkekræft med 20 procent. Lægger man sig under uv-strålerne, inden man fylder 35 år, er risikoen forøget med 59 procent.

Selv om andelen af solariebrugere er mindsket det seneste årti, skal der mere drastiske skridt end informationskampagner til for at hjælpe de unge, mener Peter Dalum.

- Sundhedsmæssigt er det helt forkert, at så unge går i solarie, og jeg synes, at det er noget, som vi som samfund skal gøre noget ved.

- Derfor foreslår vi, at vi skal have en 18-års aldersgrænse for at gå i solarie, ligesom man har i næsten alle andre vesteuropæiske lande, siger han.

I undersøgelsen blev de 15-20-årige spurgt til, om de mener, at der bør indføres en aldersgrænse for solarie på 18 år. Det syntes 62 procent.

Danmark er et af de eneste lande i EU, der ikke har eller er ved at indføre en aldersgrænse på området.

Selv om solariebrug er et personligt valg, mener Jette Jul Bruun, der er underdirektør i Trygfonden, at børn og unge ikke i samme grad indser alvoren ved det.

- Børn og unge kan ikke nødvendigvis overskue konsekvenserne af deres handlinger på længere sigt, og derfor er det vigtigt, at der ud over information også er nogle rammer, der sikrer, at de helt unge ikke udsættes for den stærke uv-stråling fra solarier, siger hun i en pressemeddelelse.

Hver år konstateres omkring 2300 tilfælde af modermærkekræft i Danmark. Årligt dør cirka 285 af kræftformen.

/ritzau/

Annonce
Den nævnte undersøgelse på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Millionindsprøjtning til århusianske daginstitutioner: 75 pædagoger kan ansættes

Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus

'Daniel fra Rigspolitiet' ville hjælpe 59-årig med banklån: Men den hoppede offeret ikke på

Annonce