Annonce
Indland

Børn til coronaramt far har nok ikke smittet skolekammerater

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Det er usandsynligt, at børnene til den coronasmittede dansker har smittet nogen på deres skole i Roskilde.

Børnene til den far, som er smittet med coronavirus, har formentlig ikke smittet nogen på deres skole i Roskilde.

Annonce

Det fortæller kommunikations- og pressekonsulent Andreas Peder Schultz fra Styrelsen for Patientsikkerhed til sn.dk.

- Vi vurderer, at det ikke er sandsynligt, at de skulle have smittet nogen på skolen, siger han.

De to børn går på Hedegårdenes Skole i Roskilde. I øjeblikket er de dog sendt i hjemmekarantæne sammen med deres forældre.

Det skyldes, at faren natten til torsdag blev testet positiv for coronavirus. Han er den første dansker, der er konstateret smittet med virusset.

Den smittede er medarbejder hos TV2. Han havde frem til mandag været på skiferie i det nordlige Italien sammen med sin kone og sin ene søn.

Hverken konen eller sønnen er blevet konstateret smittede. Den anden søn har ikke symptomer og er ikke blevet testet, skriver sn.dk

I en pressemeddelelse oplyser Roskilde Kommune, at man er i tæt dialog med Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed om at forebygge spredning af smitten.

- Det forekommer selvfølgelig voldsomt, at der er risiko for smitte i Roskilde.

- Men det er også vigtigt, at vi husker, at vi selvfølgelig har at gøre med en virus, der smitter meget - men den er ligesom andre vira især farlig for ældre og svage mennesker, understreger borgmester Tomas Breddam (S).

Styrelsen for Patientsikkerhed er i gang med at opspore eventuelt andre smittede i Roskilde.

Det er kun tætte kontakter til den smittede, der er i risiko for at være smittet.

En tæt kontakt er som udgangspunkt, hvis man har været i mindre end to meters afstand fra den syge person i mere end 15 minutter.

Men det vil altid være en konkret vurdering ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed.

/ritzau/

Link til artikel på sn.dk
Link til pressemeddelelse fra Roskilde Kommune
Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce