Annonce
Aarhus

Børnebyråd: »De voksne lytter ikke til os«

Nuværende og tidligere ungeborgmestre kritiserer Byrådet

Børn og Unge-byrådet i Aarhus mener ikke, at politikerne lytter til dem, når det gælder skoleområdet.

De sidder i en halvmørk Byrådssal med en alvorlig mine på. Ungeborgmesteren og de to viceungeborgmestre kan nemlig langt fra se lyset, og de har heller ikke meget at smile af.

Annonce

»Aarhus Byråd hører, hvad vi siger, men de lytterikke til os,« siger ungeborgmester Yassine Lamrani Alaoui fra Skovvangskolen.

Han mener, at Børn og Unge-byrådet er rent spil for galleriet, når det kommer til indflydelse på folkeskolen.

»Vi er jo bare til pynt. Rådmændene virker interesserede og roser os, men når vi så kommer med indstillinger til skoleområdet, så sker der ikke noget,« siger ungeborgmesteren.

Han bakkes op af de to viceungeborgmestre.

»Det er et problem, for vi synes, at byrådet nedprioriterer vores forslag, når det kommer til folkeskolen. Og netop på det område er vi jo eksperter,« siger Rasmus Højer fra Gammelgårdsskolen.

Når det gælder folkeskolen, er der særligt ét punkt, som ligger Børn og Unge-byrådet meget på sinde.

»Indeklimaet på skolerne er for dårligt. På flere skoler er der både fugt og skimmel i klasseværelserne, og det skal forbedres,« siger viceungeborgmester Ester Ansbjerg fra Vorrevangskolen.

Ifølge et ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet viste en stikprøve på 15 danske skoler, at der var synlig fugt og skimmel i 81 procent af klasselokalerne.

»Skimmelsvamp sidder inde i væggene, så man kan jo ikke se det. Men man kan mærke det, for man bliver træt, og man har svært ved at koncentrere sig,« siger Ester Ansbjerg.

Derfor lavede Unge-byrådet en indstilling til byrådet.

»Sidste år tog det tidligere Unge-byråd problemet med folkeskolernes indeklima op, men der er intet sket siden. Så lavede vi en indstilling til byrådet, men det ser ud til, at den er blevet syltet,« siger Rasmus Højer.

Ungeborgmesteren mener, at det er et problem generelt.

»Der går alt for lang tid, fra vi kommer med en indstilling, til den rent faktisk bliver behandlet,« siger Yassine Lamrani Alaoui.

Allerede for tre år siden var de unge trætte af at være kransekagefigurer. De to tidligere ungeborgmestre, Karen Fink og Frederik Giragosian kæmpede med det samme problem i deres tid, og de bakker det nuværende Unge-byråd op i kritikken om ren symbolpolitik.

»Det er jo ikke for sjov, at vi laver indstillinger - vi tager faktisk det her job alvorligt,« siger Yassine Lamrani Alaoui og fortsætter:

»Jeg vil gerne opfordre alle de voksne politikerne til at komme til vores møde på tirsdag. Her vil vi med glæde forklare problematikken for dem igen.«

Hos rådmanden for Børn og Unge er der forståelse - men ikke enighed.

»Jeg forstår godt Børn og Unge-byrådets frustrationer, men jeg er ikke enig. De kommer faktisk igennem med mange ting, og senest bevilligede byrådet dem skøjtebanen, som faktisk var sparet væk,« siger Bünyamin Simsek (V).

Han mener, at der er mange hensyn at tage i politik.

»Jeg er meget ked af at høre, at Unge-byrådet føler sig som pynt. Det er bestemt ikke tilfældet, for de bliver taget alvorligt. Børn og Unge-byrådet står jo overfor de samme udfordringer, som vi gør i byrådet. Man kan lave indstillinger, men det er ikke ensbetydende med, at man får, hvad man vil have. For det første skal man jo have flertallet med sig, og for det andet sætter økonomien også nogle grænser,« siger Børn- og ungerådmanden.

Han støtter Unge-byrådets indstilling.

»Alle deres forslag bliver behandlet. Indstillingen om indeklimaet i klasseværelserne nåede vi desværre ikke på det sidste møde, så den blev udsat til næste gang. Personligt har jeg sendt indstillingen af sted med positive kommentarer, så jeg støtter dem helt klart,« lyder det fra Bünyamin Simsek.

Også borgmester Jacob Bundsgaard støtter Unge-byrådet.

»Jeg sætter stor pris på Børn og Unge-byrådets engagement og arbejde og ser deres input som en styrkelse af byrådets beslutninger. Via Børn og Unge-byrådet har vi som byråd direkte adgang til at høre råd og anbefalinger i sager, der vedrører børn og unge i Aarhus, og der bliver lyttet til disse anbefalinger,« siger han.

Borgmesteren opfordrer de unge til at væbne sig med tålmodighed.

»At få indflydelse og opnå resultater i politik kræver som ofte stor ildhu og tålmodighed, og jeg vil derfor opfordre Børn og Unge-byrådet til at holde dampen oppe, også selv de ikke altid kan se, at deres anstrengelser bærer frugt,« siger Jacob Bundsgaard (S).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Bears har en amerikaner i overskud

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Annonce